Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1. Profetier
2. Profeten Jeremja

Spaadomme mod fremmede folk.

Det 50de Kapitel

Mod Babel.

1 Det Ord, Herren talede om Babel, om Kaldæernes Land ved Profeten Jeremjm.

2 Forkynder blandt Folkene, lader det høre, hæver Banner, lader det høre, dølger det ej, siger: "Tagen er Babel, skjændet er Bel, sønderbrudt Merodak, Skam fik hendes Billeder, sønderbrudte ere hendes Afguder;

3 thi et Folk er dragen mod hende fra Norden, han gjør hendes Land til Ørk, saa der ingen boer deri;" baade Folk og Fæ ere flygtede, bortdragne«.

4 I disse Dage og paa samme Tid, varsler Herren, skal Israels Børn komme, de tilligemed Judas Børn, grædende skal de gaa frem og søge Herren deres Gud.

5 Om Zion vil de spørge, vendte ad Veien herhen, "kommer, lad os slutte os til Herren med evig Pagt, som ikke glemmes!"

6 Fortabte Faar var mit Folk, deres Hyrder førte dem vild, paa Bjerge dreve de om, droge fra Bjerg til Høj, deres Hvilested glemte de.

7 Alle, som traf dem, aad dem op, og deres Fjender sagde: "Vi har ingen Skyld"; fordi de have syndet mod Herren, Retfærdigheds Bolig, og mod Herren, deres Fædres Haab.

8 Flygter fra Babel og drager ud af Kaldæernes Land, og nærer som Bukke foran Hjorden!

9 Thi se, jeg vækker og fører mod Babel en Samling af store Folk fra Nordens Land; der lejre de sig mod den; derfra skal den tages; deres Pile er som øvet Helt, der ej vender tomhændet tilbage.

10 Kaldæa skal blive til Rov, alle, som plyndre det skal blive mætte, varsler Herren.

11 Thi I glædede, ja I frydede eder, I, som plyndrede min Arv, ja I sprang som Kalv i Vang, og vrinskede som vælig Ganger.

12 Skjændet er eders Moder saa saare; beskæmmet hun, som fødte eder! se, det er Folkenes Ende: En øde, udtørret Ørk.

13 For Herrens Vredes Skyld skal den ej beboes, den skal blive fuldkommen øde; hver, der gaaer over Babel, vil grue og fløjte over alle dens Nederlag,

14 Lejrer eder trindt om Babel, alle I Bueskytter, skyder paa hende, sparer ej Skud; thi mod Herren har hun syndet.

15 Løfter Krigsraabet mod hende trindt omkring; hun rækker Haand; hendes Grundpiller falde ; hendes Mure nedrives, thi det er Herrens Hævn, hævner eder paa hende ; som hun har gjort, saa gjører mod hende!

16 udrydder Sædemanden af Babel og Lemanden i Høstens Tid; for Ødelæggerens Sværd skal hver vende sig til sit Folk, hver flygte til sit Land!

17 Israel var som adspredte Lam, som Løvet havde forjaget; først aad Assyriens Konge dem op, og nu tilsidst knuste Babels Konge Nebukadrezar deres Ben.

18 Derfor, saa siger Herren Almægtigste, I Israels Gud: Se, jeg hjemsøger Kongen af Babel og hans Land, ligesom jeg har hjemsøgt Assyriens Konge ;

19 og jeg fører Israel tilbage til hans Græsgang, græsse skal han paa Karmel og i Basan, og paa Efraims Bjerg og i Gilead skal hans Sjæl mættes.

20 I disse Dage og paa denne Tid, varsler Herren, skal man søge efter Israels Brøde, men den er der ikke, og efter Judas Synd, men den findes ikke; thi dem, hvem jeg lod blive tilbage, vil jeg forlade.

21 Drag op mod Tvedragts Land, og Imod Beboerne i Hjemsøgelfens Stad, ødelæg, lys dem iBand, varsler Herren, og gjør i alle Maader, som jeg har bndet dig!

