< Lindberg bibelen - 1 Profeten Jeremja 31

Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1. Profetier
2. Profeten Jeremja

Det 31te Kapitel

Glimrende Forjættelser. Den nye Pagt.

1 Paa denne Tid, varsler Herren, vil jeg være Gud for alle Israels Slægter, og de skal blive mig et Folk.

2 Saa siger Herren: Naade fandt i Ørken det Folk, som var blevet tilbage fra Sværdet; Israel! jeg gik for at skaffe det Hvile.

3 "Langt borte fra aabenbarede Herren sig for mig". - Med evig Kjærlighed elskede jeg dig, derfor har jeg bevaret Miskundhed mod dig;

4 atter vil jeg bygge dig, og du skal vorde opbygget; Israels Jomfru, atter skal du smykke din Haandpauke og træde i de Legendes Dands;

5 atter skal du plante Vingaarde paa Samarias Bjerge; Plantere, som plante dem, skal selv tage dem i Brug;

6 thi der kommer en Dag, da Vægterne skal raabe paa Efraims Bjerg: Staaer op, lader os drage op til Zion, til Herren, vor Gud!

7 Thi saa siger Herren: Fryder eder med Glæde over Jakob, jubler i Spidsen for Folkene; lader det høre, lovpriser og siger: Frels, o Herre, dit Folk, Israels Tilbageblevne!

8 Se, jeg fører dem fra Nordens Land, samler dem fra Jordens Ender; blandt dem er Blind og Halt, Svanger og Fødende tilhobe; en stor Menighed vende de hid tilbage;

9 med Graad komme de, og under ydmyg Bøn fører jeg dem, jeg leder dem til Vandkilder paa rette Vej, paa den skal de ikke snuble, thi jeg er bleven Israel en Fader, og Efraim er min Førstefødte. -

l0 Hører I Hedninger, Herrens Ord, og forskynder det paa fjerne Øer, og siger: Han, som spreder Israel, samler ham og varer ham som Hyrde sin Hjord,

11 thi Herren løskjøber Jakob og gjenløser ham af den Stærkeres Haand;

12 og de skal komme og juble paa Zions Høj, strømme til Herrens Gaver: over Korn, Most og Olie, over Lam og Kalve; og deres Sjæle skal være som vandrig Have, de skal ikke mere vansmægte.

13 Da skal Jomfru glæde sig i Dands, Unge og Gamle tilhobe, og jeg vender deres Sorg til Fryd, jeg trøster dem, jeg glæder dem efter deres Møje;

14 jeg kvæger Præsternes Sjæl med det Fede, og mit Folk skal mættes af mit Gode, varsler Herren.

15 Saa siger Herren: En Røst er hørt i Rama, Veklage, bitter Graad; Rakel begræder sine Sønner, hun vil ikke lade sig trøste; over sine Sønner; thi de er ej mer.

16 Saa siger Herren: Hold din Røst fra Graad og dine Øjne fra Taarer, thi der er Løn for din Gjerning, varsler Herren, og de vende tilbage; fra Fjendes Land ;

17 og der er Haab for din Fremtid, varsler Herren, og Sønner vende tilbage til deres Landemærke.

18 Grandt hører jeg Efraim vaande sig: "Du har tugtet mig, og jeg er bleven tugtet som uvane Nød; drag mig tilbage, saa jeg kan vende om, thi du er Herren min Gud;

19 thi, efterat jeg var vendt om, fortrød det mig, og da jeg havde gjort Erfaring, klappede jeg paa Lænd; beskjærmmet blev jeg, og Skam fik jeg, thi jeg har min Ungdoms Haan".

20 Er da Efraim mig en dyrebar Søn, min Kjærligheds Barn? thi fra den Dag jeg talede i ham, mindes jeg ham endnu grandt; derfor bruser mit Indre for ham, og jeg vil hjærtelig forbarme mig over ham, varsler Herren!

21 Rejs dig Minder, sæt dig Støtter, agt paa Sporet, den Vej, du har vandret; drag tilbage, Jomfru Israel, drag tilbage til disse dine Stæder!

22 Hvorlænge vil du vandre om, forvendte Datter? thi Herren skaber nyt i Landet: Kvinden skal Mand skjærme.

23 Saa siger Herren Almægtigste, Israels Gud: Atter skal de sige dette Aar i Judas Land og i hans Stæder, naar jeg fører deres Fangne tilbage: "Herren velsigne dig, du Retfærdigheds Bolig, hellige Bjerg!"

24 og Juda skal bo der og alle hans Stæder tillige, Bønder og de, som drage med Hjorder;

25 thi jeg kvæger trætte Sjæle, og hver forsmægtet Sjæl jeg mætter;

26 derfor er jeg vaagnet og saae mig om, skjøndt min Søvn var mig sød. -

27 Se, Dage komme, varsler Herren, og jeg vil saae Israels Hus og Judas Hus med Sæd af Mennesker og Sæd af Kvæg;

28 og som jeg har været aarvaagen over dem til at oprykke, sønderbryde, forstyrre, ødelægge, handle ilde, saaledes vil jeg vaage over dem til at bygges og plante, varsler Herren;

29 i de Dage skal de ikke mere sige: Fædrene spiste sure Druer, saa Børnenes Tænder bleve ømme;

30 men hver skal dø for sin Brøde, og den, som spiser sure Druer, hans Tænder skal blive ømme.

31 Se, Dage komme, varsler Herren, da jeg vil slutte en ny Pagt med Israels og Judas Hus,

32 ikke som den Pagt, jeg sluttede med deres Fædre, dengang jeg tog dem ved Haand for at føre dem ud af Ægyptens Land, hvilken Pagt med mig de brøde, skjøndt jeg var deres Herre, varsler Herren;

33 thi det er den Pagt, som jeg vil slutte med Israels Hus efter disse Dage, varsler Herren. Min Lov vil jeg lægge i deres Indre, og skrive den paa deres Hjærte, og jeg vil være dem en Gud, og de skal være mig et Folk;

34 og de skal ikke mere lære den ene den anden og Manden sin Broder og sige: "Kjender Herren"! thi alle skal de kjende mig, baade Smaa og Store, varsler Herren, thi jeg forlader deres Brøde og kommer ikke mere deres Synd ihu. -

35 Saa sagde Herren, som satte Solen til Lys om Dagen, Maaneskifter og Stjerner til Lys om Natten, som kløver Havet, saa dets Bølger bruse, Herren Almægtigste er hans Navn:

36 Naar disse Skifter ophøre for mit Aasyn, varsler Herren, skal ogsaa Israels Sæd aflade at være et Folk for mit Aasyn alle Dage. -

37 Saa sagde Herren: Naar Himlene maales foroven og Jordens Grundvolde udforskes i Dybet, saa vil ogsaa jeg forskyde al Israels Sæd for alt, hvad de har gjort, varsler Herren. -

38 Se Dage! varsler Herren; bygges skal Staden for Herren fra Hananels Taarn til Hjørneporten;

39 og Maalesnoren skal atter gaa tvert over til Garebs Høj og vende sig til Goa;

40 og hele Lig- og Askedalen og alle Marker til Kedrons Dal til Hjørnet ved Hesteporten mod Østen skal være Herren hellige, den skal ikke atter forstyrres og nedrives evindelig.

Jeremias' Bog

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52