Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja

37de kapitel

Jerusalems frelse

1 Da kong Ezekia hørte det, søderrev han sine klæder, anlagde sørgedragt og gik ind i Herrens hus.

2 Og han sendte hofmesteren Eljakim, skriveren og de ældste præster, iførte sørgedragten, til profeten Jesaja Amoz' søn;

3 og de sagde til ham: Saa siger Ezekia: Det er en trængsels, tugtelses og bespottelses dag idag; thi børnene ere komne til fødselen, men der er ingen kraft til at føde;

4 maaske Herren din Gud vil høre Rabsakes ord, hvem hans mægtige herre, Assyriens konge, sendte for at haane den levende Gud, og han vil straffe de ord, som Herren, din Gud har hørt. Saa opløft din bøn for de tilbageblevne, som endnu findes! -

5 Kong Ezekias tjenere kom til Jesaja,

6 og Jesaja sagde til dem: Saa skulle i sige til eders mægtige herre: Saa siger Herren: Du skal ikke frygte for det ord, du har hørt, hvormed kongen af Assyriens svende spottede mig!

7 se, jeg vil give ham en aand, og han skal høre et rygte og drage tilbage til sit land, og jeg vil lade ham falde for sværdet i hans eget land. -

8 Da Rabsake vendte tilbage, traf han Assyriens konge kjæmpende mod Libna; thi han havde hørt, at han var brudt op fra Lakis.

9 Da han fik at høre om Ætiopiens konge Tirhaka: Han er dragen ud for at kæmpe mod dig! da han hørte det, sendte han bud til Ezekia og sagde:

10 Saaledes skulle i sige til Judas konge Ezekia: Lad din Gud, paa hvem du forlader dig, ikke bedrage dig, naar han siger: Jerusalem skal ikke gives i kongen af Assyriens haand!

11 se, du hr hørt, hvad Assyriens konger hargjort ved alle landene, at de har lyst dem i band, og du skulde slippe?

12 Har folkenes guder reddet dem, hvem mine fædre ødelagde, nemlig Gozan, Karan, Rezef og Edens børn, som var i Telassar?

13 Hvor er kongen af Hamat, kongen af Arpad, kongen over Sefarvaims stad, Hena og Iva? -

14 Da Ezekia havde modtaget brevene af budene, læfte han dem og gik op i Herrens hus, og Ezekia udbredte dem for Herrens ansigt.

15 Og Ezekia bad til Herren og sagde:

16 Herre Almægtigste, Israels Gud, du, som sidder over tordenengle, du er Gud alene over alle jordens riger, du har skabt himlen og jorden!

17 Herre, bøj dit øre og hør, oplad, o Herre, dit øje og se, og hør alle Sankeribs ord, som han sendte til at haane den levende Gud!

18 Det er sandt, o Herre, Assyriens konger har ødelagt alle lande og deres eget land;

19 og de har overgivet deres guder til ilden, fordi de ikke var guder, men menneskehænders gjerning, stok og sten, og de fordærvede dem;

20 men nu, Herre, vor Gud, frels os af hans haand, saa alle jordens riger kan forstaa, at du alene er Herren! -

21 Jesaja Amoz' søn sendte bud til Ezekia og lod sige: Saa siger Herren, Israels Gud: Hvad du bad til mig om Assyriens konge Sankerib,

22 det er det ord, som Herren har talet mod ham: Jomfruen, Zions datter, foragter, hun spotter dig; Jerusalems datter ryster paa hovedet ad dig!

23 Hvem har du haanet og spottet? mod hvem har du opløftet din røst? Hovmodi opløftede du dine øjne mod Israels hellige!

24 Ved dine tjenere har du haanet Herren; du sagde: Med mine mange vogne er jeg faren op paa de høje bjerge, Libanons sider, og jeg vil afhugge dens knejsende cedre og udvalgte fyrrestammer; og jeg vil komme til dens yderste høj, dens lystskov.

25 Jeg graver og drikker vand, og med min fodsaal vil jeg udtørre alle Ægpytens floder.

26 Har du ikke hørt, at jeg forlængst har gjort dette, og fra gamle dage beredet det? Nu har jeg ladet det komme, og det skal være til at forvandle faste stæder til øde grusdynger;

27 og de, som bo i dem, ere blevne afmægtige, knuste og beskjæmmede, de ere blevne som markens urter og grønne spirer, som græs paa taget, som korn, der brændes, før det skrider.

28 Jeg kender din bolig, din udgang og din indgang, og at du raser imod mig;

29 men fordi din rasen imod mig og dit overmod er kommen for mine øren, vil jeg lægge min ring i din næse og mit bidsel i din mund, og føre dig tilbage ad den vej, hvorpaa du er kommen! -

30 Dette skal være dig tegnet: I dette aar skal man spise, hvad der er selvsaaet, i det andet aar, hvad der voxer frem af sig selv, men i det tredje aar skal i saae og høste, plante vingaarde og nyde deres frugt;

31 thi hvad som er reddet af Judas hus og er tilbage, skal atter slaa rødder under sig og bære frugt over sig,

32 thi de overblevne skal udgaa fra Jerusalem, og de reddede fra Zions bjerg. Herrens, den Almægtigstes, nidkjærhed skal gjøre det. -

33 Derfor saa siger Herren om kongen af Assyriens: Han skla ikke komme ind i denne stad og ikke skyde enpil derind, han skal ikke komme for den med skjoldborg og ikke kaste vold op mod den;

34 ad den vej, han kom, skal han vende tilbage, til denne stad skal han ikke komme, varsler Herren;

35 thi jeg beskjærmer denne stad til at frelse den for min skyld og min tjener Davids skyld.

36 Men Herrens engel gik ud og slog 185.000 i Assyriens lejr, og da de rejste sig om morgenen, se, da laa de der, alle de døde kroppe.

37 Da brød Assyriens konge Sankerib op, drog tilbage og boede i Ninive;

38 men da han tilbad i sin Gud Nisroks hus, sloge hans sønner Adramelek og Sarezer ham med sværd, og de undflyede til Ararats land; men hans søn Asarhaddon blev konge i hans sted.

Jesajas bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66