Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja

45de kapitel

Frelsen ved Kores

1 Saa siger Herren til sin salvede, til Kores, hvem jeg holder ved hans højre haand, til at styrte folk for hans aasyn, og jeg løser kongens lænders belte, til at aabne dørene for ham, og portene skulle ikke lukkes.

2 Jeg vil gaa foran dig og gjøre de krogede veje rette, kobberdøre vil jeg sprænge, jernslaaer vil jeg bryde.

3 Skjulte skatte vil jeg give dig og dulgte kostbarheder, at du skal vide, at jeg er Herren, Israels Gud, som kalder dig ved dit navn.

4 For min tjener Jakobs skyld og Israel, min udvalgte, kaldte jeg dig ved dit navn, nævnede jeg dig venlig, skjøndt du ikke kjendte mig.

5 Jeg er Herren og ingen mer; foruden mig er ingen Gud; jeg omgjorder dig, skjøndt du kjendte mig ej; for at man skal vide det,

6 fra sol gaaer op, til den gaaer ned, at der er ingen uden mig; Jeg er Herren, og der er ingen mer;

7 Jeg danner lys og skaber mørke, jeg gjør fred og skaber ulykke, jeg, Herren gjør det alt.

8 Drypper i himle fra oven, og skyer udstrømme retfærdighed, jorden aabne sig, frelse opvoxe og retfærdighed opskyde den tillige; Jeg, Herren skaber det.

9 Ve den, som trætter med sin Skaber; et potteskaar af jordens skaar; mon leret siger til pottemageren: "Hvad gjør du?" og din gjerning: "Han har ingen hænde!"

10 Ve den, som siger til fader: "Hvad avlede du?" og til kvinden: "Hvad fødte du?"

11 Saa siger Herren, Israels hellige og hans Skaber: Spørger mig om de kommende ting; ville i byde mig angaaende mine børn og mine hænders gjerning?

12 Jeg har gjort jorden og skabt mennesket paa den; jeg, mine hænder, har udspændt himlene, og jeg byder over al deres hær.

13 Jeg har vakt ham i retfærd, alle hans veje vil jeg jævne, han skal bygge min stad, løslade mine fanger, ikke for løn og ikke for gaver, siger Herren Almægtigste. -

14 Saa siger Herren: Hvad Ægypten har fortjent, hvad Morland, Sabæer,de fuldmaals karle, har erhvervet, skal gaa over til dig; dine skal de blive, dig skal de følge; i lænker skal de drage over, for dig skal de knæle, dig skal de bede, "kun hos dig er Gud, og der er ellers ingen, ingen Gud" -

15 I sandhed! du er en skjult Gud, Israels Gud, en Frelser.

16 De blive til skamme, ja de beskjæmmes alle, tilhobe gaa de bort med vanære, de gudemagere.

17 Israel frelses i Herren med evig frelse, i blive ikke beskjæmmede, ikke til skamme i al evighed.

18 Thi saa siger Herren, som skabte himlen, han, den Gud, som dannede jorden og beredte den, han, som grundfæstede den, han skabte den ikke til et øde, til bolig dannede han den. Jeg er Herren og ellers ingen.

19 Jeg talede ej i løn paa jordens mørke sted; jeg sagde ej til Jakobs sæd: I et øde skal i søge mig; jeg Herren taler ret, forkynder sandhed.

20 Flokkes og kommer, nærmer eder tilhobe, i undslupne blandt hedninger! de forstaa intet, som bære deres træbilleder og bede til en Gud, der ej kan frelse.

21 Forkynder det, lad dem nærme sig, ja lad dem raadslaa tilhobe! Hvem har kundgjort dette fra arilds tid, forkyndt det fra fordum? mon ikke jeg Herren, og der er ellers ingen Gud foruden mig, en retfærdig Gud og Frelser; der er ingen uden mig.

22 Vender eder til mig og vorder frelste, alle jordens kanter; thi jeg er Gud og ellers ingen. -

23 Ved mig har jeg svoret; Retfærds Ord er udgaaet af min mund, det vender ej tilbage; thi for mig skal hvert knæ bøje sig, hver tunge sværge.

24 Kun i Herren, siger man om mig, er retfærdighed og styrke; til ham skal de komme og beskjæmmes alle, som blusse mod ham.

25 I Herren skal al Israels sæd retfærdiggjøres og lovprise sig.