Bibelen
Det gamle testamente
IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja
31de kapitel
Advarsel mod tillid til Ægypten
1 Ve dem, som drage ned til Ægypten om hjælp, de stole paa heste, forlade sig paa vogne, fordi de ere mange, og paa ryttere, fordi de ere mandstærke, men de se ikke til Israels hellige og søge ikke Herren.
2 Men ogsaa han er viis, han lader ulykke komme, sine ORd tager han ej tilbage, han rejser sig mod ondes hus og mod ildgjerningsmænds hjælp.
3 Og Ægypterne ere mennesker, ikke Gud; deres heste er kjød og ikke aand, men Herren udrækker sin haand, hjælper snubler, hjulpen falder, og de omkomme alle tilhobe.
4 Thi saa sagde Herren til mig: Som løven og den unge løve brøler over byttet, som, selv om man raaber sammen en flok hyrder mod den, dog ikke skrækkes ved deres skrig og bliver ej bange for deres støj, saaledes vil Herren Almægtigste stige ned for at kjæmpe paa Zions bjerg og paa dens høj;
5 som flagrende fugl over sin rede saaledes vil Herren Almægtigste være skjold over Jerusalem; skjærmende frelser han, skaanende redder han.
6 Vender om til ham, for hvem Israels børn ere saa dybt affaldne!
7 Thi paa samme dag skal de foragte hver sine guder af sølv og sine guder af guld, som eders syndige hyrder har gjort eder.
8 Assur skal falde for ingen-mands sværd; nul-mands sværd skal fortære ham; han skal flygte for sværd, og hans unge karle blive skatskyldige;
9 af frygt gaaer han sin klippe forbi, hans høvdinger skjælve for banneret, varsler Herren, hvis ild er i Zion, og hans ovn i Jerusalem.
|