Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1. Profetier
2. Profeten Jeremja

Det 13de Kapitel

Forbilledlige Varsler for Juda

1 Saaledes sagde Herrcn til mig: Gaa, kjøb dig et Lærreds Belte, læg det om dine Lænder, men i Vand maa du ikke komme det.

2 Saa kjøbte jeg Beltet efter Herrens Ord og lagde det om mine Lænder. -

3 Saa kom Herrens Ord anden Gang til mig saaledes:

4 Tag Beltet, du kjøbte, som du har over dine Lænder, og rejs dig, gaa til Eufrat og gjem det der i en Klipperevne.

5 Saa gik jeg, gjemte det ved Eufrat, ligesom Herren havde befalet mig.

6 Mange Dage efter sagde Herren til mig: Rejs dig, gaa til Eufrat, og tag derfra det Belte, som jeg bød dig at gjemme der.

7 Saa gik jeg til Eufrat, jeg rodede op og tog Beltet fra det Sted, jeg havde gjemt det; men se, Beltet var ødelagt, det duede ikke til noget. -

8 Saa kom Herrens Ord til mig saaledes:

9 Saa siger Herren: Saaledes vil jeg ødelægge Judas Stolthed og Jerusalems store Stolthed;

10 dette onde Folk, som ikke vil høre mine Ord, som vandrer i deres Hjærtes Gjenstridighed, og gik efter andre Guder for at tjene dem og tilbede dem, det vorde som dette Belte, som ikke duer til noget!

11 thi ligesom dette Belte slutter sig til Mandens Lænder, saaledes sluttede jeg hele Israels Hus og hele Judas Hus til mig, varsler Herren, at de skulde være mig et Folk og Navn til Lovsang og Pryd, men de hørte ikke;

12 og du skal sige dem dette Ord: Saa siger Herren, Israels Gud: Hver Flaske skal fyldes med Vin! og de ville sige til dig: Veed vi ikke det, at hver Flaske skal fyldes med Vin?

13 men saa skal du sige til dem: Saa siger Herren: Se, jeg fylder alle dette Lands Indbyggere, baade Kongerne, som sidde efter David i hans Højsæde, og Præsterne og Profeterne og alle Jerusalems Indbyggere med Beruselse;

l4 og jeg knuser dem, den ene mod den anden, baade Fædre og Sønner tilhobe, varsler Herren, jeg vil ikke ynkes, ikke spare, ikke forbarme mig ved at lægge dem øde. -

15 Hører og mærker! hovmodes ikke, thi Herren taler!

16 Giver Herren eders Gud Æren, før han lader Mørket falde, og før eders Fødder støde an mod Dæmrings Bjergene, og I vente Lys, men han forvandler det til Dødsskygge og gjør det til Mørke.

17 Dersom I ikke høre dette, vil min Sjæl græde i Løn over Hovmod; Taarer skal mit Øje da fælde, ja henflyde i Graad, fordi Herrens Hjord føres i Fangenskab. -

18 Siig Kongen og Dronningen: "Sætter eder lavere!" thi affalden er eders Hovedsmykke, eders dejlige Krone.

19 Stæderne i Syden ere lukkede, ingen aabner dem, hele Juda føres i Fangenskab, i Fangenskab til sidste Mand. -

20 Opløfter eders Øne og seer dem, som komme fra Norden! hvor er den Hjord, som var given dig, den dejlige Faareflok?

21 Hvad vil du sige, naar han hjemsøger dig? Du har jo selv lært dem som Venner til at være Høvdinger for dig! Skulde da Veerne gribe dig som den fødende Kvinde?

22 Siger du i dit Hjærte: Hvorfor møder mig dette? For din store Brøde lettes dit Slæb, dine Hæle blottes med Vold.

23 Omskifter Moren sin Hud, Parderen sine Pletter? saa kunne ogsaa I gjøre Godt, vante til at gjøre Ondt!

24 Jeg vil sprede dem som flyvende Avne for Ørkens Vind!

25 Det er din Lod, din tilmaalte Del fra mig, varsler Herren, fordi du glemte mig og forlod dig paa Løgn.

26 Ogsaa jeg har slaaet dit Slæb over dit Ansigt, og din Blusel sees.

27 Dine Brud paa Ægtepagten, din Vrinsken, dit Boleris Skjændsel paa Højene, paa aaben Mark, har jeg seet, din fæle Afsgudsdyrkelse; ve dig Jerusalem, du bliver ikke ren, end længe end!