Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1. Profetier
2. Profeten Jeremja

Det 20de Kapitel

Jeremja i Fængsel

1 Da Præsten Paskur Immers Søn, som var øverste Opsynsmand over Herrens Hus, hørte Jeremja spaa disse Ord,

2 slog Paskur Profeten Jeremja og lagde ham i Blokken, som var ved Øvre Benjamins Port, ved Herrens Hus.

3 Men næste Dag da Paskur lod Jeremja ud af Blokken, sagde Jeremja til ham: Herren kalder ikke dit Navn "Glæde saa vide", men "Skræk trindt om";

4 thi saa siger Herren: Se, jeg gjør dig til en Skræk for dig og alle dine Venner; de skal falde for deres Fjenders Sværd, og dine Øjne skal se det; og hele Juda vil jeg give i Babels Konges Haand, og han skal føre dem som Fanger til Babel og slaa dem med Sværdet;

5 og jeg vil give alt denne Stads Gods, alt dens Erhverv og alle dens Kostbarheder, ja alle Judas Konges Skatte vil jeg give i deres Fjenders Vold; de skal gjøre dem til Bytte, tage dem og føre dem til Babel;

6 og du Paskur og alle, som bo i dit Hus, skal gaa i Fangenskab, og du skal komme til Babel, der skal du dø, og der skal du begraves, du og alle dine Venner, for hvem du har spaaet Løgn

7 Herre, du har overtalet mig, og jeg lod mig overtale; dn har grebet og overvundet mig ; jeg er hver Dag bleven til Latter, enhver spotter mig!

8 thi naar jeg taler, maa jeg klage, Vold og Ødelæggelse maa jeg forkynde; thi er Herrens Ord blevet mig til Haan og Spot den hele Dag.

9 Jeg sagde: Jeg vil ikke tænke paa ham, ikke mere tale i hans Navn; men det blev i mit Hjærte som brændende Ild indesluttet i mine Ben, og jeg søgte med Møje at holde det ud, men jeg kunde ikke ;

10 thi jeg hørte onde Ord af mange, "Skræk trindt om": "Melder, saa vil vi anmelde ham"; de, som holde Fred med mig, vare paa, om jeg halter; "Maaske lader han sig bedrage, saa vi kan faa Magt med ham og tage Hævn over ham".

11 Men Herren er hos mig som vældig Helt; derfor skal mine Forfølgere snuble og intet formaa, de skal højlig beskjæmmes, fordi de ikke brugte Forstand, til evig Skjændsel, som ikke glemmes;

12 og Herre Almægtigste, som prøver den Retfærdige, seer Nyrer og Hjærte! jeg skal se din Hævn over dem, thi dig har jeg aabenbarer min Sag.

13 Synger for Herren, priser Herren; thi han frier Fattigmands Sjæl af Ondes Haand!

14 Forbandet den Dag, paa hvilken jeg blev født; den Dag, min Moder fødte mig, vorde ej velsignet!

15 forbandet den Mand, som ønskede min Fader til Lykke og sagde: "Dig er født et Svendbarn", og glædede ham saare!

16 den Mand vorde som de Stæder, Herren omstyrted og angred det ej, og han høre Skrig om Morgenen, ved Middagstid!

17 fordi han ikke dødede mig i Moders Liv, saa min Moder var vorden mig min Grav og hendes Liv evig svangert!

18 Hvorfor gik jeg dog af Moders Liv for at se Møje og Jammer, og mine Dage henrandt i Skam!