Bibelen
Det gamle testamente
IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja
23de kapitel
Om Tyros
1 Varsel for Tyrus. Hylewr, i Tarsis skibe; thi hun er lagt øde, saa der er ej hus, ej indløb mer; fra Kittims land det meldes dem.
2 Forstummer i beboere af kysten, dig Sidons havbefarme kjøbmand fyldte!
3 Ad store vande blev Nilens sæd go strømmens høst dens indkomst, og hun var folkemarked.
4 Skam dig Sidon, thi saa siger havet, fæstningen ved havet: Jeg var ej i barnsnød, jeg fødte ej; ungersvende fostred, jomfruer opdrog jeg ej.
5 Naar budet naaer Ægypten, vil de skjælve ved rygtet om Tyrus.
6 Drager over til Tarsis, hyler i kystboere!
7 Er det eders glade stad, hvis fortid er fra gamle dage, hvis fødder bragte hende fra fjerne land til som fremmed her at bo!
8 Hvem har raadsluttet dette over Tyrus, hun, som delte kroner ud, hvis kjøbmænd vare fyrster, og hvis kræmmere vare fornemme i landet?
9 Herren Almægtigste har raadsluttet dette for at vanhellige al pragts hovmod, for at vanære alle fornemme i landet. -
10 For som strømmen gjennem dit land, du Tarsis datter; intet binder mer!
11 Sin haand han rakte over havet; Riger lod han skjælve, Herren bød om Kana-an at ødelægge dens faste pladser;
12 han sagde: Du skal ikke vedblive at hoppe, voldtagne jomfru, Sidons datter! rejs dig! til Kittim over! endog der er hvile ej for dig!
13 Se Kaldæers land! det folk var ikke til; Assyrer grunded det til ørkenboer; de rejse deres var vardetaarne, forstyrre hendes slotte, bringe hende til fald.
14 Hyler, i Tarsis skibe; thi eders faste plads er ødelagt!
15 Paa denne dag skal det ske, at Tyrus skal glemmes 70 aar, som i hendes første konges dage; ved enden af 70 aar skal det gaa Tyrus som i skjøgevisen:
16 "Glemte skjøge! tag din lut, gaa om i by, slaa strængen godt, syng sange mange, for at du kan ihukommes".
17 Men ved enden af de 70 aar vil Herren besøge Tyrus; hun skal komme til sin løn igjen, og bole med alle landeriger paa den hele jord;
18 men hendes vinding og hendes søn skal være Herren helliget; det skal ikke lægges op og spares sammen, thi hendes vinding skal være for dem, som bo for Herrens ansigt, til føde, til mættelse, til prægtig klædning.
|