Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja

7. Trøst og formaning til Israel; Spaadomme om Frelseren

40de kapitel

Israels trøst. Herrens magt

1 Trøster, trøster mit folk! siger eders Gud;

2 taler Jerusalem til hjærte og udraaber til den, at endt er dens strid, dens skyld betalt; thi hun faaer dobbelt af Herrens haand for al hendes synd. -

3 En røst raaber i ørken: Bereder Herren vej og jævner sti for vor Gud i ørken;

4 hver dal hæve sig; hvert bjerg og høj sig sænke, hver krumning rette sig og klipper kløves;

5 thi Herrens herlighed skal aabenbares, og alt kjød skal se tillige, at Herrens mund har talet det. -

6 Røsten siger: Udraab! og han siger, hvad skal jeg udraabe? Alt kjød er græs, at dets herlighed som markens blomst;

7 Græsset visner, blomsten affalder, naar Herrens Aand blæser derpaa. I sandhed! Folket er græs.

8 Græsset visner, blomsten, affalder, men vor Guds Ord bestaar evindelig. -

9 Stig op paa høje bjerg, du Zions glade bud, hæv din røst med kraft, du Jerusalems glade bud, hæv den, ej du frygte; siig til Judas stæder: Se eders Gud!

10 Se, Gud Herren kommer med vælde, hans arm hersker for ham, se, hans løn er med ham, og hans gjengjældelse for hans aasyn;

11 som hyrde vogter han sin hjord, samler lammene i sin favn, bærer dem ved sin barm, leder dem, som give die.

12 Hvo har maalt vandene i sin haand, udmaalt himlen med et spand og samlet jordens støv i maal, vejet bjerge paa bismer og høje paa vægt?

13 Hvo maalte Herrens Aand, og hvem var hans raadgiver, som lærte ham;

14 med hvem raadførte han sig, saa han underviste ham og lærte ham den rette vej, og lærte ham forstand, og lod ham kjende kundskabs vej.

15 Se, folk agtes som draabe i spand, som støvgran i vægtskaal; se, øer hæver han som sandskorn;

16 og Libanon forslaaet ikke til brænde, dens dyr er ikke nok til brændoffer;

17 alle folk ere som intet for ham, mindre end intet, en tomhed regnes de for ham.

18 Ved hvem ville i da ligne Gud, hvad lignelse ville i opstille af ham?

19 Mesteren støber et billede, guldsmeden overdrager det med guld og støber kjæder af sølv;

20 Fattigmand vælger træ, som ej raadner, søger vise kunstner til at berede et billede, som ikke vakler.

21 Skulle i ikke vide det, har i ikke hørt det, er det ikke forkyndt eder fra begyndelsen; kjende i ikke verdensbygningen?

22 Han sidder højt over jordens bold, og dens indbyggere ere som græshopper; han udspænder himlene som et tæppe, udbred dem som telt, til der at bo.

23 Han gjør fyrster til intet, og jordens herskere gjør han til tomme navne.

24 De ere næppe plantede, næppe satte, deres stamme har næppe rodfæstet sig i jorden, saa blæser han paa dem, og de hentørres og storm hvirvler dem bort som avner.

25 Hvem ville i da ligne mig ved, at jeg skulde være hans jævning? siger den hellige.

26 Løfter højt eders øjne og seer, hvem har skabt disse? Han, som fører ders hær ud efter tal, kalder dem alle ved navn; ved hans store kraft og vældige styrke savnes ingen. -

27 Jakob hvor kan du da sige, Israel tale: "Min vej er skjult for Herren, og min ret glider forbi min Gud!"

28 Veed du det ej, har du ej hørt det: Evig Gud er Herren, jordens grændsers Skaber; han trættes ej, han svækkes ej; ingen grandsker hans visdom.

29 Han giver den trætte styrke, og stor gjør han svages kraft;

30 Ungersvende trættes og mattes, brat snuble ynglinge;

31 men de, som stole paa Herren, forny deres kraft, de hæve vinge som ørne, de løbe og trættes ej; de gaa og mattes ej.

Jesajas bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66