Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja

29de kapitel

Mod Jerusalem

1 Ve gudeløven, gudeløven, staden, hvor David fæstede bo! Lægger aar til aar, lad festerne kredsløbe!

2 saa vil jeg trænge gudeløven, og der skal blive sorg og kvide; men dog bliver den mig gudeløven;

3 og jeg lejrer mig trindt mod dig og trænger dig med blokhus og stiller vildeværker mod dig.

4 Da skal du blive ydmyget, fra jord du tale skal og hviske ord fra støv, og din røst vorde som spgelse fra jord, og du skal sidsle dit ord fra støv.

5 Men dine fjenders mængde skal blive som lette støv, dine voldsmænds mængde som forbifarende avne, og det skal ske pludselig, i et øjeblik.

6 Fra Herren Almægtigste kommer hjemsøgelsen med torden, drøn og vældigt brag, storm og hvirvelvind, og en ildsfortærende lue.

7 Og som nattesyn i drømme bliver alle folkenes mængde; som stride mod gudeløven, alle, som kjæmpe mod den og dens borg og trænge den.

8 Det skal gaa, som naar den hungrige drømmer, og se, han faaer mad, men han vaagner, og hans liv er tomt, og som naar den tørstige drømmer, og se, han drikker, men han vaagner, og han er vansmægtende, og hans sjæl er tørstig; saaledes skal det gaa den mængde af alle folk, som kjæmpe mod Zions bjerg. -

9 Studser og undrer eder! blænder eder og bliver blinde! De ere drukne, men ikke af vin, rave, men ej af stærk drik.

10 Thi Herren har udgydt den dybe søvns aand over eder, han har lukket eders øjne: Profeterne, og skjult eders hoved: Seerne;

11 og synet over det hele er blevet eder som ordene i en forseglet bog, som naar man giver den til en, der kjender skrift, med de ord: Læs den dog! og han siger: Jeg kan ikke, for den er forseglet!

12 og naar man giver bogen til en, som ikke kjender skrift, med de ord: Læs den dog! saa siger han: Jeg kjender ikke skrift.

13 Men Herren siger: Fordi dette folk holder sig nær til mig med sin mund og ærer mig med sine læber, men dets hjærte er langt fra mig, og deres frygtenmig er bleven skolemesterbud,

14 se, derfor vil jeg blive ved at handle underlig med dette folk, ja underlig, vidunderlig; Visdom skal forgaa for deres vise, og forstand skjule sig for deres forstandige. -

15 Ve dem, som fordybe sig fra Herren, til at dølge deres raad, saa deres gjerning skulde være i mørke, og de kunde sige: Hvem seer os, og hvem kjender os!

16 Eders daarskab! Mon pottemageren skal agtes som leret! Vil værket sige om Mesteren: Han har ikke gjort mig! og skabningen sige om sin Skaber: Han har ingen forstand!

17 Mon ikke om en føje tid Libanon skal forvandles til Karmel, og Karmel agtes skoven lig?

18 og samme dag skal de døve høre bogens ORd, og ud af tykning og mørke skal blindes øjne se!

19 Da skal de ydmyge i Herren have større glæde, og fattige mennesker fryde sig i Israels hellige;

20 thi det er forbi med voldsmanden, ude med spotteren, udryddede alle ørvaagne til uret,

21 som bringe menneske til fald ved et ord, lægge snare for dommeren paa tinget, drive retfærdige i ørken. -

22 Derfor, saa siger Herren til Jakobs hus, han, som gjenløste Abraham: Nu skal Jakob ikke beskjæmmes, og nu skal hans ansigt ikke blegne;

23 thi naar han seer sine børn, mine hænders gjerning, i sin midte skulle de hellige mit navn, og de skulle hellige Jakobs hellige og skjælve for Israels Gud,

24 og de forvildede i aanden skal faa forstand, og de knurrende modtage lærdom.

Jesajas bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66