Bibelen
Det gamle testamente
IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja
4. Varsel mod forbund med Ægypten mod Assyrien
28de kapitel
Mod Israel og Juda
1 Ve de druknes stolte krone i Efraim, og den falmende blomst, hans skjønheds pryd, som er paa højen i de vinslagnes fede dal.
2 Se en stærk og vældig for Herren, lig hagelvejr, ødelæggende storm, som vældige overstrømmende vandskyl, slaaer han den med magt til jord;
3 under fødder trædes den, de druknes stolte krone i Efraim;
4 hans skjønheds pryd vorde falmende blomst paa højen i fede dal, som tidlig modne figen før høst, som den seende seer og sluger, medens den endnu er i hans haand.
5 Samme dag skal Herren Almægtigste blive en dejlig krone og en prægtig krands for sit overblevne folk;
6 og retfærds Aand for ham, som sidder til doms, og kraft for dem, som drive krigen tilbage til porten.
7 Men ogsaa disse tumle af vin, rave af stærk drik, præst og profet tumles af størk drik, de ere overvundne af vinen, de rave af den stærke drik, de vildes, naar de se syn, vakle, naar de dømme;
8 thi alle borde ere fulde af spy og ækelhed, der er ikke plads til mer.
9 Hvem vil man lære visdom, hvem vil man forepræke lærdom? Vi ere vante fra mælken, vi have spyttet patten ud!
10 Ja! Lov til lov, lov til lov, bud paa bud, bud paa bud, lidt her, lidt der.
11 Sandelig, med spotterlæbe og fremmed maal vil han tale til dette folk,
12 han, som har sagt til dem: Det er hvilested, skaffer den trætte ro, og det er raststed, men de vilde ikke høre;
13 men saa blev Herrens Ord til dem til: Lov til lov, lov til lov, bud paa bud, bud paa bud, lidt her, lidt der, saa de kunde gaa, kegle baglænds over, slaa lemmer i stykker, gaa i snarer og fanges.
14 Hører derfor Herrens Ord, i spottemænd, i dette folks herskere, I, som ere i Jerusalem.
15 Thi i har sagt: Vi har sluttet pagt med døden og gjort forbund med helvede; naar den svungne svøbe farer over, naaer den ikke os, thi vi har sat løgn til vor tilflugt, og vi har skjult os i falskhed! -
16 Derfor, saa siger Gud Herren: Se, jeg har grundlagt en sten i Zion, en prøvet sten, en kostbar hjørnesten, en grundlagt grund; hvo som holder fast paa den, skal ikke fly;
17 og jeg vil gjøre ret til rettesnor og retfærdighed til vægt, og hagel skal bortjage løgns tilflugt, og vande bortskylle skjulet;
18 og eders pagt med døden skal gjøres til intet, og eders forbund med helvede skal ikke bestaa; naar den svungne svøbe farer over, blive i kastede til jorden af den;
19 naarsomhelst den farer over, fører den eder med, thi hver, hver morgen farer den over, ved dag og ved nat, og en ren rædsel er det at høre aabenbaring;
20 thi bliver sengen dig for kort til at strække dig i, og tæppet for smalt til at dække dig med.
21 Ja, som paa Prazims bjerg vil Herren rejse sig, som i Gibeons dal vil han fortørnes for at gjøre sin gjerning - fremmed er hans gjerning - og udføre sit værk - ukjendt er hans værk.
22 Og nu, spotter ikke, at eders lænker ej skal vorde haardere; thi jeg har hørt om ødelæggelse og haarden straf fra Gud Herren, Almægtigste, over det hele land.
23 Lytter og hører min røst, mørker og hører mit Ord!
24 Mon plovmanden hver dag pløjer til sæd, furer og harver sin jord?
25 Mon han ikke, naar han har aftromlet den, udkaster dilden, saaer kommen, sætter hvede i rækker og byg i forbund og spelt i kanten;
26 paa den sæt underviste Gud ham og lærte ham;
27 thi man tærker ikke dild med maskine og lader ikke valsen gaa over kommen; thi med en stok banker man dild ud og kommen med en kjæp.
28 Brødkornet slides ud; men man tærsker det dog ikke evindelig, knuser det ej med vognhjulet, slider det ej ud med heste.
29 Ogsaa det er udgaaet fra Herren Almægtigste, underlig giver han raad, stor gjør han visdom.
|