Bibelen
Det gamle testamente
IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja
54de kapitel
Kirkens udbredelse
1 Syng med fryd, du ufrugtbare, som ikke fødte! bryd ud med frydesang og jubl, som ej var i fødselsnød! thi den enliges børn ere flere end den giftes, siger Herren.
2 Vid ud din telteplads, og lad din boligs tæpper spændes ud - du hindre det ej - gjør dine teltesnore lange og dine teltepæle stærke!
3 Thi til højre og venstre vil du bryde igjennem, din sæd skal arve hedninger, og de skal lade øde stæder bebo;
4 frygt ej! thi du bliver ej til skamme og skal ej vanæres; thi du skal ikke rødme; thi din jomfrustands skam skal du forglemme og ikke mere tænke paa dit enkesædes skjændsel.
5 Thi din ægtemand er han, som skabte dig; Herren Almægtigste er hans navn; og din gjenløser er Israels hellige, al jordens Gud skal han kaldes.
6 Thi som forladt, aandelig bedrøvet kvinde kaldte Herren dig, som ungdoms viv, naar han er forskudt, siger din Gud.
7 En liden stund forlod jeg dig, men med større kjærlighed jeg drager dig til mig;
8 i vredens overstrøm jeg skjulte for dig et øjeblik mit ansigt, men med evig kjærlighed forbarmer jeg mig over dig, siger Herren, din gjenløser.
9 Thi Noas vande er dette mig, hvorom jeg svor, at Noas vande ej mer skulde gaa over jorden; saaledes sværger jeg, at jeg vil ikke vredes over dig og ikke skjænde paa dig.
10 Ja, lad bjerge flyttes og høje vakle, min kjærlighed flytter ej fra dig, og min fredspagt vakler ej, siger Herren, din forbarmer.
11 Du elendige, af storm omtumlede, trøsteløse, se, jeg lægger dine stene i karfunkel og din grundvold i safirer.
12 Jeg gjør dine tinder som rubin og dine porte som luesten og alle dine landemærker til ædelsten;
13 og alle dine børn skal være Herrens lærlinge, og stor fred skal dine børn have;
14 ved retfærdighed skal du befæstes, vær langt fra angest, thi du skal ikke frygte, og fra skræk, thi den skal ej komme dig nær!
15 se, rotter man sig sammen mod dig er det fra mig; den, som rotter sig sammen mod dig, skal falde mod dig.
16 Se, jeg skaber smed, som blæser kulild op, den frembringer vaaben som sin gjerning, og jeg skaber ødelæggeren til at fordærve;
17 hvert vaaben, som dannes mod dig, skal ikke have lykke, og hver tunge, som gaaer i rette mod dig, skal du domfælde. Dette er Herrens tjeneres arv og deres retfærdighed fra mig, varsler Herren.
|