Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1. Profetier
2. Profeten Jeremja

Det 25de Kapitel

Spaadom om det 70aarige fangenskab

1 Det Ord, som kom til Jeremja over hele Judas Folk i Judas Konge Jojakim Josias Søns fjerde Aar, det er Babels Konge Nebukadrezars første Aar,

2 som Profeten Jeremja talede over hele Judas Folk og til alle, som bo i Jerusalem, idet han sagde:

3 Fra Judas Konge Josia Amons Søns trettende Aar og indtil denne Dag, i disse 23 Aar er Herrens Ord kommet til mig, og jeg talede til eder tidlig og idelig, men I hørte ikke;

4 og Herren har sendt alle sine Tjenere, Profeterne, til eder tidlig og idelig, men I hørte ikke, I bøjede nemlig ikke eders Øre til at høre;

5 naar de sagde: Vender dog om, hver fra sin slette Vej og fra eders onde Idrætter, saa skal I bo i det Land, som Herren har givet eder og eders Fædre, fra Evighed til Evighed;

6 og vandrer ikke efter andre Guder, saa I tjene og tilbede dem; at I ikke skulle fortørne mig ved eders Hænders Gjerning, og jeg ikke skal gjøre en Ulykke paa eder.

7 Men I hørte mig ikke, varsler Herren, saa I fortørnede mig ved eders Hænders Gjerning, eder selv til Ulykke.

8 Derfor, saa siger Herren Almægtigste: Fordi I ikke hørte mine Ord,

9 se, saa vil jeg sende Bud og tage alle Nordens Slægter, varsler Herren, og til min Tjener, nemlig Babels Konge Nebukadrezar, og jeg vil føre dem ind mod dette Land og mod dets Indbyggere og mod alle disse Hedninger trindt omkring, og jeg vil lyse dem i Band og gjøre dem til Gru, til Spot og evig Ørk;

10 og jeg vil udrydde fra dem Fryds og Glades Røst, Brudgoms og Bruds Røst, kværnens Lyd og Lampens Skin;

11 og hele dette Land skal blive til en Ørk, til Gru, og disse Hedninger skal tjene Babels Konge 70 Aar. -

12 Men naar de 70 Aar er omme, vil jeg paa Babels Konge og dette Folk, varsler Herren, hjemsøge deres Brøde og paa Kaldæers Land, og gjøre det til evig Ørk,

13 og over dette Land vil jeg fare alle mine Ord, som jeg har talet mod det, alt, hvad som skrevet er i denne Bog, som Jeremja spaaede mod alle Hedninger.

14 Thi ogsaa de har gjort mange Hedninger og store Konger til Trælle; men jeg vil betale dem efter deres Daad og deres Hænders Gjerning. -

15 Thi saaledes sagde Herren, Israels Gud, til mig: Tag dette Vinbæger, denne Vrede af min Haand, og skjænk deraf for alle Hedninger, til hvem jeg sender dig,

16 saa de drikke og tumle og rase for Sværdet, som jeg sender blandt dem.

17 Saa tog jeg Bægeret af Herrens Haand og skjænkede for alle Hedninger, som Herren havde sendt mig til;

18 for Jerusalem og Judas Stader, dens Konger og Fyrster, til at gjøre dem til Ørk og Gru, til Spot og Forbandelse paa denne Dag;

19 og for Farao, Ægyptens Konge, hans Tjenere, hans Fyrster og hele hans Folk;

20 og for hele Vesterleden, for alle Konger i Landet Uz og for alle Konger i Filisternes Land, for Askalon, Gaza, Ekron og Levningen as Asdod,

21 for Edom, Moab og Ammons Børn,

22 for alle Konger af Tyrus og alle Konger af Sidon og alle Konger paa Kysterne hinsides Havet;

23 for Dedan, Tema og Buz og alle de Studshaarede,

24 for alle Konger i Arabien og alle Vesterledens Konger, som bo i Ørken;

25 og for alle Konger i Simri og alle Konger i Elam og alle Konger i Medien,

26 og for alle Nordens Konger, nær og fjern, den ene med den anden, og for alle Landeriger, som er paa Jordens Kreds ; og Kongen af Sesak skal drikke tilsidst;

27 og du skal sige til dem: Saa siger Herren Almægtigste, Israels Gud: Drikker og bliver drukne og spyer, falder, og I skulle ikke reise eder mere, for sværdet, som jeg sender blandt eder.

28 Og det skal ske, hvis de ikke ville tage Bægeret af din Haand til at drikke, at du skal sige til dem: Saa siger Herren Almægtigste: Drik ud!

29 thi se, i den Stad, som mit Navn nævnes over, har jeg begyndt en Ulykke, og I ville gjøre eder fuldkommen rene; I skal ikke kjendes rene; thi jeg kalder ad Sværdet mod alle Jordens Beboere, varsler Herren Almægtigste. -

30 Men du skal spaa dem alle disse Ord og sige til dem: Herren runger fra det Høje, fra sit hellige Hjem lader han sin Røst gjalde; haardt runger han mod sin Bolig, Haardt, svarer han som den, der træder Persekarret, alle Jordens Beboere ;

31 Bulderet naaer til Jordens Ende; thi Herren har Trætte med Hedningerne, han holder Dom over alt Kjød, de Ugudelige hengiver han til Sværdet, varsler Herren. -

32 Saa siger Herren Almægtigste: Se, en Ulykke gaaer ud fra Hedningefolk til andet, og en svær Storm vil rejses fra Jordens yderste Grændser;

33 og de blive slagne af Herren paa denne Dag fra Jordens ene Ende til den anden; de skulle ej beklages, ej samles, ej begraves, til Møg skal de blive paa Jorden.

34 Hyler I Hyrder og raaber, vælter eder i Aske I Hjordens Ypperste, thi eders Dage ere omme til Slagtning, og i eders Adspredelse skal I falde som kostbart Kar;

35 Tilflugt skal savnes for Hyrderne og Redning for Hjordens Ypperste.

36 En Lyd af Hyrdernes Skrig og et Hyl af Hjordens Ypperste! thi Herren ødelægger deres Græsgang;

37 Fredens Hytter ere tavse for Herrens Vredes Brand.

38 Han har som unge Løve forladt sit Skjul! thi deres Land er blevet til Ødelæggelse af den fordærvende Nidkjærhed og hans brændende Vrede.