Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1. Profetier
2. Profeten Jeremja

Det 22de Kapitel

Mod Judas Konge Jojakim

1 Saa sagde Herren: Gaa ned til Judas Konqes Hus, og der skal du tale dette Ord

2 og du skal sige: Hør Herrens Ord, o Judas Konge, du som sidder paa Davids Kongestol, du og dine Tjenere og dit Folk, som gaa ind ad disse Porte!

3 Saa siger Herren: Gjører Ret og Skjel, river plyndret Mand af udertrykkers Haand; den Fremmede og Faderløse og Enkens trykke ej og lægge ingen Tynge paa; og uskyldigt Blod udgyder ej paa dette Sted!

4 thi dersom I ret gjøre efter dette Ord, da skal Konger, som sidde efter David paa hans Kongestol, drage gjennem dette Huses Porte til Vogns og til Hest, han selv og hans Tjenere og hans Folk;

5 men hvis I ikke ville høre disse Ord, har jeg svoret ved mig selv, siger Herren, at dette Hus skal vorde øde.

6 Thi saa varsler Herren mod Judas Konges Hus: Du var mig et Gilead, Libanons Hoved; for sandt! jeg vil gjøre dig til en Ørk, til ubeboede Stæder ;

7 jeg vil nemlig vie Ødelæggere mod dig, Mand og hans Rustning, og de skal fælde dine udvalgte Cedre og kaste dem paa Ilden;

8 og mange Folk skal gaa over denne Stad og sige een til anden: Hvorfor har Herren handlet saadan med denne store Stad?

9 og man vil sige: Fordi de forlode Herrens, deres Guds, Pagt, tilbade andre Guder og tjente dem.

10 Græder ikke over den Døde og sørger ej over ham ; græder bittert over ham, som drog bort; thi han skal ikke vende mer tilbage og se sit Fædreland!

11 thi saa siger Herren om, Judas Konge Sallum, Josias Søn, som blev Konge efter sin Fader Josia, ham, som drog ud fra dette Sted: Han vender ikke mere der tilbage;

12 thi paa det Sted, hvorhen de førte ham i Fangenskab, der skal han dø, og dette Land skal han ikke se mere.

13 Ve den, som bygger sit Hus med Uretfærdighed og sine Sale med Uret; som lader sin Næste tjene for intet og giver ham ikke sin Løn ;

14 som siger: Jeg vil bygge mig et rummeligt Hus og luftige Sale, der udhugger sig Vinduer, beklæder med Ceder og maler med Zinober.

15 Mon du blev Konge, fordi du brammer med Cedertræ? mon din Fader ikke spiste og drak, og han gjorde Ret og Skjel, da gik det ham godt;

16 han dømte den Fattiges og Fortryktes Sag, da gik det ham godt; mon det ikke er at kjende mig? varsler Herren.

17 Thi du har ikke Øje, og du har ikke Hjærte uden for din Vinding, for at udgyde uskyldigt Blod, for Vold og Undertrykkelse at øve.

18 Derfor siger Herren saaledes om Judas Konge Jojakim, Josias Søn: Man skal ej sørge over ham: "Ve min Broder, Søster ve"! man skal ej sørge over ham: "Ve Herre, og ve hans Herlighed"!

19 som Æsel graves ned, han jordes skal; slæbes, kastes langt uden for Jerusalems Porte. -

20 Stig op paa Libanon og raab, opløst din Røst i Basan, raab fra Abarim! thi knuste ere alle de, dig elske.

21 Jeg taled til dig i din Velmagt; du sagde: Jeg vil ikke høre; det var din Vis fra din Ungdom, at du hørte ej efter min Røst.

22 Alle dine Hyrder skal Vind bortføre, og de, dig elske, gaa i Fangenskab; ja, da vil du skamme dig og skjæmmes for al din Ondskab!

23 du, som boer paa Libanon og bygger Rede i Cedre, hvor vil du finde Medynk, naar Smerter komme over dig som Fødselsveer?

24 Saasandt jeg lever, varsler Herren: Var end Judas Konge Jojakims Søn Konja Signetring paa min højre Haand, vil jeg rive dig derfra;

25 og give dig i deres Haand, som tragte dig efter Livet, i deres Haand, du gruer for; i Nebukadrezars, Babels Konges Haand, og i Kaldæernes Haand;

26 og jeg vil kaste dig og din Moder, som fødte dig, til fremmed Land, hvor I ikke ere fødte, og der skal I dø;

27 og til det Land, hvortil deres Hu sig vender, for at komme did tilbage, derhen skal de ikke atter komme.

28 Er denne Mand Konja et foragtet, knuset Billed? et Kar, som ingen lystes ved? hvorfor bleve de forkastede, han og hans Afkom, slængte hen til et Land, de ikke kjendte?

29 Land, Land, Land! hør Herrens Ord!

30 saa siger Herren: Indskriver denne Mand for barnløs, for Mand, som ej har Lykke i sine Dage; thi det skal ikke lykkes en Mand af hans Sæd at sidde paa Davids Højsæde og herske mere i Juda.