Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
1. Profetier
2. Profeten Jeremja

Det 7de Kapitel

Prædiken holdt i Jerusalem over Folkets Frafald

1 Det Ord, som kom til Jeremja fra Herren, da han sagde:

2 Staa i Porten til Herrens Hus og udraab der disse Ord, og du skal sige: Hører Herrens Ord, hele Juda, I, som gaa ind ad disse Porte for at tilbede Herren.

3 Saa siger Herren Almægtigste, Israels Gud: Lader eders Veje blive gode og eders Gjerninger, saa vil jeg lade eder bo paa dette Sted.

4 Forlader eder ikke paa Løgnens Ord, naar man siger: "Herrens Tempel, Herrens Tempel, Herrens Tempel ere de."

5 Thi dersom I virkelig bedre eders Vej og eders Gjerninger, dersom I virkelig gjør Ret imellem Mand og Mand,

6 ikke undertrykke Fremmed, Faderløs og Enke, ikke udøse uskyldigt Blod paa dette Sted, og ikke vandre efter andre Guder, eder til Ulykke,

7 saa vil jeg lade eder bo paa dette Sted, i det Land, som jeg har givet eders Fædre, fra Evighed og til Evighed.

8 Se, I forlade eder paa Løgns Ord, som intet nytte.

9 Stjæle I, myrde I, bryde Ægtepagten, sværge falsk, gjøre Røgelse for Ba-al, vandre efter andre Guder, I ikke kjende,

10 og I komme og staa for mit Ansigt i dette Hus, som er kaldet efter mit Navn og sige: "Vi ere frelste," for at I kunne øve alle disse Vederstyggeligheder!

11 Er da dette Hus, som kaldes efter mit Navn, blevet en Røverkule i eders Øjne? Ogsaa jeg, se, jeg har seet det, varsler Herren.

12 Thi gaaer dog til mit Sted, som var i Silo, hvor jeg lod mit Navn bo i Førstningen, og seer, hvad jeg har gjort ved det for mit Folks, Israels, Ondskab.

13 Og nu, fordi I gjøre alle disse Gjerninger, siger Herren, og jeg talede til eder tidlig og idelig, men I hørte ikke; jeg kaldte eder, men I svarede ikke,

l4 saa vil jeg gjøre med dette Hus, som er kaldet efter mit Navn, som I stole paa, og det Sted, som jeg gav eder og eders Fædre, ligesom jeg har gjort med Silo;

15 og jeg vil jage eder bort fra mit Ansigt, ligesom jeg bortjog alle eders Brødre, Efraims Afkom. -

16 Men du maa ikke bede for dette Folk, ikke opløfte din Klage og Bøn for deres Skyld, og du maa ikke trænge ind paa mig, thi jeg hører dig ikke.

17 Seer du ikke, hvad de gjøre i Judas Stæder og paa Jerusalems Gader?

l8 Børnene samle Brænde, Fædrene tænde Ild, Kvinderne ælte Dejg, for at lave Kager til Himmeldronningen og udgyde Drikofre for andre Guder til at krænke mig.

19 Mon de kan krænke mig, varsler Herrem mon ikke sig selv til deres Ansigters Blusel?

20 Derfor, saa siger Gud Herren: Se, min Vrede og min Harme er Udøst over dette Sted, over Menneskene og over Kvæget, over Træer paa Marken og Jordens Frugt, og den skal brænde og ikke slukkes.

21 Saa siger Herren Almægtigste, Israels Gud: Lægger eders Brændofre til eders Slagtofre og spiser Kjød!

22 thi jeg har ikke talet med eders Fædre og ikke befalet dem den Dag, jeg førte dem ud af Ægyptens Land, om Forholdet af Brændofre og Slagtofre;

23 men det Ord bød jeg dem og sagde: Hører paa min Røst, saa vil jeg være eders Gud, og I skal være mit Folk, og I skal vandre hver Vej, jeg byder eder, for at det kan gaa eder godt;

24 men de hørte ikke og bøjede ej deres Øren dertil, de vandrede efter deres egne Raad, i deres onde Hjærters Gjenstridighed; de gik tilbage og ikke fremad.

25 Fra den Dag, eders Fædre drog ud fra Ægyptens Land, indtil denne Dag sendte jeg dem alle mine Tjenere, Profeterne, daglig, tidlig og idelig.

26 Men de hørte mig ikke, bøiede ej deres Øren; men de forhærdede deres Nakke og gjorde det værre end deres Fædre.

27 Og du skal tale alle disse Ord til dem, men de ville ikke høre dig; du skal kalde ad dem, men de ville ikke svare dig.

28 Saa siig da til dem: Det er det Folk som ikke hører Herren sin Guds Røst og ei annammer Tugt; Trofasthed er gaaet til Grunde og udryddet af deres Mund. -

29 Afrag din Hoved-krone og kast den bort, opløst Klagemaal paa Højene, thi Herren har forskudt, han forlader sin Vredes Slægt.

30 Thi Judas Børn gjøre, hvad ondt er i mine Øine, varsler Herren, de stille deres stygge Afguder i det Hus, som er kaldet efter mit Navn, til at besmitte det;

31 og de bygge Tofets Høje, som er i Hinnoms Børns Dal, til at brænde deres Sønner og deres Døtre i Ilden, hvad jeg ikke har befalet, og som ikke er opkommet i mit Hjærte.

32 Derfor, se, de Dage komme, varsler Herren, da man ej mer skal nævne Tofet og Hinnoms Børns Dal, men Morderdalen, og man skal begrave i Tofet af Mangel paa Rum;

33 og dette Folks Lig skal blive til Føde for Himlens Fugle og Jordens Dyr, og ingen skal skræmme dem;

34 og jeg vil udslette af Judas Stæder og Jerusalems Gader Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst; thi Landet skal vorde et Øde.