Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1. Profetier
2. Profeten Jeremja

Det 42de Kapitel

Formaning mod at drage til Ægypten.

1 Derpaa nærmede alle Høvdinger for Hæren sig og Johanan Kareas Søn, Jesanja Hosajas Søn og hele Folket baade Smaa og Store;

2 og de sagde til Profeten Jeremja: Lad dog vor ydmyge Begjæring komme for dit Aasyn, og bed for os til Herren din Gud for hele denne Levning; thi vi ere kun faa tilbage af mange, som du seer os for dine Øine;

3 at Herren din Gud maa forklare os den Vej, vi skulle vandre, og hvad vi skulle gjøre.

4 Da sagde Profeten Jeremja til dem: Jeg har hørt det, se, jeg vil bede til Herren eders Gud efter eders Ord, og hvert Ord, Herren svarer eder, vil jeg kundgjøre eder; jeg vil ikke forholde eder et Ord.

5 Saa sagde de til Jeremja: Herren være mellem os sanddru, trofast Vidne, om vi ikke handle efter hvert Ord, som Herren din Gud sender dig med til os,

6 det være godt eller ondt, Herren vor Guds Røst, til hvem vi sende dig, ville vi høre, for at det kan gaa os godt, naar vi høre Herren vor Guds Røst.

7 Da ti Dage vare omme, kom Herrens Ord til Jeremja,

8 og han kaldte Johanan Kareas Søn og alle høvdinger for Hæren, som var med ham, og hele Folket baade Smaa og Store;

9 og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud, hvem I har sendt mig til, for at fremføre eders ydmyge Bøn for hans Aasyn:

10 Dersom I atter sætte Bo i dette Land, vil jeg opbygge eder; jeg vil ikke nedbryde, men jeg vil plante eder og ikke oprive; thi det gjør mig ondt for den Ulykke, som jeg har gjort eder;

11 frygter ikke for Babels Konge, som I grue for, og værer ikke bange for ham, varsler Herren, "thi jeg er med eder til at frelse eder og til at fri eder af hans Vold;

12 og jeg vil skjænke eder Barmhjærtighed, saa han skal forbarme sig over eder og føre eder tilbage til eders Land;"

13 men hvis I sige: Vi vil ikke bo i dette Land, saa I ikke høre Herren eders Guds Røst,

14 men sige: Nej, thi i Ægyptens Land vil vi indvandre, saa vi ikke se Krig og ikke høre Trompetens Lyd og ikke hungre efter Brød, og der vil vi bo!

15 Saa hør da nu Herrens Ord, du Levning af Juda: Saa siger Herren Almægtigste, Israels Gud: Dersom I vende eders Aasyn efter at komme til Ægypten, og I komme for at være fremmede der,

16 da skal det Sværd, som I grue for, naa eder der i Ægyptens Land, og den Hunger, I ængstes for, skal hente eder der i Ægypten, og der skal I dø!

17 og alle de Mænd, som vende deres Aasyn for at komme til Ægypten for at være fremmede der, de skal dø ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten, og der skal ikke blive en Undsluppen eller Reddet af dem fra den Ulykke, som jeg vil føre over dem;

18 thi saa varsler Herren Almægtigste, Israels Gud: Ligesom min Vrede og Fortørnelse blev udøst over Jerusalems Indbyggere, saaledes skal min Fortørnelse udøses over eder, naar I vandre ind i Ægypten; og I skal blive til Forsværgelse, til Gru, til Forbandelse og til Skjændsel, og I skal ikke mere se dette Sted.

19 Herren har udsagt det over eder, o Levning af Judal vandrer ikke ind i Ægypten! Vist skal I vide, at jeg har vidnet blandt eder paa denne Dag!

20 Thi I førte eder selv i Vildfarelse; thi mig sendte I til Herren eders Gud og sagde: Bed for os til Herren vor Gud, og efter alt, hvad Hereen vor Gud varsler, saaledes skal du laegge os det for, og saaledes gjør vi det.

21 Saa forelagde jeg eder det idag, men I hørte ikke efter Herren eders Guds Røst eller efter alt, hvad han sendte mig til eder om;

22 saa nu skal I sikkerlig vide, at J skal dø for Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten paa det Sted, som I fik Lyst til at indvandre i, for at være fremmede der.