Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja

5. Spaadom mod Edom og om folkets befrielse

34de kapitel

Mod Edom

1 Nærmer eder, i folk, for at høre, i folkefærd, giver agt derpaa! Jorden høre det og dens fylde, verden og alt, hvad som groer af den!

2 Thi Herrens fortørnelse er over alle hedninger, og han vrede over al deres hær; han har lyst dem i band, givet dem hen til at slagtes;

3 og deres slagne skal kastes hen, stank og deres lig opstige, og bjerge flyde af deres blod;

4 svinde skal al himlens hær, og himlen lukkes som en bog, dens hele hær nedfalder som visnet blad af vinstok, som vissent blad af figentræ.

5 Thi i himlen vædes mit sværd, se, mod Edom farer det ned, mod mit bandsfolk tildom;

6 Herrens sværd er fuldt af blod, fyldt af fedme, af lams og bukkes blod, af væderes nyrefedme, thi der er ofring for Herren i klemby, og en stor slagtnng i Edoms land;

7 og tilligemed dem styrte bøjler og oxer med tyre; og deres land vædes af blod, deres støv mæskes med fedme.

8 Thi det er hævnens dag fra Herren, gjengjældelsens aar til at føre Zions sag. -

9 Den bække forvandles til beg, dens støv til svovl, og dens land vorder brændende beg.

10 Nat og dag det slukkes ej, evig opstiger dens røg; fra slægt til slægt bliver det øde; i al evigheds evighed gaaer ingen over det.

11 Pelikan og pindsvin skal arve det, ugle og ravn bo i det, ødets maalesnor spændes over det, og tomheds vægtlod.

12 Dets adelsmænd! ingen af dem kalder man der til herredømmet, og med alle dets fyrster er det forbi;

13 dets borge voxe op med torne; nælder og tidsler paa dets volde, og der bliver ræves bo og strudsungers gaard;

14 og der skal vilde hunde mødes med ulve, og trolde raabe ad hverandre, ja der skal spøgelser sig hvile og finde ro;

15 pilslangen har rede de; hun lægger æg, hun ruger dem og kurer i dets skygge, og glenter samles der, den ene med den anden. -

16 Søger op i Herrens bog og læser! ikke eet af disse fattes, det ene savner ikke det andet; thi hans mund har budet, hans Aand samlet dem;

17 han har kastet loddet for dem, hans haand har tildelt dem det med maalesnor, evindelig skulle de eje det, fra slægt til slægt bo deri.