Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1. Profetier
2. Profeten Jeremja

Det 23de Kapitel

Mod falske Hyrder

1 Ve de Hyrder, som ødelægge og sprede min Græsgangs Faar, varsler Herren;

2 derfor, saa siger Herren, Israels Gud, mod de Hyrder, som vogte mit Folk: I have adspredt min Hjord og udjaget dem og ikke seet til dem; se, mod eder skal jeg se til alle eders onde Gjerninger, varsler Herren,

3 men jeg vil samle Levningen af min Hjord fra alle de Lande, hvorhen jeg har forjaget dem, og jeg vil føre dem tilbage til deres Græsgang, og de skal vorde frugtbare og mangfoldige;

4 og jeg vil sætte Hyrder over dem, som skal vogte dem, saa de ej frygte mer og skrækkes ej og savnes ikke, varsler Herren.

5 Se, Dage komme, varsler Herren, da jeg vil oprejse David et ægte Skud; som Konge skal han herske, og han skal vorde lykkelig og gjøre Ret og Skjel paa Jorderig;

6 i hans Dage skal Juda frelses, og Israel bo trygt, og det er hans Navn, man skal kalde ham ved: "Herren, vor Retfærdighed";

7 derfor se, Dage komme, varsler Herren, da man ikke mere skal sige: "Saasandt Herren lever, som førte Israels Børn op af Ægyptens Land";

8 mem "Saasandt Herren lever, som førte Israels Huses Afkom op og ledte dem fra Nørreleden og alle de Lande, hvorhen jeg har forjaget dem"; og de skal bo i deres Land!

9 Mit Hjærte er sønderknust i mit Indre for Profeterne; alle mine Ben skjælve; jeg er bleven som drukken Mand, som Helten, Vin har overvundet, for Herrens Aasyn og for hans Helliges Ord;

10 thi Landet er fuldt af Horkarle; for Banden sørger Landet, Ørkens Græsgange hentørres, ond var deres Bane, ej ret deres Kraft;

11 thi baade Profet og Præst er vanhellig, endog i mit Hus har jeg truffet deres Ondskab, varsler Herren.

12 Derfor skal deres Vej vorde dem som slibrig Sti i Mørke; de skal stødes frem og falde derpaa; thi jeg vil føre en Ulykke over dem i deres Hjemsøgelses Aar, varsler Herren.

13 Hos Samarias Profeter saae jeg Daarlighed, de spaaede ved Ba-al og forførte mit Folk Israel;

14 men hos Jerusalems Profeter saae jeg en Gru: Brud paa Ægtepagten, Vandring i Løgn; de styrke Ondes Hænder, at de ej skal omvende sig hver fra sin Ondskab; de ere alle blevne mig som Sodoma, og dens Indbyggere som Gomorra. -

15 Derfor, saa siger Herren Almægtigste mod Profeterne: Se, jeg lader dem tære Malurt og giver dem Bittervand at drikke ; thi fra Jerusalems Profeter er Vanhelligelse udgaaet til hele Landet.

16 Saa siger Herren Almægtigste: I maa ikke høre paa Profeternes Ord, som spaa for eder; de gjøre eder tomme, de tale deres Hjærtes Syn, ej af Herrens Mund;

17 de sige rent ud til dem, som mig foragte: Herren har sagt: "Fred være med eder", og til hver, som vandrer i sit Hjcertes Forhærdelse, sige de: I "Ulykke skal ikke komme over eder".

18 Thi hvo stod i Herrens Lønraad, saa han saae og hørte hans Ord? og hvem lyttede til hans Ord og hørte det?

19 Se, Herrens Storm, Fortørnelse, udfarer, en Hvirvelstorm vil hvirvle over de Ugudeliges Hoved.

20 Herrens Vrede vender ikke om, inden han har fuldført og inden han har udrettet sit Hjærtes Tanker; i de sidste Dage skulle I fatte det med Forstand.

21 Jeg har ikke sendt disse Profeter; de ere løbne selv; jeg har ikke talet til dem; de spaa selv.

22 Havde de staaet i mit Lønraad, skulde de ladet mit Folk høre mine Ord og ført dem tilbage fra deres slette Vej og onde Idrætter.

23 Er jeg kun en Gud nær hos, varsler Herren, og ikke en Gud fra det Fjerne?

24 Kan nogen skjule sig i Løn, saa jeg ikke seer ham? varsler Herren; fylder jeg ikke Himlen og Jorden?; varsler Herren. -

25 Jeg har hørt, hvad Profeterne sige, som spaa Løgn i mit Navn, nemlig: "Jeg drømte, jeg drømte".

26 Hvorlænge? Mon det er i Profeternes Hjærte, som spaa Løgn og spaa deres Hjærtes Bedrag,

27 mon de tænke at bringe mit Folk til at glemme mit Navn over deres Drømme, som de fortælle, den ene den anden, ligesom deres Fædre glemte mit Navn over Ba-al.

28 Profeten, som har at fare med Drøm, fortælle Drøm, men den, med hvem mit Ord er, han tale mit Ord med Sandhed! hvad skal Straaet hos Kornet? varsler Herren.

29 Er mit Ord ej som Ild, varsler Herren, og som en Hammer, der knuser Klippen?

30 Derfor se, jeg er mod de Profeter, varsler Herren, som stjæle mine Ord, den ene fra den anden.

31 Se, jeg er mod de Profeter, varsler Herren, som bruge deres Tunge og sige Varsel.

32 Se, jeg er mod dem, som spaa falske Drømme, varsler Herren, og fortælle dem og forføre mit Folk ved deres Løgn og deres Skvalder; jeg har ikke sendt dem og ikke givet dem Fuldmagt, og de gavne slet ikke dette Folk, varsler Herren.

33 Men naar dette Folk eller Profeten eller en Præst spørger dig og siger: Hvad er Herrens Sandsagn? da skal du sige dem, hvad Sandsagnet er: at jeg har forladt eder, varsler Herren.

34 Men Profeten og Præsten og det Folk, som siger; "Herrens Sandsagn"! den Mand og hans Hus vil jeg hjemsøge.

35 Saa skal I sige, Mand til sin Næste og hver til sin Broder: Hvad svarede Herren, og hvad talede Herren?

36 men Herrens Sandsagn vil I ikke tænke mere paa; thi hver Mands Ord skal blive ham et Sandsagn; I forvende nemlig den levende Guds, Herren Almægtigstes, vor Guds Ord!

37 Saa skal du sige til Profeten: Hvad svarede Herren dig, og hvad talede Herren?

38 og naar I sige: "Herrens Sandsagn," siger Herren derfor saaledes: Fordi I sagde dette Ord: "Herrens Sandsagn", og jeg havde sendt eder Bud og sagt: I maa ikke sige: "Herrens Sandsagn";

39 se, derfor vil jeg aldeles glemme eder, og jeg vil forskyde eder og denne Stad, jeg gav eder og eders Fædre, fra mit Aasyn,

40 og jeg vil lægge evig Skam og evig Skjændsel paa eder, som ikke skal glemmes.

Jeremias' Bog

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52