Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja

13de kapitel

Babels fald

1 Varsel for Babel, som Jesaja Amoz' søn har seet.

2 Rejser banner paa flakkebjerg, opløfter røsten til dem, vifter med haand, at de kan drage ind ad fyrsters porte;

3 jeg har budet mine indviede, kaldt mine helte til min vrede, mine stolt hoverende;

4 lydelig støj er paa bjergene som af et talrigt folk, buldrende lyd af forsamlede folk og riger, Herren Almægtigste mønstrer sin krigshær!

5 de komme fra fjerne lande fra himlens ende, Herren og hans vredes redskaber til at fordærve det hele land. -

6 Hyler, thi Herrens dag er nær, den kommer som vold fra den vældige;

7 derfor synke alle hænder, og hvert menneskes hjærte svælter hen;

8 de forfærdes, angst paa angst og smerter gribe dem, de skjælve som den fødende, en forbauses over anden, som luer blusser deres aasyn.

9 Se, Herrens dag kommer, gruelig med harme og brændende vrede, at gjøre landet til en ørk og udrydde dets syndere af det;

10 thi himlens stjerner og deres billeder skal ej udstraale deres lys, sol formørkes ved sin opgang, og maanens lys, det skinner ej;

11 thi jeg vil hjemsøge jorderig for ondskab og ugudelige for deres brøde, stoltes hovmod vil jeg stoppe voldsmænds overmod ydmyger jeg;

12 jeg vil gjøre mand dyrere end pure guld og menneske end ofirs fine guld;

13 derfor jeg himlen ryster, og jorden skjælver fra sit sted, ved Herrens, den Almægtigstes, fortørnelse paa hans brændende vredes dag;

14 som jaget raa, som faar, hvem ingen samler, skal hver sig vende til sit folk, hver flygte til sit land;

15 Enhver, som træffes, gjennembores; hver, som gribes falder for sværd;

16 deres spæde knuses for deres øjne, deres huse plyndres, deres kvinder skjændes. -

17 Se, jeg rejser imod dem Medien, som agter ej paa sølv, forlystes ej ved guld,

18 men deres buer knuse drenge, over livets frugt de ej forbarmede, og børn sparer deres øje ej. -

19 Saa skal da Babel, rigernes krone, Kaldæers stoltheds pryd, vorde som da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra;

20 hun skal ej beboes i evighed og ej bygges fra slægt til slægt, Araber talte der ej mer, ej hyrder lejre sig;

21 der lægge vildkatte sig, og ugler fylde deres huse,, der strudseunger bo, skovtrolde dandse,

22 ulve tude i deres borge, drager paa deres pragtfulde slotte. - Nær er dens tid, dens frist forlænges ej.

Jesajas bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66