Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1. Profetier
2. Profeten Jeremja

Det 34de Kapitel

Om Zedekia. Om Hvileaaret

1 Det Ord, som kom til Jeremja fra Herren, da Babels Konge Nebukadnezar, hele hans hær samt alle Jordens Kongeriger under hans Herredømme og alle Folkene kjæmpede mod Jerusalem og alle dens Stæder, saalunde:

2 Saa siger Herren, Israels Gud: Gaa og siig til Judas Konge Zedekia saaledes: Saa siger Herren: Se, jeg giver denne Stad i Babels Konges Haand, og han skal brænde den med Ild;

3 og du skal ikke slippe af hans Haand, thi du skal sikkert blive greben og given ham i Vold; dine Øjne skal se Babels Konges Øjne, hans Mund skal tale til din Mund, og til Babel skal du komme.

4 Dog, hør Herrens Ord, Judas Konge Zedekial, saa siger Herren om dig: Du skal ikke dø for Sværdet;

5 i Fred skal du dø, og som man brændte Baal for dine Fædre, de forrige Konger, som vare før dig, saaledes skal man brænde Baal for dig, og med et "Ak Herre!" skal man veklage over dig; thi det Ord har jeg talet, varsler Herren. -

6 Saa talede Profeten Jeremja alle disse Ord til Judas Konge Zedekia i Jerusalem . -

7 Men Babels Konges Hær kjæmpede mod Jerufalem og alle Judas øvrige Stæder; mod Lakis og Aseka; thi de vare tilbage af Judas faste Stæder.

8 Det Ord, som kom til Jeremja fra Herren, efterat Kong Zedekia havde sluttet Pagt med hele Folket i Jerusalem om at udraabe Frihed blandt dem:

9 saa hver Mand skulde give sin Tjener, og hver Mand sin Tjenestepige, hvis de vare Hebræere eller Hebræerinder, fri, og den ene ikke maatte tvinge den anden blandt Jøderne til at være Træl;

10 og alle Fyrster og hele Folket, som var traadt ind i Pagten, hørte paa, at hver Mand skulde give sin Tjener, og hver sin Tjenestepige fri, saa de ikke mere maatte tvinge dem til at være Trælle; de vare hørige og gav dem fri;

11 men siden efter gjorde de det om, gjorde atter dem til Tjenere og Tjenestepiger, som de havde givet fri, og tvang dem til at være Tjenere og Tjenestepiger.

12 Da kom Herrens Ord til Jeremja fra Herren saaledes:

13 Saa siger Herren, Israels Gud: Jeg sluttede Pagt med eders Fædre den Dag, jeg førte dem ud af Ægyptens Land, af Trællehuset, og sagde:

14 Naar syv Aar er omme, skal I frigive hver sin hebraiske Broder, som maatte have solgt sig til dig og har tjent dig sex Aar, og du skal skikke ham fri fra dig; men eders Fædre hørte mig ikke og laante ikke Øre dertil;

15 men I omvendte eder denne Dag og gjorde, hvad Ret er i mine Øjne, til at udraabe Frihed hver for sin Næste, og I sluttede Pagt for mit Aasyn i det Hus, over hvilket mit Navn nævnes;

16 men saa gjorde I det om, vanærede mit Navn, hver tog sin Tjener, og hver sin Tjenestepige tilbage, som I havde givet fri efter deres Ønske, og I tvang dem til at blive Tjenere og Tjenestepiger for eder.

l7 Derfor siger Herren saaledes: I har ikke lydt mig ved at udraabe Frihed, hver til sin Broder og Mand til sin Næste; se, jeg udraaber Frihed for eder, varsler Herren, til Sværdet, Pesten og Hungeren; og jeg vil give eder hen til Gru for alle Riger paa Jorden;

18 og jeg giver de Mænd, som overtraadte min Pagt, som ikke holdt Pagtens Ord, som de havde sluttet for mit Aasyn ved Kalven, som de huggede sønder og gik mellem dens Stykker,

19 Judas Fyrster og Jerusalems Fyrster, Hofmændene og Præsterne og alle Folk i Landet, som gik mellem Stykkerne af Kalven,

20 dem giver jeg i deres Fjenders Haand, i deres Haand, som staa dem efter Livet; og deres døde Kroppe skal blive til Føde for Himlens Fugle og Jordens Dyr;

21 og jeg vil give Judas Konge Zedekia og hans Fyrster i deres Fjenders Haand, og; i deres Haand, som staa dem efter Livet, ja i Babels Konges Hærs Haand, ham, som er dragen bort fra eder.

22 Se, jeg byder, varsler Herren, og jeg vil føre dem tilbage til denne Stad; de skal kjæmpe mod den, tage den, og afbrænde den, og Judas Stæder gjør jeg øde, saa ingen boer der.

Jeremias' Bog

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52