Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja

17de kapitel

Mod Damask, Israel og Juda

1 Varsel for Damask. Se, Damask skal tugtes, saa den er et mere stad, men den skal blive til en dynge grus;

2 Aroers stæder vorde forladte, for hjorder blive de, de ligge, og ingen stytter dem;

3 med borgen faaer det ende i Efraim, med riget i Damask og Syriens levning; de skal blive som Israels herlighed, varsler Herren den Almægtigste.

4 Paa denne dag svinder Jakobs herlighed og hans fede huld udmagres,

5 og det vil gaa, som naar høstmanden samler straaet og hans arm afmejer axene, vil gaa, som naar man samler ax i Refaims dal;

6 og hvad der bliver tilbage, skal være som en efterslæt i olivenhøst! to, tre bær i kronens top, fire, fem paa dets frugtbare kviste, varsler Herren, Israels Gud.

7 Paa den dag skal mennesket skue igen til sin Skaber, og hans øjne skal se hen til Israels hellige;

8 og han skal ikke skue efter altere, hans egne hænders gjerning; og efter hvad hans fingre har gjort, han ej skal se, efter billeder af Astarte og Ammon. -

9 Paa denne dag skal hans faste stæder blive som en levning i skoven, som en gren, som man har forladt for Israels børns øjne, og de skal blive til ørk;

10 thi du glemte din frelses Gud og mindedes ej din styrkes klippe. Derfor plantede du yndige plantninger og stak fremmede ranker;

11 paa den dag, du plantede, gjørdede du derom, og om morgenen bragte du din plantning i væxt, men høsten flyer den dag, du har den i hænde, og dyb er smerten.

12 Vel er den af mange folk! som havet døner, døne de; et drøn af folkefærd, som drøn af vældige vande drøne de.

13 Folkefærd drøne som drøn af mange vande; men han truer dem, og langt fly de bort, forfulgte, som avner paa bjerge for vinden, som støvhvirvel for storm.

14 Ved aftentid, og se en skræk; før morgen er de ej mer; det er vort røvers del, vore plyndreres lod!