Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1. Profetier
2. Profeten Jeremja

Det 14de Kapitel

Om Tørke

1 Det Ord, Herren talede til Jeremja angaaende Tørke.

2 Juda sørger, deres Tingsteder vansmægte, de gaa sorgklædte for Landet, højt stiger Jerusalems Klagemaal!

3 deres Fornemme sende Smaafolk efter Vand; de komme til Brøndene, de finde ikke Vand, de vende tilbage med deres tomme Krukker, de skamme sig, de blues, de tilhylle deres Hoved.

4 For Jorden er revnet; da der ikke er kommen Regn i Landet, skamme Bønderne sig, tilhylle deres Hoved;

5 ja endog Hinde paa Marken føde, men gaa bort, for der er ikke Grønt;

6 og Vildæsler staa paa Højene, snappe efter Luft som Drager; deres Øjne forsmægte; der er ikke en Urt.

7 Om end vore Misgjerninger vidne imod os, Herre, gjør noget for dit Navns Skyld! Ja mange ere vore Overtrædelser; vi har syndet imod dig!

8 Israels Haab, hans Frelser i Nødens Stund! hvorfor er du bleven som en Fremmed i Landet, som Vandringsmanden, der opslaaer sit Telt for at blive en Nat over;

9 hvorfor er du bleven som skrækslagen Mand, som Helten, der ikke kan frelse, og du er dog midt iblandt os, Herre, og dit Navn er nævnet over os, forlad os ikke!

10 Saa siger Herren til dette Folk: Saadan holdt de af at strippe om, deres Fødder styrede de ikke; derfor har Herren ikke Behag i dem; nu husker han deres Brøde og hjemsøger deres Synd ;

11 og Herren sagde til mig: Ved ikke for dette Folk, dem til Fromme;

12 om de end faste, hører jeg ej deres Raab; om de end bringe Brændoffer og Madoffer, har jeg ikke Behag i dem; thi ved Sværd og ved Hunger og ved Pest vil jeg gjøre Ende paa dem.

13 Men jeg sagde: Ak Herre Gud! se, Profeterne sige til dem: I skal ikke se Sværd, og der skal ikke blive Hunger for eder; thi jeg vil give eder sikker Fred paa dette Sted.

14 Men Herren sagde til mig: En Løgn er de Profeter, som spaa i mit Navn; jeg har ikke sendt dem, jeg har ikke givet dem Befaling, jeg har ikke talet til dem; Løgnesyn og Sandsigeri og Forfængelighed og deres Hjærtes Bedrag profetere de for eder!

15 Derfor, saa siger Herren om Profeterne, som varsle i mit Navn, men jeg har ikke sendt dem, og de sige: Sværd og Hunger skal ikke være i dette Land: Ved Sværd og Hunger skal disse Profeter omkomme;

16 og Folket, de spaa for, skal blive henkastet paa Jerusalems Gader for Hunger og Sværd, og ingen skal begrave dem, de, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døtre; og jeg vil udøse deres Ondskab over dem«.

17 Men du skal sige dem dette Ord: Mine Øjne rinde med Graad Nat og Dag, og standse ikke; thi med et stort Saar er mit Folks Jomfru Datter saaret, et saare smerteligt Slag!

18 Gaaer jeg ud paa Marken, se, der ere Slagne as Sværd; gaaer jeg ind i Staden, se, Omkomne af Hunger! Ja baade Profet og Præst trække om i Landet og forstaaer intet! -

19 Har du da aldeles forskudt Juda? væmmes din Sjæl ved Zion? hvorfor har du slaaet os, og der er ingen Lægedom for os i Venten paa Fred, og der er intet Godt! paa Lægedoms Stund, og se Forfærdelse!

20 Vi erkjende, o Herre, vor Ugudelighed, vore Fædres Brøde, at vi har syndet imod dig!

21 foragt ikke, for dit Navns Skyld, forsmaa ikke din Herligheds Sæde; husk paa, gjør ej din Pagt med os til intet!

22 Er der vel blandt Hedningernes Afguder dem, som give Regn? kan Himlen give Regndraaber? er du ikke Herren vor Gud, at vi kunne haabe paa dig? thi du har gjort det alt.

Jeremias' Bog

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52