Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja

59de kapitel

Israels fordærvelse. Straf og frelse

1 Se, Herrens haand er ej forkortet, saa han ej kan frelse, og tungt er ej hans øre, saa han ej kan høre;

2 men eders misgjerninger har gjort skilsmisse mellem eder og eders Gud, og eders synder skjuler ansigtet for eder, saa han hører ikke;

3 thi eders hænder ere besmittede med blod, eders fingre med misgjerning, eders læber tale løgn, eders tunge udsiger uret.

4 Ingen prædiker med retfærdighed, ingen dømmer med sandhed; de stole paa tomt og tale falsk, ere svangre med uret og føde udaad;

5 de udruge basiliskæg og væve spindelvæv; den, som spiser af deres æg, maa dø, og, trykkes det i stykker, farer der en øgle ud;

6 deres væv duer ej til klæder, og man kan ej skjule sig i deres arbejde; deres gjerning er ondskabs værk, og voldsgjerning er i deres hænder;

7 deres fødder løbe til, hvad ondt er, og haste til at udgyde uskyldigt blod; deres tanker er ondskabs tanker; ødelæggelse og knus er i deres spor;

8 Fredens vej de kjende ej; der er ingen ret paa deres baner; deres stier gjøre de sig stumme; hver, som betræder dem, veed ej af fred.

9 Derfor er ret langt fra os, og retfærdighed kommer os ej nær; vi vente paa lys, og se, det er mørke, paa oplysning, og vi vandre i mulm;

10 vi famle som blinde ved bæggen, vi famle, som vi havde ingen øjne; vi snuble om middagen som i tumørke, som døde mellem de stærke;

11 vi brumme alle som bjørne, kurre som duer; vi vente paa ret, og der er ingen, paa frelse, og den er fjern fra os;

12 thi mange ere vore overtrædelser for dig, og vore synder vidne mod os; thi vore overtrædelser staa for os, og vore misgjerninger dem kjende vi:

13 at falde fra og nægte Herren, at vige af fra vor Gud, at tale om tryk og affald, at undfange og føde af hjærtet løgns ord;

14 ret er trængt tilbage, og retfærdighed staaer langt borte, thi sandhed er falden paa tinge, og det ligefremme finder ikke indgang;

15 Sandheden er borte, hver, som viger fra det onde, udplyndres. Det saae Herren, og det var ondt i hans øjne, at der er ingen ret til;

16 han saae, at der var ingen midler; da hjalp hans arm ham, og hans retfærdighed ham støtted;

17 han iførte sig retfærdighed som brynje, frelsens hjelm var paa hsns hoved, han iførte sig hævnens rustning som et klædebon, og hylled sig i nidkjærhed som i en kappe.

18 Efter fortjeneste, derefter vil han betale sine modstandere vrede, sine fjender gjengjældelse; de fjerne kyster vil han betale gjengjældelse;

19 og fra vesten skal de frygte Herrens navn og fra østen hans herlighed, thi han kommer som den trange strøm, som Herrens Aand opsvulmer;

20 og der kommer gjenløser for Zion og for dem, som omvende sig fra affaldet i Jakob, varsler Herren.

21 Og jeg - det er min pagt med dem, siger Herren - min Aand, som er over dig, og mine Ord, jeg har lagt i din mund, skal ikke vige fra din mund og din sæds munds og din sæds sæds mund, siger Herren, fra nu og til evig tid.