Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1 Profeten Jesaja

66de kapitel

Den udvortes retfærdighed. De frommes frelse

1 Saa siger Herren: Himlen er mit højsæde og jorden min fodskammel, hvor er det hus, i kunne bygge mig, og hvor er min hviles sted?

2 Alt dette har min haand skabt, og alt dette er blevet til, varsler Herren; men til denne seer jeg, til den arme, den i aanden nedslagne, der skjælver ved mine Ord.

3 Den, der slagter oxe, slaaer mand ihjel, den, som ofrer faar, myrder hund, den, som bringer madoffer, bringer svineblod, den, som ofrer røgelse, velsigner uret; ja, de har valgt sig veje, og deres sjæl har behag i deres vederstyggeligheder.

4 Derfor vil ogsaa jeg vælge deres undergang og, hvad de skjælve for, jeg fører over dem, fordi jeg kaldte, og ingen svarede: jeg talede, og de hørte ikke, men de gjorde, hvad ondt var i mine øjne, og valgte, hvad jeg ej har behag i.

5 Hører Herrens Ord, i, som skjælve ved hans Ord! Eders brødre, de som hader eder, som udstøde eder for mit navn skyld, sige: "Lad Herren vise sig i sin herlighed, at vi kunne se eders glæde!" men de skulle blive beskjæmmede. -

6 En brusende lyd fra staden, en røst fra templet! Herrens røst, som betaler sine fjender løn som forskyldt.

7 Hun fødte, før hun vaandede sig, før smerte kommer over hende, har hun født et drengebarn.

8 Hvem har hørt mage til dette, hvem har hørt saadant? kan et land komme til verden paa een dag, og kan et folk fødes paa een gang? Ja, Zion var i fødselsnød, og hun har og født sine børn;

9 skulde jeg lade det komme til gjennembrud og ikke lade føde? siger Herren; skulde jeg lade føde, og tilukke? siger din Gud.

10 Glæder eder med Jerusalem, fryder eder i hende, alle som har hende kjær! forlyster eder med hende, alle, som sørgede over hende!

11 for at i kan die og mættes af hendes trøstens bryst, for at i kan kryste det og forlyste eder ved hendes herlige straale.

12 Thi saa siger Herren: Se, som en flod jeg bøjer fred til hende, og hedningers herlighed som en overstrømmende bæk, og i skal næres ved bryst, bæres i favn, lege paa knæ.

13 Som en mand, hvem hans moder trøster, vil jeg trøste eder, og i Jerusalem skal i blive trøstede!

14 I skal se det, og eders hjærte skal fryde sig, og eders ben skal grønnes som græsset; og Herrens haand skal kjendes hos hans tjenere, og han harmes paa sine fjender.

15 Thi se, Herren kommer i ilden, som stormen er hans vældige vogn, for at udføre sin vrede i brand, og sin trusel i ildsluer;

16 thi med ild dømmer Herren og med sit sværd alt kjød, og mange falde for Herren!

17 De, som hellige og rense sig til haverne bag en i midten, som spise svindekjød og kryb og mus, de skal tilhobe gaa tilgrunde, varsler Herren. -

18 Men jeg: - deres gjerninger og deres tanker! - det kommer, at jeg samler alle folk og tungemaal, og de skal komme og se min herlighed!

19 og jeg vil betegne dem og sende frelse af dem til hedningerne i Tarsis, Jul og Lud, bueskytterne Tubal og Javan, de fjerne øer, som ikke har hørt mit rygte o gikke seet min herlighed; og de skal forkynde min ære blandt hedningerne;

20 og de skal føre alle eders brødre af alle hedninger, et ublodigt offer for Herren, paa heste, i vogne, karme, paa muler og dromedarer, til mit hellige bjerg, Jerusalem, siger Herren, ligesom Israels børn bringe det ublodige offer i rene kar til Herrens hus;

21 og ogsaa af dem vil jeg tage til præster og Leviter, siger Herren.

22 Thi ligesom de nye himle og den nye jord, som jeg skaber, bestaaer for mit aasyn, varsler Herren, saaledes skal eders sæd og eders navn bestaa;

23 og det skal ske fra nymaane til nymaane og fra hviledag til hviledag, at alt kjød skal komme for at tilbede for mit aasyn, siger Herren;

24 og de gaa ud og se de mænds døde kroppe, som ere affaldne fra mig; thi deres orm døer ikke, og deres ild slukkes ikke, og de skal være alt kjød en gru.

Jesajas bog
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66