Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja

36de kapitel

Sankerib belejrer Jerusalem

1 I kong Ezekias fjortende aar drog Assyriens konge Sankerib mod alle Judas faste stæder og tog dem;

2 og Assyriens konge sendte Rabsale fra Lakis til Jerusalem til kong Ezekia med en stor hær, og han stillede sig ved overdammens vandledning paa blegdamsvejen;

3 men hofmesteren Eljakim Hilkias søn, skriveren Sebna og historieskriveren Joa Asafs søn gik ud til ham;

4 og Rabsake sagde til dem: Siger dog til Ezekia: Saa siger den store konge, Assyriens konge, Assyriens konge: Hvad er det for en trods, du forlader dig paa?

5 Jeg siger: Kun læbers ord er det om raad og kraft til krig! nu, hvem forlader du dig paa, siden du har gjort oprør mod mig?

6 Se, forlader du dig paa Ægypten, denne brudte rørkjæp? støtter nogen sig paa den, gaaer den ham i haanden og gjennemborer den. Saadan er Ægyptens konge Farao mod alle, som forlade sig paa ham.

7 Og siger du til mig: Vi forlade os paa Herren, vor Gud, er det da ikke ham, hvis høje og hvis altere Ezekia har afskaffet og sagt til Juda og Jerusalem: For dette alter skal i tilbede.

8 Og nu, slaa dog til Væds med min herre, kongen af Assyrien, og jeg vil give dig to tusinde heste, om du kan sætte ryttere paa dem!

9 Hvorledes vil du da drive een lensmand tilbage af de mindste af min herres tjenere? Men du forlader dig paa Ægypten for at faa vogne og ryttere.

10 Men nu, mon jeg er dragen op mod dette land for at ødelægge det foruden Herren? Herren har sagt til mig: Drag op mod dette land og læg det øde. -

11 Da sagde Eliakim og Sebna og Joa til Rabsake: Kjære, tal Syrisk til dine tjenere, thi vi forstaa det; men tal ikke Jødisk til os for folkets øren, som er paa muren!

12 Men Rabsake sagde: Har min herre vel sendt mig for at tale disse ord til din høje herre og til dig og ikke til de mænd, som sidde paa muren til at æde deres eget skarn og drikke deres eget vand med jer!

13 Saa stod Rabsake, raabte med høj røst paa Jødisk og sagde: Hører dog den store konges, Assyriens konges, ord:

14 Saa siger kongen: Lad Ezekia ikke bedrage eder; thi han kan ikke redde eder;

15 og lad Ezekia ikke faa eder til at stole paa Herren, naar han siger: Herren skal sikkert redde os; denne stad skal ikke overgives i kongen af Assyriens vold.

16 Hører ikke efter Ezekia! thi saa siger Assyriens konge: Slutter fred med mig og drager ud til mig, saa skal hver mand spise af sin vinstok og sit figentræ, og hver drikke vand af sin vandgrav;

17 indtil jeg kommer og henter eder til et land som eders land, et land med korn og most, et land med brød og vingaarde;

18 at Ezekia ikke skal forføre eder, naar han siger: Herren vil redde os! Har da folkenes guder reddet hver sit land fra Assyriens konges haand?

19 Hvor er Hamats og Arpads guder? hvor er Sefarvaims guder? har de reddet Samaria fra min haand!

20 Hvem er der af alle disse landes guder, som har reddet deres land af min haand, saa Herren skulde redde Jerusalem fra min haand! -

21 Men de tav stille og svarede ham ikke et ord; thi det var kongens befaling: I skal ikke svare ham! -

22 Saa kom hofmesteren Eljakim Hilkias søn, skriveren Sebna og historieskriveren Joa Asafs søn til Ezekia med sønderrevne klæder, og de meldte ham Rabsakes ord.

Jesajas bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66