Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja

Første kapitel

Mod Juda og Jerusalem

1 Syn af Jesaja, Amoz' søn, som han saae over Juda og Jerusalem, da Ussia, Jotam, Akas og Ezekia vare konger over Juda.

2 Hører det, i himle, og mærk det, o jord! thi Herren taler: Børn har jeg fostret og opdraget, men de har brudt med mig.

3 Oxe kjender sin ejer, og asen sin storherres krybbe. Israel erkjender ikke, mit folk forstaaer ikke!

4 Ve syndigt folkefærd! et folk med svær misgjerning, ondes slægt, fordærvelige børn! Herren de forlod, Israels hellige de foragtede, de ere vegne fra ham!

5 Hvorfor vil i lade eder slaa ydermere? I ture frem i frafald, det hele hoved er sygt, det hele hjærte mat;

6 fra fodsaal og til hoved er intet helt paa det! Saar, strimer og friske hug, de ere ikke udtrykte og ej forbundne og ikke lindrede med olie.

7 Eders land er øde, eders stæder brændte med ild, eders marker æde fremmede op for eders øjne, og der er en ødelæggelse, som naar fremmede vælte op og ned;

8 og Zions datter er bleven tilbage som hytte i vingaard, som natteskjul i græskarhave, som undsat stad.

9 Havde Herren Almægtigste ikke ladet en lille levning af os blive tilovers, da vare vi blevne som Sodoma og havde lignet Gomorra.

10 Hører Herrens Ord, i fyrster af Sodoma! mærker vor Guds lov, i Gomorras folk!

11 Hvad skal jeg med eders mange ofre, siger Herren, jeg er mæt af brændofre af væddere og af fedmen af slagtekvæg, og jeg har ingen lyst til blod af oxer, lam og bukke,

12 naar i komme at stædes for mit aasyn! Hvem har forlangt det af eder, at i skulle nedtræde mine forgaarde?

13 Bringer ikke længer det forfængelige madoffer, vederstyggelig røgelse er det mig; paa nymaane hviledag, i højtidsforsamling kan jeg ikke med synd og festdag sammen;

14 min sjæl hader eders nymaaner og eders fester, de ere blevne mig til byrde, jeg er led af at bære dem;

15 og naar i række eders hænder mod mig, vil jeg skjule mine øjne for eder, o gnaar i gjøre mange bønner, vil jeg ikke høre; eders hænder ere fulde af blod.

16 Tvætter eder, renser eder, borttager eders idrætters ondskab fra mine øjne, lader af at handle ilde;

17 lærer at gøre godt, søger ret, leder de fortrykte, skaffer faderløse ret, fører enkers sag!

18 Kommer da, og lader os gaa i rette med hverandre, siger Herren. Bare eders synder blevne som purpur, skulle de blive hvide som sne; vare de røde som skarlagen, de skulle blive som uld!

19 Dersom i villigen lyde, skal i landets gode nyde;

20 men hvis i ikke ville, og stride imod, skal i ædes op af sværd, thi Herrens mund har talet.

21 Hvordan er trofast stad en skjøge vorden? For fuld af ret, retfærdighed overnattede der, men mordere nu.

22 Dit sølv er bleven til slak, din drik pjadsket med vand;

23 dine fyrster trodse, ere tyves fæller, alle elske de krum haand, jage efter gaver, den faderløse skaffe de ej ret, og enkens sag kommer ej for dem.

24 Derfor varsler Herren, Herren Almægtigste, Israels vældige: Ve! jeg maa trøste mig ved mine modstandere og hævne mig ved mine fjender.

25 Men jeg vil atter holde min haand over dig, jeg vil lutre din slak som med lud og borttage alt det bly,

26 og give dig dommere igjen som i fortiden og ledere som i begyndelsen, og saa skal du hedde retfærds stad, trofast by;

27 Zion skal forløses ved ret og dens omvendte ved retfærdighed;

28 men knuses skal overtrædere og syndere tilsammen, og de, som forjage Herren, skal omkomme;

29 saa man skal skamme sig ved de egeblokke, i havde lyst til, og blues ved de lunde, i udvalgte;

30 thi i skal blive som en egeblok med visnet blad, som en lund, hvori der ej er vand;

31 og den stærke skal blive blaar, og hans gjerning er gnist, og de skal brænde begge tilhobe, og ingen slukke.

Jesajas bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66