Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1. Profetier
2. Profeten Jeremja

Det 11te Kapitel

Pagtens Fornyelse. Dens Brudd

1 Det Ord, som kom til Jeremja fra Herren saalunde:

2 sparer denne Pagts Ord, og I skal tale til Judas Mænd og mod Jerusalems Indbyggere;

3 og du skal sige til dem: Saa siger Herren, Israels Gud: Forhandet være den Mand, som ikke hører denne Pagts Ord,

4 som jeg har budet eders Fædre den Dag, jeg udførte dem af Ægyptens Land, af Jernovnen, og sagde: Hører paa min Røst og gjører efter alt, hvad jeg befaler eder, saa skal I være mig et Folk, og jeg vil være eder Gud!

5 for at stadfæste den Ed, jeg har svoret eders Fædre, at give dem et Land, som flyder med Mælk og Honning, som det skete denne Dag. Men jeg svarede og sagde: Ja saaledes ske det! Herre!

6 Men Herren sagde til mig: Udraab alle disse Ord i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader og siig: Hører denne Pagts Ord og holder dem!

7 thi højt vidnede jeg blandt eders Fædre den Dag, jeg førte dem op af Ægyptens Land, indtil denne Dag, tidlig og idelig, idet jeg sagde: Hører efter min Røst!

8 Men de hørte ikke og bøjede ikke deres Øre, de vandrede hver i sit onde Hjærtes Gjenstridighcd, og saa førte jeg alle denne Pagts Ord over dem, hvilke jeg havde budet dem at handle efter; men de gjorde det ikke. -

9 Herren sagde til mig: Der findes en Sammensværgelse mellem Judas Mænd og Jerusalems Indbyggere;

10 de ere vendte tilbage til deres første Fædres Misgjerninger, som ikke vilde høre mine Ord, men de vandrede efter andre Guder for at tjene dem; brudt har Israels Hus og Judas Hus min Pagt, som jeg har sluttet med deres Fædre.

11 Derfor, saa siger Herren: Se, jeg fører Ulykke over dem, som de ikke kunne undgaa; de raabe til mig, men jeg vil ikke høre dem!

12 Lad da Judas Stæder og Jerusalems Indbyggere gaa og raabe til de Guder, de ofre Rygelse til; men de skulle visselig ikke frelse dem i deres Ulykkes Stund.

13 Thi saamange dine Stæder ere, saamange ere dine Guder, Juda; og saamange som Jerusalem har Gader, har I rejst Skjændselsaltre, Altre til at bringe Røgelse for Ba-al.

14 Men du maa ikke bede for dette Folk, ikke for deres Skyld fremføre Klagemaal og Forbøn, thi jeg hører ikke den Stund, de kalde paa mig, for deres Ondskabs Skyld.

15 Hvad har min Elskede i mit Hus at gjøre? at øve sine onde Idrætter i mange Maader? Og skulde det hellige Kjød befri dig fra dem? naar du er ond, da fryder du dig!

l6 Grønne Olietræ, smykket med dejlig Frugt, kaldte Herren dit Navn; med stort Bulders Lyd tændte han Ild mod det, og dets Grene brødes af.

17 Herren Almægtigste, som plantede dig, har udtalt Ulykken over dig for Ondskaben af Israels Hus og Judas Hus, som de har øvet for at fortørne mig ved at ofre Røgelse til Ba-al.

18 Herren har ladet mig det vide, og jeg forstod det, da du viste mig deres onde Gjerninger.

19 Men jeg som Dæggelam, der føres hen for at slagtes, jeg vidste ikke, at de havde oplagt Raad imod mig: "Lad os ødelægge Træet med dets Frugt, og udrydde ham af de Levendes Land, saa hans Navn ikke ihukommes mere!"

20 Men Herre Almægtigste, retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjærte! jeg skal se din Hævn paa dem, thi for dig har jeg aabenbaret min Sag!

21 Derfor, saa siger Herren mod Anatots Mænd, som tragte efter dit Liv og sige: "Du maa ikke varsle i Herrens Navn, saa skal du ikke dø for vor Haand!"

22 Derfor, saa siger Herren Almægtigste: Se, jeg hjemsøger dem; de unge Karle skal dø for Sværdet; deres Sønner og deres Døtre skal dø af Hunger;

23 og Levning skal der ikke blive af dem, thi jeg vil føre Ulykke over Anatots Mænd i deres Hjemsøgelses Aar.