Bibelen

4. Prædikeren

Det 7de kapitel

Leveregler

1 Godt navn er bedre end god salve, dødsdag end fødselsdag;

2 bedre at gaa til sørgehus end til gildehus, thi det er alle menneskers ende, og den levende maa lægge sig det paa hjærte.

3 Sorg er bedre end latter; thi med et bedrøvet ansigt kan hjærtet have det godt.

4 Vismænds hjærte er i grædehus og daarers hjærte i glædehus.

5 Det er bedre at høre vises straf end daarers sang;

6 thi som torne sprage under gryden, saa er daarens latter. Ogsaa det er forfængelighed!

7 Sandelig, undertrykkelse kan gjøre vismand gal, og bestikkelse fordærve hjærtet.

8 Ende paa en sag er bedre end dens begyndelse, bedre langmodig ned hovmodig.

9 Vær ikke hastig i sind til at ærgre dig, thi ærgrelse hviler i daarens barm.

10 Siig ikke: Hvoraf kommer det, at de forrige dage vare bedre end disse? thi af visdom spørger du ikke derom.

11 Visdom er god i arvegods og et fortrin for dem, som se solen;

12 thi i læ af visdom er i læ af penge, og erfarings fortrin er den visdom, som giver sine besiddere liv. -

13 Betragt Guds gjerning! thi hvem kan gjøre det lige, som han har gjort kroget?

14 Vær ved godt mod paa en god dag, men betænk paa en god dag, at Gud har skabt denne i forbindelse med din, paa grund af, at mennesket ikke skulde finde det ringeste efter sig.

15 ALt dette har jeg seet i mine forfængeligheds dage: Der er en retfærdig, han omkommer i sin retfærdighed, der er en ugudelig, han lever længe i sin ondskab.

16 Vær ikke altfor retfærdig og gjør dig ikke altfor viis! hvorfor vil du ødelægge dig selv?

17 Vær ikke altfor slem og bliv ikke en daare, hvorfor vil du dø før din tid?

18 Det er godt, at du holder paa det ene, men du skal heller ikke slippe det andet af din haand; thi den, som frygter Gud, undgaaer det altsammen.

19 Visdommen gjør den vise stærkere end ti fyrster, som ere komne op i en by.

20 Dog er der intet menneske retfærdigt paa jorden, som gjør godt og synder ikke.

21 Læg ikke heller ikke alle de ord paa hjærte, som tales, for at du ikke skal høre din tjener bande dig;

22 thi dit hjærte veed ogsaa mangen gang, at du ogsaa har bandet andre.

23 Alt dette har jeg forsøgt med visdommen; jeg sagde: Nu vil jeg blive viis! men hun var langt fra mig;

24 thi hvad som var, er langt borte, og dybt, dybt! hvem kan finde det? -

25 Jeg vendte atter mit hjærte til at forstaa, ransage og søge visdom og forstand, til at forstaa, at ugudelighed er daarskab og daarlighed er galskab;

26 og jeg fandt, hvad der var bedstere end døden: Kvinden, hvis hjærte er som jægergarn og fiskervod, og hvis hænder ere lænker. God er den for Gud, som slipper fra hende, men synderen fanges af hende.

27 Se, dette har jeg fundet, sagde Prædikeren, et efter andet for at finde forstand.

28 Den søger min sjæl endnu, men har ikke fundet den; een mand fandt jeg blandt tusinde, men en kvinde har jeg ikke truffet blandt dem alle.

29 Kun det, se det har jeg fundet, at Gud har skabt mennesket ret, men de har søgt mange paafund.

Prædikerens Bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12