Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja

41de kapitel

Herren og afguderne

1 Stille for mig, i øer! og folk ifører eder ny kraft! træder saa nærmere og taler! Lader os træde nærmere for retten med hinanden!

2 Hvo har fra østen vakt ham, hvis spor retfærd følger; hvem hengav hedninger for hans aasyn og konger, at han herskede over dem, gjorde deres sværd til støv, deres bue til flyvende avner?

3 Han skal forfølge dem, drage med fred den vej, hans fod ej før betraadte.

4 Hvem har udført og gjort det? Han, som kaldte slægterne fra begyndelsen. Jeg Herren den første og den samme med de sidste!

5 Øer se det og frygte, jordens yderste skjælver; de nærme sig, de komme.

6 En hjælper anden og siger til sin broder: "Rask du"!

7 Smed opmuntrer støber, han med mesterhammeren ham, som slaaer ambolten, og siger om lodningen: "Godt"! og saa styrker han den med klinker, for at det ikke skal rokle! -

8 Men du Israel, min tjener, Jakob, dig jeg udvalgte, min ven Abrahams sæd,

9 du, som jeg tog fra jordens ende og kaldte fra dens yderste grændser, og sagde til dig: Du er min tjener, jeg har valgt dig og ikke forskudt dig;

10 frygt ikke, thi jeg er med dig, skjælv ikke, thi jeg er din Gud, jeg styrker dig, ja, jeg hjælper dig, ja, jeg støtter dig ved min retfærds højre haand.

11 Se, de skulle beskjæmmes, de skulle vanæres, alle de, som harmedes paa dig, de skulle blive til intet, og gaa til grunde, de, som trættedes med dig;

12 du skal søge dem, men ikke finde dem; de mænd, som kivedes med dig, de skal blive som intet, de skal forgaa, de mænd, som kjæmpede med dig;

13 thi jeg Herren er din Gud, som griber din højre haand og siger til dig: Frygt ikke, jeg hjælper dig;

14 frygt ej du orm, Jakob! du haandfuld folk, Israel! Jeg hjælper dig, varsler Herren, og din løser er Israels hellige.

15 Se, jeg gjør dig til en tærskevogn, hvas, ny, tandrig; Bjerge skal du tærske og sønderknuse dem, og gjøre høje til avner;

16 du skal kaste dem, og vinden hæve dem, og stormen sprede dem; men du skal glæde dig i Herren, og prise dig i Israels hellige! -

17 De elendige og fattige søge efter vand, men der er intet; deres tunge smægter af tørst; jeg, Herren, vil bønhøre dem; jeg, Israels Gud, vil ikke forlade dem;

18 jeg vil aabne strømme paa nøgne høje, og kilder midt i dale; jeg gjør ørken til en dam og tørre land til vandvæld;

19 jeg sætter cedre i ørken, akasier og myrter og oliventræer; jeg planter paa ødemark cypresser, gran og buxbom sammen,

20 for at de skulle se og kjende, lægge det paa hjærte og forstaa tillige, at Herrens haand har gjort det, og Israels hellige skabt det.

21 Nærmere med eders sag! siger Herren; frem med eders beviser! siger Jakobs konge;

22 lad dem nærme sig og forklare os, hvad der vil hændes; forklarer os det forbigangne, hvad det har at betyde, for at vi kunne lægge det paa hjærte og forstaa, hvad enden derpaa skal blive; eller lader os høre, hvad der skal komme;

23 forklarer, hvad der skal indtræffe tilsidst, saa vi kan forstaa, at i ere guder; gjør nu noget godt eller gjør noget ondt, at vi kan studsende se det tilhobe.

24 Se! I er af intet og eders gjerning mindre end intet; en gru hver, der vælger eder!

25 Men jeg vækker en, fra norden skal han komme, fra solopgang han kalder i mit navn; han kommer over mægtige som over dynd; han ælter dem som pottemagerler.

26 Hvem har forklaret det fra begyndelsen, at vi kunde forstaa det, og fra de gamle dage, saa vi kunde sige: "Det var ret"! Men ingen forklarede det; ingenlod os det høre; ingen, som hørte eders ord!

27 Jeg var den første, som sagde til Zion: Se, her er de, og Jerusalem giver jeg et glædesbud.

28 Jeg seer mig om; men der er ingen; og af dem er ingen, som veed raad, at jeg kunde spørge dem, og de svare mig.

29 Se! alle er de intet; ingen ting er deres værk, vind og vejr er deres billeder!

Jesajas bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66