Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja

57de kapitel

Gud boer hos ydmyge

1 Den retfærdige omkommer, og ingen lægger det paa hjærte, fromme mænd bortkaldes, og ingen lægger mærke dertil, at den retfærdige bortkaldes, før ulykken kommer.

2 Han gaaer hjem i fred, de hvile paa deres leje, hver, som vandrer ret for ham.

3 Men i træder hid, i troldkvindens børn, horkarls og horkvindes yngel!

4 over hvem gjør i eder lystige, vrænge mund og række tunge? Er i ikke faldets børn, løgnens sæd?

5 I, som brynde ved afguder under hvert grønt træ, og slagte børn i dalene under fjeldbryn.

6 I skaldet dal du har lod; de, de ere din lod, ogsaa for dem du har udgydt drikoffer, bragt madoffer, og dermed skulde jeg stilles tilfreds?

7 Paa høje, rage bjerg opslog du dit leje, ogsaa der steg du op for at bringe offer;

8 men bad dør og stolpe satte du din mindeskrift; thi bortvendt fra mig blottede du, besteg og gjorde bredt dit leje, og tingede dig med dem, hvis leje du elsker; du saae efter deres haand!

9 og du drog til kongen med olie, gjorde dine salver mange, sendte dine bud til fjerne steder og fornedrede dig til helvede.

10 Paa dine lange rejse er du bleven træt, du sagde ej: "Det er forbi!" Liv fandt du i din haand, derfor følte du ej din sygdom.

11 For hvem blev du bange og frygtede, at saa du løj? og husked du ej paa mig og tog det ej til hjærte! Er det ej mig, som lader tie og det fra evighed, og mig du frygter ej?

12 Jeg klarer din retfærdighed go dine gjerninger, at de nytte dig ikke.

13 Raaber du, lad dem hjælpe dig, din flok; men dem alle løfter vinden op, et pust dem tager, men den, som forlader sig paa mig, skal arve landet og eje mit hellige bjerg;

14 og man skal sige: Baner, baner, jævner vej, tager stød af mit folks vej!

15 Thi saa siger han, den høje og ophøjede, som boer evig, og hellig er hans navn: I det høje og hellige vil jeg bo, men og hos den sønderknuste og ydmyge i Aanden, til at gjøre de ydmyges aand levende og levendegjøre de sønderknustes hjærte;

16 thi jeg vil ikke evig gaa i rette og ikke altid vredes, thi Aanden forsmægte for mit aasyn, og aande jeg har skabt;

17 jeg blev vred paa hans egenkjærligheds brøde og slog ham, jeg skjulte mig og var vred, men han gik bort fra mig paa sit hjærtes vej.

18 Jeg saae hans veje, og jeg vil læge ham, jeg vil føre ham, og jeg vil give ham og hans sørgende rig trøst;

19 idet jeg skaber læber frugt; Fred, fred fo rfjern og nær, siger Herren, og jeg læger ham.

20 Men de ugudelige vorde som oprørt han, holde sig i ro kan det ikke, og dets vande udkaste dynd og skarn.

21 Der er ingen fred, siger min Gud, for de ugudelige.

Jesajas bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66