Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja

43de kapitel

Frelsens haab

1 Men nu siger Herren, din Skaber, Jakob! og han, som dannede dig, Israel! "Frygt ikke, thi jeg gjenløser dig, jeg kalder dig ved navn, du er min;

2 naar du gaaer gjennem vand, er jeg med dig, og gjennem strømme, de skal ikke oversvømme dig; ja gaaer gjennem ild, den svier ej, en luen dig brænder ej;

3 thi jeg Herren er din Gud, Israels hellige din Frelser; og giver Ægypten til din løsning, Morland og Saba istedenfor dig;

4 fordi du er dyrebar i mine øjne, æret, og jeg elsker dig, giver jeg menneske hen i dit sted og folk for din sjæl.

5 Frygt ikke, thi jeg er med dig; fra østen vil jeg føre dit kuld, og samle dig fra vesten;

6 jeg vil sige til norden: "Giv hid", og til syden: "Hold ikke tilbage", bring mine sønner langt fra og mine døtre fra jordens ende; "hver, som er kaldet i mit navn, og jeg har skabt mig til ære, ham har jeg dannet, ja ham har jeg skabt. -

7 Før blinde folk frem, som dog har øjne, og døve, og de har øren;

8 alle hedninger skal samles tilhobe,

9 folkene flokkes, hvem af dem forklarer os dem? lad dem forkynde os de første ting, lad dem stille deres vidner, at de kunne faa ret, men de skulle høre, og de skulle sige sandhed.

10 I ere mine vidner, varsler Herren, og min tjener, som jeg udvalgte, for at i skulle kjende og tro mig og forstaa, at jeg er ham selv. Før mig var Gud ikke skabt, og efter mig skal ingen vorde.

11 Jeg, jeg er Herren, der er ingen Frelser foruden mig.

12 Jeg har forkyndt og frelst, jeg har kundgjort, at der var ingen anden blandt eder, og i ere mine vidner, varsler Herren, at jeg er Gud;

13 ogsaa før dag er jeg ham selv, ingen frelser af min haand, jeg gjør gerningen, og hvem gjør den til intet? -

14 Saa siger Herren, eders gjenløser, Israels hellige: For eders skyld sender jeg bud til Babel, og sænker alle dens bomme og Kaldæerne med deres lovpriste baade.

15 Jeg er Herren, eders hellige, Israels Skaber, eders konge.

16 Saa siger Herren, som gjorde vej gjennem havet og sti gjennem vældige vande,

17 som førte vogne ud og heste, hær og krigsmagt; der ligge de tilhobe og rejse sig ej mer, slukte ere de, som blaar udslukkes.

18 Tænker ej paa de første gjerninger, grunder ej paa gamle sager;

19 se, jeg skaber nyt, nu skyder det frem, forstaa i det ej? Ja, jeg gjør vej i ørk, strømme paa heden,

20 saa markens vilde dyr skal prise mig, ræve og strudseunger, fordi jeg giver vand i ørk, strømme paa øde mark, til at give mit folk, mine udvalgte, at drikke;

21 det folk, jeg skabte mig, de skal fortælle min ros,

22 og Jakob, du har ikke kaldet mig, ja Israel, du har ikke trættet dig i mig;

23 du bragte mig ej et stykke lam som dit brændoffer, med dine slagtofre har du ej æret mig; jeg har ej tynget dig med madoffer, og ej besværet dig med røgelse;

24 du kjøbte mig for sølv ej krydderrør, mig mætted ej med dine ofres fedme, men du har tynget mig med dine synder, trættet mig med din misdaad.

25 Jeg, jeg er ham, som udsletter dine overtrædelser for min skyld, og jeg kommer ikke dine synder i hu;

26 Mind du mig, lad os gaa til doms sammen, tæl du op, for at du kan kjendes retfærdig!

27 Din første fader syndede, og dine tolke faldt af fra mig,

28 og saa vanhelligede jeg de hellige fyrster, og jeg hengav Jakob til band og Israel til forhaanelse.

Jesajas bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66