Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja

33de kapitel

Om fjendens ødelæggelse og folkets frelse

1 Ve dig, du ødelægger! og du er ej ødelagt! og du røver! og man har ikke røvet dig! Naar du har fuldendt med at ødelægge, skal du lægges øde; naar du er færdig med at plyndre, skal de plyndre dig! -

2 Herre, vær os nådig! vi haabe paa dig; hver morgen være du vor arm mod dem, ja vor frelse i nødens tid.

3 For tordenrøsten flygte folk; naar du rejser dig, adspredes hedninger;

4 og eders bytte samles, som gnaveren samler; som græshopper springe, springer man efter det.

5 Ophøjet er Herren, han boer i det høje; han fylder Zion med ret og retfærdighed;

6 og din tids fortrøstning skal vorde frelsens rigdom; visdom, kundskab er Herrens frygt, det er hans skat.

7 Se, deres heste raabe udenfor, fredens Gud græde bitterlig;

8 landeveje ere øde, vandringsmand gaaer ikke mer. Pagten har han brudt, foragtet stæderne, brød sig om intet menneske;

9 vansmægtet land sørger, afklædt staaer Libanon beskjæmmet, Saron er bleven som ørk; Basan og Karmel afbladede.

10 Nu vil jeg staa op, siger Herren, nu vil jeg rejse mig, nu vil jeg vise mig høj!

11 Gaaer frugtsommelige med halm og føder avner! eders aand er ild, som fortærer eder.

12 Folk skal brændes som kalk, som afhugne torne fortæres i ild.

13 Udslyttere! hører, hvad jeg har gjort; Indliggere! kjender min styrke!

14 Syndere i Zion skjælve; Skræk griber de vantro: "Hvem kan vel bo i fortærende ild, hvem kan vel bo i de evige luer?"

15 Han, som vandrer retfærdig og taler ret, som foragter underfundig vinding, som ryster sin haand, saa han ikke tager bestikkelse, som stopper sit øre for ej at høre om blodskyld, og lukker sine øjne for ej at se paa den onde.

16 Han boer i det høje, klippeborgen er hans tilflugt; hans brød gives ham, hans vandkilder svigte ej.

17 Dine øjne skal se kongen i hans skjønhed, de skulle se udbyggeres land.

18 Dit hjærte vil tænke paa rædselstiden: Hvor er skriveren? hvor er vejermesteren? hvor han, som tegnede taarnene op?

19 Det frække folk skal du ikke mere se, folket med de pludrende læber, som ingen kan forstaa.

20 Se Zion, vor forsamlingsstad, dine øjne se Jerusalem, den rolige hytte, teltet, som ikke flyttes, hvie pæle aldrig oprykkes, og af hvis snore ingen sønderrives;

21 men der er Herren os herlig som floder og brede strømme; Roerbaad farer ej derpaa og prangende skib gaaer ej derover;

22 thi Herren, vor dommer, Herren, vor lovgiver, Herren, vor konge, vil frelse os.

23 Slappe ere dine tove, de holde ikke masten ret, de spænde ikke sejlet ud. Da deles røvet bytte rigelig ud, de halte gjøre bytte;

24 og ingen indbygger siger: Jeg er syg; folket, som boer deri, har sin synd forladt

Jesajas bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66