Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1. Profetier
2. Profeten Jeremja

Det 44de Kapitel

Mod Jødernes Afguderi i Ægypten

1 Det Ord, som kom til Jeremja om alle Jøder, som boede i Ægyptens Land, som havde nedsat sig i Migdol, Takpankes, Nof og i Landet Patros, saaledes:

2 Saa siger Herren Almægtigste, Israels Gud: I har seet al den Ulykke, jeg har ført over Jerusalem og alle Judas Stæder, og se, de er en Ørk paa denne Dag, og ingen boer i dem;

3 for deres Ondskabs Skyld, som de har gjort til at fortørne mig med, ved at gaa hen og bringe Røgofre og tjene fremmede Guder, som de ikke kjendte, hverken I eller eders Fædre;

4 skjøndt jeg sendte eder alle mine Tjenere, Profeterne, tidlig og idelig og sagde: I maa dog ikke gjøre denne vederstyggelige Gjerning, som jeg hader;

5 men de hørte ikke og laante ikke deres Øre til at omvende sig fra deres Ondskab, saa de ikke bragte Røgelse til fremmede Guder;

6 da strømmede min Fortørnelse og min Vrede over, og brændte i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader, saa de blev til Ørk og Øde som paa denne Dag. -

7 Men nu, saa siger Herren, Gud Almægtigste, Israels Gud: Hvorfor gjør I stor Ulykke mod eder selv, til at udrydde eder Mand og Kvinde, Spæd og Diende af Judas Midte, saa der ikke bliver eder en Levning tilbage?

8 ved at fortørne mig ved eders Hænders Gjerninger med at bringe Røgofre til fremmede Guder i Ægyptens Land, som I ere vandrede ind i for der at være fremmede, til at udrydde eder, og til at I kan blive en Forbandelse og Spot for alle Jordens Hedninger!

9 Har I glemt eders Fædres onde Gjerninger og Judas Kongers onde Gjerninger, dens Kvinders onde Gjerninger, eders egne onde Gjerninger og eders Kvinders onde Gjerninger, som de har bedrevet i Judas Land og paa Jerusalems Gader?

10 End denne Dag ere de ikke sønderknuste, de frygte ikke og vandre ikke efter min Lov og mine Bud, som jeg havde sat eder og eders Fædre for.

11 Derfor, saa siger Herren Almægtigste, Israels Gud: Se, jeg vender mit Ansigt til eder til Ulykke, ja til at udrydde hele Juda;

12 og jeg tager Levningen af Juda, de, som have vendt deres Hu til at vandre ind i Ægyptens Land for at være fremmede der, og de skal alle blive ødelagte i Ægyptens Land, falde skal de for Sværdet og lægges øde af Hunger, baade Smaa og Store, for Sværd og ved Hunger skal de dø, og de skal blive til Forsværgelse, til Gru og Forbandelse og Spot;

13 og jeg vil hjemsøge dem, som bo i Ægyptens Land, som jeg hjemsøgte Jerusalem med Sværd, med Hunger og med Pest;

14 og der skal ikke blive en Undsluppen og Reddet af Judas Levning, som vandrede ind for at være fremmed der i Ægyptens Land, saa de vende tilbage til Judas Land, hvor deres Hu staaer til at vende tilbage, for der at bo, thi de skal ikke vende tilbage, uden de, der slippe bort. -

15 Da tog alle Mændene, som vidste, at deres Hustruer havde bragt Røgofre for fremmede Guder, og alle de Kvinder, der stode, en stor Flok, og hele Folket, som boede i Ægyptens Land i Patros, Ordet mod Jeremja og sagde:

16 Det Ord, som du taler til os i Herrens Navn, det vil vi slet ikke høre dig om;

l7 thi vi vil sandelig holde hvert Ord, der er udgaaet af vor Mund om at bringe Himmeldronningen Røgofre og udgyde Drikofre for hende, ligesom vi og vore Fædre have gjort, vore Konger og vore Fyrster, i Judas Stader og paa Jerusalems Gader; da blev vi mættede med Brød, gode vare vi, og Ondt saae vi ikke;

18 men da vi hørte op med at bringe Røgofre for Himmeldronningen og at Udgyde Drikofre for hende, blev vi fattige paa alt, og vi omkom ved Sværd og Hunger;

19 og naar vi bragte Himmeldronningen Røgofre og udgød Drikofre for hende, mon det da var uden vore Mands Hjælp, at vi lavede Kager til at dyrke hende og udgyde Drikofre for hende!

20 Da sagde Jeremja saaledes til hele Folket mod de Mænd og Kvinder og hele Folket, som havde taget til Orde mod ham:

21 Mon ikke Herren husker det Røgoffer, som I bragte i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader, I og eders Fædre, eders Konger, eders Fyrster og Landets Folk, og er det ikke rundet ham i Tanker?

22 Saa Herren kunde ikke længer bære over med eders onde Gjerninger, de Vederstyggeligheder, I bedreve, saa eders Land blev til Ørk, Gru og Forbandelse, tomt for Beboere som paa denne Dag;

23 fordi I bragte Røgofre og for, hvad I syndede mod Herren, saa I ikke hørte Herrens Røst, vandrede ikke efter hans Lov, Skikke og Bud; derfor traf denne Ulykke eder som paa denne Dag.

24 Og Jeremja sagde til hele Folket og alle Kvinder: Hører Herrens Ord, du hele Juda, som er i Ægyptens Land:

25 Saa siger Herren Almægtigste, Israels Gud: I og eders Kvinder udtalte det med eders Mund og fuldkom det med eders Haand, da I sagde: "For sandt! vi vil holde vore Løfter, vi har lovet om at bringe Røgofre for Himmeldronningen og udgyde Drikofre for hende!" Stadfæster kun eders Løfter, holder eders Løfter, for sandt!

26 Derfor, hører Herrens Ord, o hele Juda, som boer i Ægyptens Land; se, jeg sværger ved mit det store Navn, siger Herren: Ej vorde mit Navn mere nævnet i nogen Judas Mands Mund, saa han siger: "Saavist Gud Herren lever!" i hele Ægyptens Land;

27 se, jeg er aarvaagen mod dem til Ulykke og ej til Fromme, omkomme skal hver Judas Mand, som er i Ægyptens Land, ved Sværd og ved Hunger, indtil det er forbi med dem ;

28 og de, som undslippe Sværdet, skal vende tilbage fra Ægyptens Land til Judas Land, faa i Tal, og hele Judas Levning, som vandrede ind i Æghptens Land for der at være fremmede, skal erfare, hvis Ord der staaer ved Magt, mit eller deres;

29 og det skal være eder Tegnet, varsler Herren, at jeg vil hjemsøge eder paa dette Sted, for at I skal erfare, at mine Ord staa fuldt ved Magt mod eder til Ulykke;

30 saa siger Herren: Se, jeg giver Ægyptens Konge, Farao Hofra, hans Fjender i Vold og dem i Haand, som stande ham efter Livet, ligesom jeg gav Judas Konge Zedekia i Babels Konge Nebukadrezars Vold, som var hans Fjende og stod ham efter Livet.

Jeremias' Bog

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52