Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1. Profetier
2. Profeten Jeremja

Det 5te Kapitel

Folkets Synder

1 Strejfer gjennem Jerusalems Gader, og seer dog og forstaaer! og søger gjennem dens Stræder, om I kunne finde nogen, om der er nogen, som gjør Ret og søger Sandhed, saa vil jeg forlade hende Synd!

2 men naar de sige: "Saasandt Herren lever", saa sværge de dog falsk.

3 Herre! ere dine Øjne ikke efter Sandhed? Du slog dem, men det gjorde ikke ondt; du gjorde det af med dem, men de vilde ikke annamme Tugt; de gjorde deres Aasyn haardere end Klippen, de vilde ikke omvende sig.

4 Men jeg sagde: Dog de Usle! daarede ere de, saa de forstaa ikke Herrens Vej, deres Guds Dom;

5 jeg vil gaa mig til de Store og tale med dem, thi de forstaa Herrens Vej, deres Guds Dom; men de har tilsammen brudt Aaget, revet Baandene sønder.

6 Derfor slaaer Løven fra Skoven dem, Ulven fra Ørken ødelægger dem; Parderen lurer ved deres Stæder; hver, som gaaer ud derfra, sønderrives; thi mange ere deres Overtrædelser og talrige deres Frafald.

7 Hvor kan jeg forlade dig dette? Dine Børn har forladt mig og svoret ved Afguder; jeg mættede dem, men de brød Ægtepagten og stormede sammen i Skjøgehus, 8 som mæskede Hingste vare de tidlig oppe, hver vrindskede ad sin Næstes Hustru.

9 Skulde jeg da ej straffe for disse Ting? varsler Herren, skulde min Sjæl ej tage Hævn over et Folk som dette? -

10 Stiger op paa dens Mure, ødelægger! men I maa ikke gjøre dem til intet ; borttager deres Kviste, thi de er ikke Herrens;

11 thi hel utro var mig Israels Hus og Judas Hus, varsler Herren;

12 de fornægtede Herren og sagde: "Han er ikke til! Ulykke skal ikke komme over os, og Sværd og Hunger skal vi ikke se;

13 Profeterne skal blive til Vind, og den, som taler i dem, er intet!" Saaledes vil det gaa dem. -

l4 Derfor, saa siger Herren, Gud Almægtigste: Fordi I talede dette Ord, se, saa gjør jeg mine Ord i din Mund til Ild, og dette Folk til Træ, og den skal fortære dem.

15 Se! jeg fører over eder, Israels Hus, et Folk langvejs fra, varsler Herren, et Klippefolk er det; det er et Urfolk, et Folk, hvis Maal du ikke kjender, og forstaar ikke, hvad det taler;

16 dets Kogger er som aaben Grav, Helte ere de alle.

17 Han æder op din Høst og dit Brød, de æde dine Sønner og dine Døtre; han æder dine Faar og dine Oxer, han æder op din Vinstok og dit Figentræ; med sværdet forstyrrer han dine faste Stæder, som du forlod dig paa!

l8 men endog i disse Dage, varsler Herren, vil jeg ikke aldeles gjøre Ende paa eder.

19 Og det skal ske, naar I sige: Hvorfor har Herren, vor Gud, gjort alt dette mod os? saa skal du sige til dem: Ligesom I har forladt mig og tjent fremmede Guder i eders Land, saaledes skal I tjene Fremmede i et Land, som ikke er eders!

20 Forkynder dette i Jakobs Hus, lad det høres i Juda og siger:

21 Hører dog dette, Daarefolk uden Forstand! Øjne har de, og se ikke, Øren har de, og høre ikke!

22 Ville I ikke frygte mig, varsler Herren, ej skjælve for mit Aasyn? jeg, som har sat Sand til Havets Skjel, en evig Skranke, som det ikke skal overskride; de oprøre sig, men de formaa intet, de bruse, dets Bølger, men kan ikke overskride den!

23 Men dette Folk har et gjenstridigt, trodsigt Hjærte, de gaa paa Afveje og ture frem ;

24 og de sige ikke i deres Hjærte: Lad os dog frygte Herren, vor Gud, som giver Regn, Regn om Høst og Regn om Vaar i sin Tid, som bevarer os Høstens bestemte Uger.

25 Eders Misgjerninger have forandret dette, og eders Synder holdt det Gode fra eder;

26 thi der findes Ugudelige blandt mit Folk; de lure, som Fuglefængere dukke sig, de sætte Snarer, fange Folk!

27 som et Bur fuldt af Fugle, saaledes ere deres Huse fulde af Svig, derfor ere de store og rige;

28 de ere fede, de glindse, ja de strømme over af onde Ord; Ret hævde de ikke, den Faderløses Ret, men Lykken har de med sig, og de Fattiges Sag dømme de ej.

29 Skulde jeg ikke straffe for disse Ting, varsler Herren, skulde min Sjæl ikke tage Hævn over et Folk som dette? -

30 Skrækkelige og gruelige Ting ske i Landet:

31 Profeterne spaa ved Løgn; Præsterne herske ved deres Haand, og mit Folk holder saaledes af det! Men hvad ville I gjøre, naar Enden kommer?