Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja

38de kapitel

Ezekias sygdom

1 Paa denne tid blev Ezekia dødssyg; og profeten Jesaja Amoz' søn kom til ham og sagde: Saa siger Herren: Beskik dit hus, thi du skal dø og ikke leve!

2 Da vendte Ezekia sig om til væggen, bad til Herren

3 og sagde: Herre, kjære, kom dog ihu, hvorledes jeg har vandret for dig i sandhed og med et retskaffent hjærte; hvad godt er for dine øjne, har jeg gjort! og Ezekia græd meget stærkt. -

4 Men Herrens Ord kom til Jesaja og sagde:

5 Gaa, og du skal sige til Ezekia: Saa siger Herren, din Fader Davids Gud: Jeg har hørt din bøn og seet dine taarer, se, jeg lægger 15 aar til dine dage;

6 og jeg vil redde dig og denne stad fra Assyriens konges haand og bekjærme denne stad;

7 og det skal være dig tegnet fra Herren paa, at Herren vil gjøre, som han har sagt:

8 Se, jeg lader solskivens skygge, som er gaaet ned med solen paa Akas' solskive, gaa ti streger tilbage; og solen gik ti streger tilbage, som den var gaaet ned paa solskiven.

9 Skrevet af Judas konge Ezekia, da han havde været syg og kom sig af sin sygdom:

10 Jeg sagde: I mine bedste dage maa jeg vandre i dødens porte, hjemsøges i mine kraftfulde aar!

11 jeg sagde: Jeg skal ikke se Herren, Herren i de levendes land, ikke skue mennesker mer hos indsiddere i dødhjem;

12 min hytte oprykkes og flyttes fra mig som hyrdetelt; jeg afklipper mit liv som bæveren; han skiller mig fra traaden; fra dag til nat gjør du mig færdig.

13 Jeg ventede til morgen; som løve, saa brød han alle mine ben; fra dag til nat gjør du mig færdig;

14 som klynkende svale kvidrede jeg, kurrede som duen; mat hævede mit øje sig til det høje: "Herre, jeg er beklemt, borg for mig!"

15 Hvad skal jeg tale? Han har sagt mig det, og han har gjort det! ydmyg vil jeg vandre alle mine aar for min sjælekval.

16 Herre, derved leve alle, og min aands liv bliver derved alles, du styrker mig og lader mig leve.

17 Se, til fred blev det betre mig bittert, kjærlig drog du min sjæl fra fordærvelsens grav, thi du kastede alle mine synder bag din ryg;

18 thi underverdenen priser dig ikke, døden lover dig ej; de, som fare ned i hulen, prise ej din trofasthed;

19 den lyslevende skal prise dig som jeg idag; Fader lære sønner din trofasthed!

20 Herren er til min frelse, og med mine toner ville vi alle vort livs dage lege mod Herrens hus!

21 Jesaja havde sagt, at de skulle tage en figenkage, lægge den som omslag paa bylden, saa skulde han leve.

22 Ezekia havde sagt: Hvad er tegnet paa, at jeg skal gaa op til Herrens hus?