Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja

6te kapitel

Jesajas kald

1 I kong Ussias dødsaar saae jeg Herren sidde paa et højt ophøjet sæde, og hans flige fyldte templet.

2 Lysengle stode ved hans side, hver af dem havde sex vinger; men de to dækkede hver sit aasyn, med de to dækkede hver sine fødder, med de to fløj de;

3 og den ene raabte til den anden og sagde: Hellig, hellig, hellig er Herren Almægtigste, al jorden er fuld af hans herlighed;

4 og dørstolperne med tærsklerne skjalv ved de raabendes røst, og huset fyldtes med røg;

5 og jeg sagde: Ve mig, thi jeg forgaaer, thi jeg er en mand, uren af læber, og jeg boer midt iblandt et folk, som er urent af læber, thi mine øjne har seet kongen, Herren Almægtigste!

6 Men saa fløj en af lysenglene til mig, han havde en gloende sten i sin haand, som han tog med en ildtang fra alteret,

7 og han rørte ved min mund og sagde: Se, denne har rørt ved dine læber, bortvegen er din brøde, sones skal din synd!

8 Saa hørte jeg Herren røst, som sagde: Hvem skal jeg sende, og hvem vil gaa for os? og jeg sagde: Her er jeg, send mig!

9 Men han sagde: Gaa, og du skal sige til dette folk: Hører grandt, men begriber ikke, seer klarlig og forstaaer ikke!

10 mæsk dette folks hjærte, gjør dets øren tunge, tilklin dets øjne, saa det ikke seer med sine øjne, hører med sine øren, forstaaer med sit hjærte, omvendes og læges.

11 Men jeg sagde: Hvorlænge, Herre? og han sagde: Indtil stæderne blive øde uden folk, og husene uden mennesker, og landet plat ligger øde,

12 og Herren fjerner mennesker derfra, og den forladte strækning vorder stor midt i landet;

13 men en tiende del bliver der endnu tilbage, men den skal atter vorde ødelagt; dog som terebinten og egen, naar de fældes, har stub tilbage, saaledes skal dens stub vorde en hellig sæd.

Jesajas bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66