Bibelen
Det gamle testamente
IV. De fem hellige varselsbøger
1. Profetier
2. Profeten Jeremja
Spaadomme mod fremmede folk.
Det 48de Kapitel
Mod Moab
1 Om Moab. Saa siger Herren Almægtigste, Israels Gud: Ve Nebo, thi hun lægges
øde, skjændet og tagen er Kirjataim, skjændet er Misgab og forfærdet;
2 Moabs Lovprisning er ej mer, i Hesbon oplægge de onde Raad mod hende: "Kommer, lad os udslette hende af Folke-Tal"; ogsaa du Madmon vil forstumme, Sværdet forfølger dig;
3 Klageskrig er fra Horonaim, Ødelæggelse og stor Sønderknuselse.
4 Moab er knust, dens Smaa lade Jammerskrig høre;
5 ad Lukits Sti opstiger Graad over Graad, ja ved Horonaims Nedgang høres Fjender med Ødelæggelsens Skrig;
6 flygter, redder eders Liv, bliver som afbladet Træ i Ørken!
7 thi fordi du stolede paa dine Værker og dine Skatte, skal du ogsaa blive tagen, og Kamos skal gaa i Landflygtighed, hans Præster og Fyrster tillige!
8 Ødelaeggeren kommer til hver en Stad, ingen Stad skal slippe, Dalen gaaer til Grunde og Sletten ødelægges, som Herren har sagt.
9 Giver Moab Vinger; thi flyvende skal hun drage ud; hendes Stader vorde et Øde, ingen Indbygger i dem!
10 Forbandet den, som gjør Herrens Gjerning paa Falsk, forbandet den, som holder sit Sværd tilbage fra Blod!
11 Rolig var Moab fra sin Ungdom af og laa stille paa sin Bærme; den østes ikke
fra Kar i Kar og vandred ej i Fangenskab, derfor sig stod dens Smag, og dens Lugt sig ej forandred.
12 Se derfor, Dage komme, varsler Herren, da jeg vil sende ham Vragere, som skal vrage ham, tømme hans Kar og slaa deres Flasker i Stykker,
13 og Moab skal have Skam af Kamos, som Israels Hus havde Skam af Betel, fordi de forlod sig derpaa.
l4 Hvor kan I sige: Helte ere vi og brave Mænd i Krig!
15 Ødelagt er Moab, man drager op i dens Stæder, dens udvalgte unge Mandskab drager ned for at slagtes, varsler Kongen - hans Navn er Herren Almægtigfte. -
16 Nær er Moabs Elendighed ved at komme, og dens Ulykke haster saare.
17 Beklager ham alle hans Naboer, og alle, som kjende hans Navn, og siger: Hvorledes er den kraftfulde Stav og det herlige Spir brækket!
18 Stig ned fra Herlighed og bo i det Tørre, du Indbygger, Dibons Datter, thi Moabs Ødelægger drager mod dig, han ødelægger dine faste Stæder;
19 Stand paa Vejen og spejd, du Aroers Indbyggerinde, spørg Flygtning og Rømningsmand: Siig, "hvad er der skeet?"
20 Moab er beskjæmmet, ja den er forfærdet; hyler og raaber! forkynder det i Arnon, at Moab er ødelagtl
21 Dommen er kommen over Slettens Land, over Holon, Jaheza og Mefagat,
22 over Dibon og Nebo og over Bet Diblataim,
23 over Kirjataim og Bet Gamul, og over Bet Meon,
24 over Kirjot og Bozra og over alle Moabs Lands Stæder, de fjerne og nære!
25 Afhugget er Moabs Horn, brudt er hans Arm, varsler Herren!
26 Beruser ham! thi mod Herren har han ophøjet sig; i sit Spy skal Moab udtømme
sig, saa han endog bliver til Latter.
27 Var Israel dig ikke til Latter? eller blev det truffet mellem Tyve, at du rystede paa Hovedet, naar du talede om ham?
28 Forlader Staderne og boer paa Klippen, Moabs Beboere! bliver som Duen, der bygger sin Rede ved Siden af Hulens Aabning.
29 Vi har hørt om Moabs Stolthed, at han var meget brydsk, om hans Hovmod, hans Stolthed, hans Overmod og hans Storagtighed.
30 Jeg kjender, varsler Herren, hans Overmod, hans forfængelige Pral ; ej ret de have gjort.
31 Derfor maa jeg hyle over Moab, raabe over hele Moab, man maa sukke over Mændene i Kir Hares.
32 Mer end over Jaezer græder jeg over dig, du Sibmas Vinstok, dine Ranker gik over Havet, til Jaezers Hav naaede de; Ødelæggeren er falden over din Sommer og din Vinhøst.
33 Borte er Glæde og Fryd fra Karmel og Moabs Land, Vinen lader jeg svinde af Persekarrene; ingen træder Persen med Frydesang, Frydesangen er ej længer Frydesang;
34 formedelst Skriget i Hesbon til Eleale; til Jahaz udbrøle de deres Røst, fra Zoar til Horonaim, som treaars Kvien; ja endog Me-Nimrin bliver ødelagt.
35 Jeg lader svinde for Moab, varsler Herren, den, som bringer Brændofferet paa
Højen og Røgosferet for hans Guder.
36 Derfor bruser mit Hjærte som Sørgetoner for Moab, mit hjærte bruser som Sørgetoner for Kir Hares' Mænd, derfor gaaer Rigdommen, han havde erhvervet, til Grunde;
37 thi skaldet er hvert Hoved, hvert Skjæg er raget, forrevne er alle Hænder og Sørgedragt om Lænder.
38 Paa alle Moabs Tage og paa dens Gader er lutter Sorg, thi jeg bryder Moab
sønder som et Kar, man ej har Lyst til, varsler Herren!
39 Hvorledes forfærdes, hyle de! hvorledes vender Moab skamskjændet Ryg, og Moab vorden er til Latter og til Gru for alle sine Naboer.
40 Thi saa siger Herren: Se! som Ørnen flyver han og breder sine Vinger over Moab,
41 Stæder tages, Fæstninger erobres, og Moabs Heltes Hjærte vorder samme Dag som ængstet Kvindes Hjærte.
42 Ødelagt er Moab for Folk, thi mod Herren har han ophøjet sig. i
43 Skræk Grav og Snare over dig, Moabs Beboer! varsler Herren;
44 den, som flygter fra Skræk, skal falde i Grav, og den, som stiger op af Grav, skal fanges i Snare; thi jeg fører over hende, over Moab, deres Hjemsøgelses Aar, varsler Herren!
45 I Hesbons Skygge staa de, som flygte for Magten; men Ild udgaaer fra Hesbon og Lue fra Sihon og fortærer Moabs Skjæg og det buldrende Folks Hovedhaar.
46 Ve dig Moab, ødelagt er Kamos' Folk, thi dine Sønner tages i Fangenskab og dine Døtre fængsel. -
47 Dog vil jeg føre Moabs Fangne tilbage i de sidste Dage, varsler Herren. - Saavidt Moabs Dom.
|