Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1. Profetier
2. Profeten Jeremja

Spaadomme mod fremmede folk.

Det 49de Kapitel

Mod Ammoniter, Edomiter og store hedenske Folk.

1 Om Ammoniterne. Saa siger Herren: Har Israel ingen Børn, har han ingen Arving? hvorfor ejer Malkam Gad, og hans Folk boer i dens Stæder?

2 Derfor, se Dage komme, varsler Herren, da jeg lader Krigsraabet høre mod Ammoniternes Rabba, og den skal blive en øde Hob og dens Aflæggere afbrændes! og Israel skal arve sine Arvinger, siger Herren.

3 Hyl o Hesbon, thi Aj er ødelagt, skriger i Sky I Rabbas Døtre, anlægger Sørgedragt, vaander eder og løber om ved Gjærderne, thi Malkam vandrer i Udlændighed, hans Præster og Fyrster tillige.

4 Hvi roser du dig af Dalene! din Dal er bortskyllet, du daarede Datter, der stolede paa sine Skatte: "Hvem kan komme til mig ?"

5 Se, jeg fører Rædsel over dig fra alle trindt om dig, varsler Herren, Gud Almægtigfte, og I skal blive jagne hver sin Vej, og ingen samle de Flygtende. -

6 Men siden efter vil jeg føre Ammoniternes Fangne tilbage, varsler Herren.

7 Om Edom. Saa siger Herren Almægtigste: Er der ingen Visdom mere i Teman, er Klogskab forsvunden fra de forstandige, deres Visdom bortskyllet?

8 Flygter, vender eder, sætter i Dalen eders Bo, o Dedans Indbyggere; thi jeg fører Esaus Ulykke over ham i hans Hjemsøgelses Tid.

9 Kom Druesamlere over dig, vilde de ikke lade en Efterhøst tilbage? kom Tyve om Natten, fordærvede de, hvad der var dem nok?

10 Dog jeg blotter Esau, afdækker hans lønlige Skatte; skjules kan intet, ødelagt er hans Afkom, hans Brødre og Naboer er ej mer!

11 Forlad dine Faderløse, jeg vil holde dem i Live, og dine Enker skulle forlade sig paa mig.

12 Thi saa siger Herren: Se, de, hvem det ikke tilkom at tømme Bægeret, de skal udtømme det, og du skulde kjendes fri? fri skal du ikke kjendes, thi du skal drikke det ud!

13 Thi ved mig haver jeg svoret, varsler Herrren, at til Gru, til Spot, til Ørk og til Forhandelse skal Bozra vorde, og alle dens Stæder skal blive evige Ørkenen

14 Et Rygte har jeg hørt fra Herren, og Bud er skikket ud blandt Hedningerne: "Samler eder, kommer over hende, rejser eder til Kampt;"

15 thi se, jeg gjør dig lille blandt Folkene, foragtet blandt Menneskene.

16 Frygt for dig forførte dig, dit Hjærtes Overmod, fordi du boer i Klipperifter, holder dig paa Bjerghøje, thi højt byggede du din Rede som Ørnen; derfra vil jeg drage dig ned, varsler Herren!

17 Til Gru skal Edom vorde, hver, som gaaer over den, vil gyse og fløjte over alle dens Nederlag.

18 Som Herren omstyrtede Sodoma og Gomorra, og dens Naboer, siger Herren, skal ej der bo Mand, eller Menneskebarn der have Ophold.

19 Se, som Løve drager han op fra Jordans Stolthed til Klippebo; i et Øjeblik vil jeg rive det ned, og hvem er den Udvalgte, som jeg beskikket mod det? thi hvem er som jeg, og hvem vil stævne mig, og hvem er Hyrden, som kan staa for mit Aasyn?

20 Hører derfor Herrens Raad, som han har sluttet imod Edom, hans Tanker, som han har tænkt mod Temans's Indbyggere; for sandt! man vil snappe de Smaa af Hjorden; for sandt! han ødelægger deres Bolig over dem!

21 Ved Braget af deres Fald skjælver Jorden ; et Skrig! det gjenlyder ved det røde Hav.

22 Se, som Ørn han farer op og flyver, han spænder sine Vinger over Bozra; da vorder Edoms Heltes Hjærte samme Dag som ængstet Kvindes Hjærte.

23 Om Damask. Hamat skjæmmes og Arpad, thi ondt Rygte hørte de, de hensmeltede; ved Stranden er der Uro, man kan ikke bæres stille;

24 forsagt er Damask, hun vender sig paa Flugtz Skræk betager hende; Angst og Veer gribe hende som den fødende Kvinde.

25 "Hvor er hun dog forladt, lovpriste By, min glade Stad!"

26 Derfor falde hendes unge Karle paa hendes Gader, og alle Krigsmænd lægges øde samme Dag, varsler Herren Almægtigste;

27 og jeg vil stikke Ild paa Damasks Mure, og den skal fortære Benhadads Slette.

28 Om Kedar og Hazors Riger, som Babels Konge Nebukadrezar slog. Saa siger Herren: Rejser eder, drager op mod Kedar og lægger Østens Børn øde!

29 Deres Telte, deres Hjorder vil de tage; deres Tæpper, al deres Boskab og deres Kameler vil de tage til sig og raabe over dem: "Skræk trindt om!"

30 Flyer, spreder eder saare, sætter Bo i Dalene, Hazors Indbyggere, varsler Herren; thi Babels Konge Nebukadrezar slutter Raad mod eder og har noget i sinde mod eder.

31 Rejser eder, drager op mod et fredeligt Folk, som boer trygt, varsler Herren, som hverken har Lukke eller Laas, men boer i Ensomhed.

32 Deres Kameler skal blive til Rov og deres mange Hjorder til Bytte, og jeg vil sprede dem for alle Vinde med deres studsede Skjæg, og fra alle Sider vil jeg lade deres Ulykke komme, varsler Herren;

33 og Hazor skal vorde Dragebo, et evigt Øde; der skal Mand ej bo og Menneskebarn ej have Ophold.

34 Herrens Ord, som kom til Profeten Jeremja om Elam i Judas Konge Zedekias Kongedoms Begyndelse, saalunde:

35 Saa siger Herren Almægtigfte: Se, jeg bryder Elams Bue, deres første Styrke,

36 og fører mod Elam de fire Vinde fra Himlens fire Hjørner og spreder dem for alle disse Vinde, og der skal ikke være noget Folk, til hvem Elams Fordrevne ikke kom;

37 og jeg skrækker Elam for deres Fjender og dem, som tragte efter deres Liv, og jeg fører Ulykke over dem, min Vredes Brand, varsler Herren, og jeg skikker Sværdet efter dem, til jeg faaer Ende paa dem;

38 og jeg sætter mit Højsæde i Elam og ødelægger derfra Konge og Fyrster, varsler Herren.

39 Men i de sidste Dage vil jeg føre Elams Fangne tilbage, varsler Herren.