Bibelen

4. Prædikeren

Det 9de kapitel

Guds veje er uransagelige

1 Ja, alt det har jeg vendt mit hjærte til for at udgrunde alt dette, at de retfærdige og vise og deres gjerninger ere i Guds haand. Kjærlighed og had forstaaer intet menneske, det hele ligger for deres aasyn.

2 ALt er ligesom for alle; ens rammer den retfærdige og ugudelige, den gode og den rene og urene, den, som ofrer, og den, som slet ikke ofrer; som det gaaer den gode saa synderen, den, som sværger, som den, der frygter for eden.

3 Det er det onde i alt, hvad som skeer under solen, at eet rammer alle, at menneskets børns hjærte ogsaa er fuldt af ondt; svær daarskab er der i deres hjærte, saalænge de leve, og bagefter gaa de til de døde.

4 Thi hvo er den, som kan undtages? for alt levende er der haab; levende hund har det bedre end død løve.

5 Thi de levende veed, at de skal dø, men de døde veed ikke det ringeste, de har ingen løn mere, thi glemt er deres minde;

6 baade deres kjærlighed og deres had og deres misundelse er forlængst forgangen; de har ikke mere del i verden, i hvad der skeer under solen! -

7 Nu vel da, spis dit brød med glæde, drik din vin med godt hjærte, thi Gud har forlængst behag i dine gjerninger;

8 lad allen stund dine klæder være hvide og olien ikke fattes paa dit hoved.

9 Nyd livet med en kvinde, som du elsker, alle din forfængeligheds levedage, som han har givet dig under solen, alle din forfængeligheds dage, thi det er din del i livet og i dit arbejde, du har slidt for under solen!

10 gjør alt, hvad din haand formaaer at gjøre med styrke, thi der er ingen gjerningen eller forstand eller kundskab eller visdom i de dødes rige, hvorhen du gaaer.

11 Jeg vendte mig og saae under himlen, at løbet ikke er i de lettes magt, ejheller krigen i de stærkes, heller ikke brødet i de vises eller rigdom i de forstandiges eller gunst i de erfarnes magt; thi tid og ram træffer dem alle;

12 thi mennesket kjender ligesaa lidt sin tid som fiskene, der fanges i det slemme garn, eller fuglene, der fanges i snaren; som de besnæres menneskens børn i den onde tid, der pludselig overfalder dem.

13 Ogsaa dette exempel paa visdom saae jeg under solen, og det synes mig stort:

14 Der var en lille by,m og faa folk var i den, og der kom en stor konge mod den, belagde den og byggede svære blokhuse mod den;

15 men han traf der en viis, fattig mand, og denne reddede byen ved sin visdom; men folket mindedes ikke denne fattige mand!

16 Da sagde jeg: Visdom er bedre end styrke, dog bliver den fattiges visdom foragtet, og hans ord, de maa ikke høres.

17 Dog høres de vises ord i ro mer end herskerens raad blandt daarer.

18 Visdom er bedre end krigsvaaben, men een synder kan fordærve meget godt.