Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja

49de kapitel

Om Messia

1 Hører mig, i øer, lytter til, i langvejs folk! Herren har kaldet mig fra moders liv; han ihukom mit navn fra moders skjød;

2 han gjorde min mund som hvasse sværd, skjulte mig i sin haands skygge, gjorde mig til glatte pil, gjemte mig i sit kogger;

3 og han sagde til mig: Du er min tjener, Israel, i hvem jeg forherliger mig.

4 Og jeg sagde: forgjæves har jeg arbejdet, for tomt og forfængelighed har jeg udtømt min kraft; dog, min ret er hos Herren og min løn hos min Gud.

5 Men nu siger Herren, som dannede mig fra moders liv sig til tjener, til at føre Jakob tilbage til ham, og at Israel kan samles til ham, og jeg kan æres i Herrens øjne, og min Gud blive min styrke;

6 Han sagde: Det er for ringe, at du skal blive mig tjener, til at rejse Jakobs stammer og føre Israels frelste tilbage, men jeg sætter dig til lys for hedninger, saa at min frelse skal vorde til jordens ende.

7 Saa siger Herren, Israels gjenløser, hans hellige, til ham, hvem sjælen foragter, hedningerne afsky, herskeres tjener: konger skulle se, og fyrster rejse sig, og de skulle tilbede for Herrens skyld, som er trofast, og Israels hellige, der udvalgte dig.

8 Saa siger Herren: I naadens stund bønhører jeg dig, paa frelsens hjælper jeg dig; jeg vil bevare dig og sætte dig til pagtens midler for folket, til at rejse landet og dele ødelagte lodder i arv;

9 til at sige de fangne: "Kommer frem!" paa veje skulle de vogte, og alle skaldebakker skal vorde deres græsgang.

10 De skulle ej hungre og ikke tørste, hede og sol dem stikker ej; thi han, som forbarmer sig over dem, fører dem og leder dem til vandkilder;

11 og jeg gjør alle mine bjerge til veje, og mine banede veje skulle forhøjes.

12 Se, disse komme langvejs fra, ogsaa hine ere fra norden og vesten, og disse fra Siners land.

13 Synger i himle, jubl o jord, i bjerge udbryde med fryderaab, thi Herren trøster sit folk og forbarmer sig over sine lidende. -

14 Zion sagde: "Herren har forladt mig, og Herren har glemt mig!"

15 Mon kvinden glemmer sit diende barn, at han ej skulde forbarme sig over sit livs søn? kunde de end glemme, jeg glemmer dig ikke!

16 Se, jeg har tegnet dig paa begge mine hænder, dine mure er mig altid for øje;

17 dine børn haste hid, de, som forstyrrede og hærgede dig, gaa ud fra dig;

18 opløft dine øjne omkring dig, se, de flokkes alle, de komme til dig; saasandt jeg lever, varsler Herren, du skal klæde dig med dem alle som en prydelse og ombelte dig med dem som en brud.

19 Thi dine hærgede og ødelagte stæder og dit forstyrrede land, ja det skal blive for trangt for beboerne, og de, som slugte dig, ere langt fra dig.

20 Endnu skal de sige for dine øren, de børn, du savned: Det sted er mig for trangt, flyt dig, at jeg kan sætte mig;

21 og du skal sige i dit hjærte: Hvem har avlet mig disse? og jeg var barnløs og ufrugtbar, bandlyst og forskudt! hvem har fostret dem? se, jeg var ene tilbage, hvor vare disse?

22 Saa siger Gud Herren: Se, jeg løfter min haand til hedninger og hæver mit banner til folkene, og de bringe dine sønner i favnen og bære dine døtre paa skuldre;

23 konger skal blive fosterfædre, og deres fruer dine ammer, de skulle bøje deres ansigt for dig til jord og kysse støvet af din fod, og du skal forstaa, at jeg er Herren, og de, som stole paa mig, blive ej til skamme. -

24 Tager man vel bytte fra helten og udfrier den retfærdiges fangne?

25 Thi saa siger Herren: Baade skal heltens fangne tages, og voldsmænds rov udfries; dine modstandere vil jeg bestride, og dine børn vil jeg frelse;

26 og jeg vil lade dine undertrykkere æde deres eget kjød, og de skal beruse sig i deres eget blod som i most, og alt kjød skal forstaa, at jeg er Herren, som frelser dig, din gjenløse, Jakobs vældige.

Jesajas bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66