Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1. Profetier
2. Profeten Jeremja

Det 38te Kapitel

Ny Forfølgelse mod Jeremja. Hans anden hemmelige Samtale med Kongen.

1 Sefatja Mattans Søn, Gedalja Paskurs Søn, Jukal Selemjas Søn og Paskur Malkias Søn hørte de Ord, Jeremja talede til hele Folket, da han sagde:

2 Saa siger Herren: Den, som bliver i denne Stad, skal dø for Sværdet, ved Hunger og Pest, men den, som gaaer ud til Kaldæerne, skal leve, han skal have sin Sjæl som Bytte og leve!

3 saa siger Herren: Visselig skal denne Stad gives Babels Konges Hær i Vold, og han skal tage den. -

4 Saa sagde Fyrsterne til Kongen: Lad dog den Mand blive slaaet ihjel, thi han svækker just Kraften hos Krigsmændene, som ere blevne tilbage i denne Stad, og Kraften hos hele Folket, ved at tale til dem paa saadan Maade; thi denne Mand søger ingenlunde dette Folks Frelse, men dets Ulykke.

5 Saa sagde Kong Zedekia: Se, han er i eders Vold, thi Kongen formaaer intet mod eder.

6 Saa toge de Jeremja og kastede ham i Malkias, Hammeleks Søns, Fangehul, som var i Forgaarden ved Vagtstuen, og de hissede Jeremja ned med Reb; i Hullet var der ikke Vand men Dynd, og Jeremja sank ned i Dyndet. -

7 Da Kusiten Ebedmelek, en Hofmand i Kongens Gaard, hørte, at de havde sat Jeremja i Hullet, og Kongen sad i Benjamins Port,

8 gik Ebedmelek ud af Kongsgaarden og talede saaledes til Kongen:

9 Min Herre Konge! disse Mænd handle i alle Maader ilde med Profeten Jeremja, som de har kastet i Hullet, skjøndt han maatte dø, hvor han var, af Hunger; thi der var ikke mere Brød i Staden.

10 Saa bød Kongen Kusiten Ebedmelek og sagde: Tag herfra 30 Mand under dig og drag Profeten Jeremja op af Hullet, førend han døer.

11 Ebedmelek tog da Mændene under sig, gik ned i Kongens Gaard neden under Skatkammeret og hentede derfra nogle gamle Klude og lasede Lapper, og han lod dem ned til Jeremja i Hullet med Rebene;

12 og Kusiten Ebedmelek sagde til Jeremja: Kjære! læg disse gamle Klude og Laser under dine Axler under Rebene, og Jeremja gjorde saaledes,

13 og saa trak de Jeremja op i Rebene og fik ham op af Hullet, og saa sad Jeremja i Forgaarden ved Vagtstuen.

14 Kong Zedekia sendte Bud og hentede Profeten Jeremja til sig ved den tredje Indgang i Herrens Hus, og Kongen sagde til Jeremja: "Jeg vil spørge dig om noget, du maa ikke dølge mig det mindste".

15 Jeremja sagde til Zedekia: Om jeg forkynder dig det, vil du da ikke slaa mig plat ihjel? og giver jeg dig et Raad, vil du ikke høre efter mig!

16 Da tilsvor Kong Zedekia Jeremja i Løn og sagde: "Saa sandt Herren lever, som har skabt os denne Sjæl, vil jeg ikke slaa dig ihjel, og ikke overgive dig i de Mænds Haand, som tragte efter dit Liv. -

17 Da sagde Jeremja til Zedekia: Saa siger Herren, Gud Almægtigste, Israels Gud: Dersom du godvillig gaaer ud til Babels Konges Høvdinger, da skal du beholde Livet, denne Stad skal ikke brændes med Ild, og du skal leve og dit Hus;

18 men dersom du ikke gaaer ud til Babels Konges Høvdinger, skal denne Stad gives Kaldæerne i Vold, de skal brænde den med Ild, og du skal ikke slippe af deres Vold.

19 Da sagde Kong Zedekia til Jeremja: Jeg er bange for de Jøder, som ere frafaldne til Kaldæerne, at man vil give mig dem i Vold, og at de ville handle ilde med mig.

20 Men Jeremja sagde: Man vil ikke overgive dig; hør dog Herrens Røst, efter hvilken jeg taler til dig, saa skal det gaa dig godt, og du skal beholde Livet;

21 men dersom du ikke vil gaa ud, da er det, hvad Herren har ladet mig se:

22 Se! alle Kvinder, som ere tilbage i Judas Konges Hus, skulle føres ud til Babels Konges Høvdinger, og de skulle sige: De Mænd, som holdt Fred med dig, har bedraget dig, har faaet Magt over dig, dine Fødder ere sænkede i Skarnet, og de ere vegne tilbage;

23 og de skulle føre alle dine Hustruer og dine Børn ud til Kaldæerne; og du skal ikke slippe af deres Haand; thi du skal gribes ved Babels Konges Haand, og denne Stad skal du brænde med Ild.

24 Men Zedekia sagde til Jeremja: "Lad ingen vide om disse Ord, saa skal du ikke dø;

25 men naar Havdingerne høre, at jeg har talet med dig, og de komme til dig og sige til dig: Fortæl os dog, hvad du talede med Kongen om, dølg det ikke for os, saa vil vi ikke slaa dig ihjel, og hvad talede Kongen til dig om?

26 saa skal du sige til dem: Jeg nedlagde min ydmyge Bøn for Kongen, at han ikke vilde sætte mig igjen i Jonatans Hus til at dø der".

27 Alle Høvdinger kom til Jeremja og spurgte ham ud, og han fortalte dem efter alle de Ord, Kongen havde befalet ham, saa gik de tavse fra ham, fordi de ikke havde hørt noget.

28 Men Jeremja blev siddende i Forgaarden ved Vagtstuen indtil den Dag, Jerusalem blev indtaget.