Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1. Profetier
2. Profeten Jeremja

Det 30de Kapitel

Spaadom om Tilbagekomsten

1 Det Ord, som kom til Jeremja fra Herren saalunde:

2 Saa siger Herren, Israels Gud: Skriv dig alle de Ord, som jeg har talet til dig, i en Bog;

3 thi se, Dage komme, varsler Herren, og jeg vil føre mit Folks Fangne tilbage, Israel og Juda, siger Herren, og jeg vil føre dem tilbage til det Land, som jeg gav deres Fædre, at de skulle besidde det.

4 Disse ere de Ord, som Herren talede om Israel og Juda;

5 thi saa siger Herren: Forfærdelsesrøst have vi hørt; der er Skræk og ikke Fred;

6 Spørger dog og seer, om Mand barsler? hvorfor seer jeg hver Mand med sin Haand paa sin Lænd som den Fødende og alle Ansigter forvandlede til Blegsot.

7 Vel thi stor er denne Dag, og mageløs, en Trængsels Tid for Jakob, og dog skal han frelses derfra;

8 thi paa denne Dag varsler Herren Almægtigste, vil jeg bryde hans Aag fra din Hals og sønderrive dine Lænker, og Fremmede skal ikke bringe ham i Trældom;

9 men de skal tjene Herren deres Gud og deres Konge David, som jeg vil oprejse dem.

10 Derfor, frygt ikke, min Tjener Jakob, varsler Herren, og skrækkes ikke Israel! thi jeg frelser dig fra fjerne Land, og din Afkom fra deres Fængsels Land, og Jakob skal vende tilbage, bo rolig og tryg, og ingen skræmmer ham;

11 thi jeg er med dig, varsler Herren, til at frelse dig, thi jeg vil gjøre Ende paa alle Folk, blandt hvilke jeg har adspredt dig; men paa dig vil jeg ikke gjøre Ende, men jeg tugter dig med Maade og lader dig ikke hel ustrafset. -

12 Thi saa siger Herren: Ulægerigt er dit Brud, og dødwligt dit Saar;

13 ingen tager sig ad dig til at udtrykke Bylden; lægende Plaster har du ej.

14 Alle dine Elskere har glemt dig; de søge dig ikke; thi som man slaaer en Fjende, slog jeg dig med den Strænges Tugt for din store Brøde; stærke vare dine Synder.

15 Hvad raaber du over dit Brud? ulægelig er din Smerte; for din store Brøde - stærke vare dine Synder - har jeg gjort dette med dig. -

16 Derfor skulle alle, som æde dig, ædes op, alle dine Plagere skulle tilsammen gaa i Fangenskab, de, som plyndre dig, skulles udplyndres, og alle dine Røvere giver jeg til Bytte.

17 Ja jeg vil forbinde dig, og dine Saar vil jeg læge dig, varsler Herren; thi "Forskudt" kaldte de dig, Zion, om hvem ingen spørger!

18 Saa siger Herren: Se, jeg fører de Fangne af Jakobs Telte tilbage, jeg forbarmer mig over hans Boliger; Staden skal bygges paa sin Grund og Borgen blive paa sit gamle Sted;

19 og fra dem skal udgaa Takkesang og Fryderaab, thi jeg vil formere dem, og de skal ikke mindskes; jeg vil ære dem, og de skal ikke blive smaa;

20 hans Sønner skal blive som i gammel Tid, og hans Menighed bestaa for mit Ansigt, og jeg vil hjemsøge alle hans Plagere.

21 Hans Herlige skal være af ham, og hans Hersker skal fremgaa as hans Midte, og jeg vil lade ham nærme sig, saa han skal træde til mig, thi hvem er den, som i sætter sit Hjærte i Pant for at træde mig nær, varsler Herren?

22 og I skulle blive mig et Folk, og jeg vil være eder en Gud. -

23 Se, Herrens Storm, Harme farer ud, en Hvirvelvind ruller over Ugudeliges Hoved.

24 Herrens Vredes Brand vil ikke afvendes, før han har gjort dette og stadfæstet sit Hjærtes Tanker. I de sidste Dage skal I faa Forstand paa det.