Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja

53de kapitel

Den lidende Messia

1 Hvo troede, hvad vi har hørt, og for hvem er Herrens arm aabenbaret?

2 Han skjød op som en kvist for hans ansigt, som en rod af tørt land; han havde ingen skjønhed, ingen herlighed, at vi skulde se paa ham; ej anseelse, at vi skulde faa lyst til ham;

3 han var foragtet og forladt af mennesker, en smerters mand, velkjendt med sygdom, som den, man skjuler ansigt for, foragtet; vi regnede ham for intet.

4 Dog bar han vor sygdom og tog vore smerter paa sig, men vi ansaa ham for slagen, ramt af Gud og ydmyget;

5 men han er saaret for vore overtrædelser, knuset for vore misgjerninger; straffen laa paa ham, os til fred, og i hans saar er lægedom for os.

6 Vi fore alle vild som faar, vi vendte os hver sin vej, men Herren lod al vor misgjerning møde ham.

7 Den blev krævet, og hanled, men han aabnede ikke sin mund, som lammet, der føres til slagtning, som faaret, der er tavs mod den, som klipper det, og han oplod ej sin mund. -

8 Fra angest og dom er han tagen, og hvem kan tale om hans slægt, thi han er undtykket fra de levendes land; for mit folks vrede blev han slagen for dem;

9 og man gav ham grav hos de ugudelige og hos den rige ved hans død, fordi han ikke havde gjort uret, og der var ikke svig i hans mund.

10 Men det behagede Herren at knuse ham ved lidelse; naar han har hengivet sin sjæl som skyldoffer, skal han se efterkommere, leve længe, og Herrens villie lykkes ved hans haand;

11 for sin sjæls møje skal han se med fryd og mættes; ved erkjendelse af ham skal min retfærdige tjener retfærdiggjøre mange, og han skal bære deres misgjerninger.

12 Derfor vil jeg give ham lod mellem de mægtige, og de stærke skal han dele som bytte, fordi han udøste sin sjæl til døden og blev regnet blandt misdædere; og han bar manges synd, og han gaaer i forbøn for misdædere.