Bibelen
Det gamle testamente
IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja
30de kapitel
Mod Israels haab paa Ægypten
1 Ve børn, varsler Herren, som ere gjenstridige til at holde raad, som ikke ere fra mig, til at udgyde drikofre, hvor min Aand ikke er med, til at lægge synd til synd;
2 som gaa for at drage ned til Ægypten, men mig spørge de ikke, for at styrke sig ved Faraos magt, for at søge skjærm i Ægyptens skygge;
3 men Faraos magt skal blive eder til skam, skjærmet i Ægyptens skygge til skjændsel;
4 thi vel ere hans høvdinger i Zoan, og hans udsendinge naa Hanes;
5 men de blive alle til skamme for det folk, som ikke nytter dem, som ikke er til hjælp og ej til gavn, men kun til skam og skjændsel.
6 Varsel mod dyrene i syd. - Til angests og trængsels land, hvor der er løvinde, øgle og flyvende drage, føre de deres skatte paa æslers ryg og deres skatte paa kamelers pukkel til et folk, der ikke gavner dem.
7 Og Ægypterne! - Med vind og blæst hjælpe de, derfor kalder jeg dem: "Tapre karle i sædet."
8 Gaa nu ind og skriv det paa en tavle hos dem, og prent det i bog, at det kan blive til sidste dag, evig og altid.
9 Thi gjenstridigt er dette folk, løgnagtige børn; Børn? - de ville ikke høre Herrens lov;
10 de sige til seeren: "I skulle ikke have fremsyn!" og til de fremsynede: "For os skal i ikke se det rette forud! taler de smigrende ord, skuer blændværk!
11 gaaer fra vejen og bøjer af fra stien, og lader os have ro for den Israels Hellige!" -
12 Derfor, saa siger Israels hellige: Efterdi i har foragtet dette Ord og forladt eder paa vold og svig, og støtter eder derpaa,
13 derfor skal denne brøde vorde eder som en faldtruende revne, der vider sig ud i den høje mur, hvis brudd kommer hovedkulds og pludselig,
14 men bryder den sønder som et lerkar, man uden skaansel slaaer i stykker, saa der ikke findes et skaar blandt stumperne til at tage ild af arene eller øse vand af pøs.
15 Thi saa siger Gud Herren, Israels hellige: Ved omvendelse og rolighed skulle i frelses; i stilhed og tillid skal eders tyrke være, men i vilde ikke.
16 Men i sagde: "Nej, til hest vil vi flygte!" Derfor skal i flygte; og: "Paa letfod vil vi ride!" Derfor skal eders forfølgere blive lette;
17 ved eens anraab skal tusinde, og ved fems anraab skal i alle flygte, indtil levningen af eder bliver som mastetræ paa bjergaas og banner paa vej!
18 Og derfor bier Herren for at være eder naadig, og derfor er han fjern i det høje med sin barmhjærtighed mod eder; thi Herren er dommens Gud, salige alle, som bie paa ham! -
19 Ja, Zions folk, som boer i Jerusalem! du skal ikke altid græde! han vil naadig forbarme sig over dig ved dit raads røst; naar han hører, vil han bønhøre dig!
20 og Herren vil give eder brød i trængsel og vand i nød; dine lærere skal ikke mere skjule sig, dine øjne skal se dine lærere;
21 og dine øren skal høre Ordet bag dig, som siger: "Det er vejen, vandrer paa den!" naar i er for langt til højre og for langt til venstre;
22 og i ville vanhellige dine sølvbeslagne afguder og dine guldklædte støbte billeder, du vil smide dem ud som skarn; "Herud" vil du sige til ham.
23 Regn vil han da give din sæd, hvormed du besaaer jorden, og brødet, jordens afgrøde, skal være nærende og kraftigt, dine hjorder skal samme dag græsse paa viden eng;
24 Oxer og æsler, som drive jorden, skal æde vinsurt blandingskorn, som er renset med skovl og sold;
25 og paa hvert højt bjerg og paa hver højnet bakke skal der være rindende vande paa den store drabsdag, naar raarne falde;
26 og maaneskin skal blive som sollys, og sollyset skal blive syvfoldigt som syv dages lys paa den dag, Herren forbinder sit folks brudd og læger dets slagne saar.
27 Se, Herrens navn kommer langvejs fra; hans vrede blusser, svært slaaer den op, hans læber svulme af harme, hans tunge er som fortærende ild,
28 hans Aande som overstrømmende aa, man gaaer i til halsen, til at fælde folk i forfængeligheds sold, og som et bidsel, der fører vild, i folkemund.
29 Da skal i synge som om natten, naar man helliger sig til fest, og der skal være hjærteglæde, som naar man gaaer ved fløjtetoner for at komme til Herrens bjerg, til Israels klippe;
30 og Herren vil lade sin røsts herlighed høre og lade sin sænkede arm se i vredes harme, fortærende ildslue, i storm med regnskyl og hagelsten.
31 Thi for Herrens røst skal Assyrien bæve, han slaaer ham med herskerstaven;
32 og det skal ske, at hvorsomhelst den udrakte stav gaaer over, som Herren har sænket over dem, høres haandpauker og harper; thi i slagets tummel har han kjæmpet imod dem;
33 thi igaar blev branddal beredt, ogsaa til kongen er den færdig, dyb og vid har han gjort deens omkreds, stort er ildbaalet; Herrens Aande, lig en svovlstrøm, antænder det.
|