Bibelen
Det gamle testamente
IV. De fem hellige varselsbøger
1. Profetier
2. Profeten Jeremja
Spaadomme mod fremmede folk.
Det 46de Kapitel
Mod Ægypten.
1 Herrens Ord, som kom til Profeten Jeremja mod Hedningerne,
2 om Ægypterne, mod Ægypternes Konge Farao Nekos Hær, som var ved Eufrat Flod i Karkemis, og som Babels Konge Nebukadrezar slog i Judas Konge Jojakim Josias Søns fjerde Aar:
3 Ordner Skjold og Værge, fremad til Slag!
4 spænd Heste for, herop I Ryttere, kampordnet I Hjelmklædte, blank Spyd, i Harnisk far!
5 Hvad saae jeg? de skrækkes, de vige tilbage, slagne ere deres Helte, i Il de fly, se ej tilbage! Skræk trindt om, varsler Herren!
6 Letfod kan ej undfly, Heltene slippe ej; i Nørreleden ved Eufratflodens Bred de snuble, de falde!
7 Hvo er det da, der stiger op som Nilen, hvis Vande bruse som Strømme?
8 Ægypten stiger op som Nilen, Vandene bruse som Strømme; han sagde: Jeg vil drage op, jeg vil skjule Land og ødelægge Stad og dem, som bo i den.
9 Til Hest! ruller frem I Vogne, rykket ud I Helte, Ætioper og Libyer, I Skjoldragere, og I Lydier, vante Bueskytter!
10 Men denne Dag er for Herren, Gud den Almægtigste, en Hævnens Dag til at tage
Hævn over hans Fjender; Sværdet skal æde om sig og vorde mæt og beruset af deres
Blod ; thi det er en Blodofring for Herren, Gud den Almægtigste, i Nørreland ved Eufrat Flod.
11 Drag op til Gilead og hent dig Balsam, du Jomfru, Ægyptens Datter! forgjæves du samler dig megen Lægedom, Forbind du ikke har;
12 Folkene høre din Skam, Landet er fuldt af dit Skrig; thi Helt snublede ved Helt, og de faldt begge tilhobe.
13 Det Ord, som Herren talede til Profeten Jeremja om, at Babels Konge Nebukadrezar skulde komme for at slaa Ægyptens Land:
l4 Forkynder det i Ægypten, lad det høre i Migdol, lad det høre i Nof og Takpankes, siger: Stil dig, færdig! thi Sværdet æder trindt omkring dig.
15 Hvorfor styrted dine Kjæmper? de stode ej, thi Herren styrted dem ned.
16 Mangen snubled og faldt, den ene over den anden, og de sagde: Op, lad os drage tilbage til vort Folk og til vort Fødeland for det voldsomme Sværd!
17 der raabte de: Ægyptens Konge Farao er en Vind; rette Tid har han ladet gaa forbi!
18 Saasandt jeg lever, varsler Kongen, - Herren Almægtigste er hans Navn - som
Tabor blandt Bjergene og som Karmel i Havet skal han komme!
19 Lav dig dit Vandretøj, du Beboerinde, Ægyptens Datter, thi Nof skal vorde øde og afbrændt, saa ingen boer deri. -
20 Ægypten er en Kvie, dejlig af Syn, der kommer en Bræms, han kommer fra Nørreleden;
21 ogsaa hendes Lejesvende hos hende er som Mæskekalve, ja ogsaa de vende om, flygte tilhobe, standse ikke; thi deres Ulykkes Dag er kommet over dem, deres Hjemsøgelses Tid;
22 hendes Røst er som den fremskridende Slange; men de gaa frem med Kraft, med Øxer komme de til hende som Huggere;
23 fælde skal de hendes Skov, varsler Herren, skjøndt den kan ikke gjennemtrænges, thi de ere fler end Græshopper; der er ingen Tal paa dem;
24 skamskjændet er Ægyptens Datter, givet Nordens Folk i Vold! -
25 Herren Almægtigste, Israels Gud siger: Se, jeg hjemsøger Amon af No, Farao
og Ægypten, dens Guder og Konger, og Farao og dem, som forlade sig paa ham;
26 og jeg giver dem i deres Haand, som tragte efter deres Liv, i Babels Konge Nebukadrezars og i hans Tjeneres Vold. Derpaa skal den beboes som i gamle Dage, varsler Herren.
27 Men du frygte ej, min Tjener Jakob, du forfærdes ej, Israel! thi se, jeg frelser dig fra det Fjerne og din Afkom fra deres Fangenskabs Land, og Jakob skal vende tilbage, bo rolig og tryg, og ingen forfærde ham!
28 og du frygte ej, min Tjener Jakob, varsler Herren, thi jeg er med dig! jeg vil gjøre Ende paa alle de Folk, som jeg har udstødt dig til; men dig vil jeg ikke gjøre Ende paa ; jeg tugter dig efter Rettens Maade og kjender dig ej uskyldig.
|