Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1. Profetier
2. Profeten Jeremja

Det 3dje Kapitel

Mod Israel og Juda.

1 Saa siger Han: Se, en Mand skiller sig ved sin Hustru, hun gaaer fra ham og bliver en anden Mands, kan han da tage hende igjen? blev dette Land ikke aldeles vanhelliget? men du har bolet med mange Elskere, og nu vender du tilbage til mig, varsler Herren.

2 Opløft dine Øjne til Højene og se! hvor er du ikke bleven skjændet? paa Veje sad du for dem, som Araber i Ørk, og du besmittede Landet med dit Boleri og din Ondskab ;

3 og Høstregnen udeblev og Foraarsregnen kom ikke; men du havde Horkvindens Pande, du vilde ikke skamme dig.

4 Ej saa? nu raaber du til mig: "Min Fader, min Ungdoms Leder er du!

5 Vil han da evig gjemme og altid bevare Nag!" Se, du har talet, og gjort det Onde, og du har kunnet det.

6 I Kong Josias Dage sagde Herren til mig: Har du seet, hvad det faldne Israel har gjort? hun gik paa hvert højt Bjerg og under hvert grønt Træ og bolede der.

7 Jeg sagde: Efterat hun har gjort alt dette, vil hun vende om til mig; men hun vendte ikke om, og det saae hendes troløse Søster Juda;

8 og jeg saae, da jeg af den Grund, at det faldne Israel havde brudt Ægtepagten, forskjød hende og gav hende Skilsmissebrev, at hendes Søster, den troløse Juda, ikke frygtede, men hun gik ogsaa hen og bolede.

9 Og det skete ved Letfærdigheden af hendes Boleri, at hun blev vanhelliget med Landet og bolede med Sten og Stok;

10 men ved alt dette vendte hendes troløse Søster Juda ikke om til mig af sit hele Hjærte, men paa Skrømt, varsler Herren. -

11 Og Herren sagde til mig: Det affaldne Israels Sjæl er retfærdigere end det troløse Juda;

12 gaa, raab disse Ord mod Nørreleden og siig: Vend om, affaldne Israel, varsler Herren, jeg vil ikke lade mit Aasyn synke blandt eder; thi jeg er miskundelig, varsler Herren, jeg bærer ikke evig Nag;

13 kun du erkjende din Brøde, at du er falden fra Herren din Gud og delte dine Veje til Fremmede under hvert grønt Træ ; men paa min Røst hørte I ikke, varsler Herren.

14 Vender om, I forvildede Børn, varsler Herren, thi jeg er Herre blandt eder, og jeg vil tage eder, een fra en By og to fra en Slægt, og føre eder til Zion;

15 og jeg vil give eder Hyrder efter mit Hjærte, og de skal vogte eder med Indfigt og Forstand;

l6 og det skal ske, naar I blive mange og frugtbare i Landet i disse Dage, varsler Herren, da vil man ikke tale mere om Herrens Pagts Ark, den vil ikke rinde i Tanker, man vil ikke ihukomme den, ikke savne den ; og ingen anden gjøres isteden;

17 paa denne Tid vil man kalde Jerusalem Herrens Sæde, og til det skulle alle Hedninger samle sig for Herrens Navn til Jerusalem, og de skal ikke mere vandre efter deres onde Hjertes Stivhed.

l8 I disse Dage vil Judas Hus gaa til Israels Hus og de skulle samlede komme fra Nord-Land, til det Land, jeg gav eders Fædre til Arv.

19 Men jeg sagde: Hvor vil jeg sætte dig blandt Børnene, give dig et kosteligt Land, Hedningeskarers yndige Arv! jeg sagde: Du skal kalde mig "min Fader", og du maa ikke vige fra mig.

20 Dog, utro blev Kvinden mod sin Ven, saaledes bleve I, Israels Hus, utro mod mig, varsler Herren. -

21 En Stemme høres paa Højene, Israels Børns hulkende Bøn, fordi de havde forvendt deres Vej, glemt Herren, deres Gud.

22 Vender om, I faldne Børn, jeg vil læge eders Brøst! "Se, vi komme til dig, fordi du er Herren, vor Gud ;

23 sandelig til Løgn er det blevet fra Højene, Bjergenes Tummel! sandelig i Herren, vor Gud, er Israels Frelse!

24 Men Skjændsel har fortæret vore Fædres Arbejde fra vor Ungdom, deres Faar og deres Oxer, deres Sønner og deres Døtre;

25 vi ligge i vor Skam, og vor Skjændsel skjuler os, thi vi har syndet mod Herren, vor Gud, vi og vore Fædre fra vor Ungdom indtil denne Dag, og vi har ikke hørt efter Herren vor Guds Røst".

Jeremias' Bog

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52