Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja

62de kapitel

Zions fremtid

1 For Zions skyld vil jeg ikke tie, og for Jerusalems skyld jeg raster ej, indtil dens retfærdighed gaaer op som straaleglands, og dens frelse luer som blus,

2 og hedninger se din retfærdighed, og alle konger din herlighed, og man kalder dig med et nyt navn, som Herrens mund skal nævne,

3 og du bliver en dejlig krone i Herrens haand, og kongeligt hovedsmykke i din Guds haand;

4 du skal ikke længer hedde "forladt", og dit land skal ikke længer hedde "øde", men man skal kalde dig "lyst-min" o gdit land "fruen", thi Herren har lyst til dig, og dit land skal faa sin ægtemand;

5 thi som ungersvend ægter jomfru, ville dine sønner ægte dig, og som brudgom glæder sig over sin brud, vil din Gud glæde sig over dig.

6 Paa dine mure, Jerusalem, sætter jeg vægtere, som aldrig skulle tie den hele dag og den hele nat; I, som paaminde Herren, lad der ej være tavshed for eder;

7 og giver ham ingen ro, indtil han faaer grundlagt og sat Jerusalem til en lovprisning paa jorden. -

8 Herren har svoret ved sin højre haand og ved sin stærke arm: Jeg vil ej mere give dine fjender dit korn til føde, fremmedes sønner skal ej drikke din most, som du har arbejdet for;

9 thi de, som have bjerget det, skal spise det, og prise Herren, og de, som har indsamlet det, skal drikke det i min helligdoms forgaarde.

10 Drager ind, drager ind ad portene, jævner folkevejen! baner, baner vanen, afsanker stene, opløfter banneret for folkene!

11 Se, Herren kundgjør til jordens ende: SIger Zions datter: Se, din frelse kommer, se, hans løn er med ham og hans gjerning foran ham;

12 og man skal kalde dem "et helligt folk, Herrens gjenløste", og du skal kaldes "den søgte, ej fortabte stad".