22 Krigsbulderet er i Landet, en stor Forstyrrelse.

23 Hvordan er hele Jordens Hammer afhuggen og sønderbrudt? hvorledes er Babel bleven til Gru blandt Folkene?

24 Jeg spændte Snaren for dig, og du blev ogsaa fangen, Babel, skjøndt du vidste det ikke, du blev trufer og greben; thi du stred mod Herren.

25 Herren har opladt sit Rustkammer, han udtager sin Vredes Vaaben, thi det er Herrens, Gud den Almægtigstes, Gjerning i Kaldæernes Land!

26 Kommer til hende fra en Ende af, aabner hendes Lader, stabler op som i Hæs og lyser det i Band, lad intet blive tilovers til hende;

27 dræber alle hendes Oxer med Sværd; de stige ned til Slagterbænken! ve dem, thi deres Dag er kommen, deres Hjemsøgelses Tid! -

28 Det er de Flygtendes Røst og deres, som undkom fra Babels Land, for at melde i Zion Herren vor Guds hævn, Hævnen over hans Tempel.

29 Lader eder høre mod Babel, I Skytteri alle, som spænde Buen, lejrer eder trindt om hende, saa ingen slipper ud; betaler hende efter hendes Gjerninger; efter alt, hvad hun har gjort, gjører det mod hende; thi hun har hovmodet sig mod Herren, mod Israels Hellige.

30 Derfor skal hendes Ungersvende falde paa hendes Gader, og alle hendes Krigsmænd forstumme paa denne Dag, varsler Herren.

31 Se, jeg vil mod dig, du Hovmodige, varsler Herren, Gud Almægtigste, thi din Dag er kommen, den Tid, jeg vil hjemsøge dig.

32 Den Hovmodige snubler og falder, ingen rejser ham; og jeg vil stikke Ild paa hans Stæder, og den skal fortære alt, hvad der er omkring ham. -

33 Saa siger Herrrn Almægtigste: Undertrykte er Isaels Børn og Judas Børn tillige; alle de, som førte dem i Fangenskab, holde fast paa dem, de ville ikke slippe dem.

34 Men stærk er deres Løser, Herren Almægtigste er hans Navn, udkjæmpe vil han deres Sag for at skaffe Jorden Ro og forfærde Babels Jndbyggere. -

35 Sværdet mod Kaldæerne! varsler Herren, og mod Babels Indbyggere, mod hendes Fyrster og hendes Vise.

36 Sværdet mod Løgnere, at de maa daares, Sværdet mod hendes Helte, at de maa skrækkes!

37 Sværdet mod deres Heste og Vogne og alt det Pak, som er derinde, saa de blive til Kvindfolk! Sværdet mod deres Skatte, saa de udplyndres!

38 Tørke over deres Vande, saa de udtørres, thi det er Billedernes Land, og af Skræmmebilleder de rose sig.

39 Derfor skal Vildkatte bo der med vilde Hunde, Strudser skal bo der, men hun skal ikke bo der evindelig og ikke huses fra Slægt til Slægt.

40 Som Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra og deres Naboer, varsler Herren, saaledes skal Mand ikke bo der og Menneskebarn ej opholde sig der. -

41 Se, et Folk kommer fra Norden, et stort Folk, og mange Konger vækkes fra Landets yderste Grændser ;

42 de gribe Bue og Landse; haarde ere de, ynkes gjør de ej, Drønet af dem er som Havet, der bruser; paa Heste ride de, stillede som Krigsmænd mod dig, Babels Datter.

43 Babels Konge hører deres Rygte, hans Hænder synke, Angest griber ham, Smerte som den fødende Kvindes.

44 Se, som Løven drager han op fra Jordans Stolthed til Klippebo, i et Øjeblik vil jeg rive dem ned, og hvem er den Udvalgte, som jeg beskikker mod den? thi hvem er som jeg, og hvem vil stævne mig, og hvem er Hyrden, som kan staa for mit Aasyn?

45 Hører derfor Herrens Raad, som han har sluttet mod Babel, og hans Tanker, som han har tænkt mod Kaldæernes Land; for sandt! man vil snappe de Smaa i hjorden, for sandt! han vil ødelægge Boligen over dem!

46 Ved Røsten: "Babel er tagen", skjælver Jorden, og et Skrig høres blandt Hedningerne.

Jeremias' Bog

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52