Bibelen
Det gamle testamente
IV. De fem hellige varselsbøger
2. Klagesangene
Det 3dje Kapitel
1 Jeg er den Mand, som saae Elendighed ved hans Vredes Ri,
2 mig drev han og lod mig vandre i Mørke og ej i lys;
3j a han vendte sig imod mig, hele Dagen vendte han sin Haand om,
4 han sled mit Kjød og min Hud, han brød mine Ben,
5 han byggede mod mig og omringede mig med Gift og Fortræd,
6 i det yderste Mørke lod han mig bo som de evig Døde;
7 han gjærdede for mig, saa jeg ikke kunde komme ud, han gjorde min Lænke tung;
8 og naar jeg bad og raabte højt i Sky, lukkede han for min Bøn ;
9 han har afgjærdet mine Veje med hugne Sten og kroget mine Stier;
10 han blev mig som lurende Bjørn, en Løve i Skjul;
11 mine Veje vildede han, han sønderrev mig og lagde mig øde!
12 han spændte sin Bue og stillede mig som Skive for Pilen,
13 Koggerets Sønner førte han i mine Nyrer;
14 jeg var en Latter for hele mit Folk, deres Lire den hele Dag;
15 han mættede mig med bedske Urter, berusede mig med Malurt;
16 han knuste mine Tænder med Grns og nedtrykkede mig i Aske.
17 Min Sjæl blev led af Freden, jeg glemte, hvad godt var;
18 og jeg sagde: Det er forbi med min Lid og min Fortrøstning fra Herren.
19 Kom min Elendighed og Forfølgelse ihu, Malurt og Gift!
20 kom det dog ihu; min Sjæl er nedbøjet i mig. -
21 Dette vil jeg tage mig til Hjærte, derfor vil jeg haabe.
22 Det er Herrens store Miskundhed, at vi ikke ere omkomne, thi hans Kjærlighed
er uden Ende,
23 ny er den hver Morgen, og stor er din Trofasthed!
24 Herren er min Del, sagde min Sjæl, derfor vil jeg haabe paa ham,
25 Herren er god mod dem, som bie paa ham, mod den Sjæl, som søger ham.
26 Godt at vente og være stille, til Herren frelser;
27 det er Mand godt, at han bar Aag i Ungdom;
28 han kan sidde ene og tie, naar man lægger ham noget paa;
29 han kan bøje sin Mund i Støvet, maaske der er Haab;
30 han kan række sin Kind til den, der slaaer ham, han kan mættes med Forhaanelse;
31 thi Herren forskyder ikke evindelig;
32 bedrøver han, forbarmer han sig efter sin store Kjærlighed;
33 thi det er ikke efter sit Hjærte, han krænker og drever Mands Børn,
34 til at knuse alle Fangne i Landet under sine Fødder,
35 til at bøje Mands Ret for den Højestes Aasyn,
36 til at fordreje hver Mands Sag; som Herren saae det ej!
37 Hvem er den, som siger: "Saa skete det, Herren har ikke befalet det".
38 Gaaer ikke Ulykke og Lykke ud af den Højestes Mund?
39 Hvorfor sukker levende Menneske, Mand over sin Synd?
40 Lader os undersøge vore Veje, ransage og omvende os til Herren!
41 lader os opløfte vore Hjærter med Hænderne til Gud i Himlen!
42 Vi have syndet, været gjenstridige, du tilgav ikke.
43 Du skjulte dig i Vrede, du forfulgte os, slog ihjel, du skaaned ej;
44 i Sky du skjulte dig, saa at Bønnen ikke kunde gaa igjennem;
45 til Skarn og Foragt har du gjort os blandt Folkene;
46 de spærre Munden op imod os, alle vore Fjender;
47 Skræk og Grav er for os, Ødelæggelse og Forstyrrelse.
48 Mit Øje rinder med Vandbække for mit Folks Datters Knus;
49 mit Øje skyder, det standser ej, for der er ingen Lindring,
50 indtil Herren skuer ned og seer fra Himlen;
51 mit Øie smerter min Sjæl for alle min Stads Døtre;
52 haardt jagede mine Fjender mig uforskyldt som en Fugl.
53 De tilintetgjorde mit Liv i Fængsel og kastede Sten paa mig ;
54 Vandet skyllede mig over Hovedet; jeg sagde: Det er ude med mig!
55 Herre, jeg kaldte paa dit Navn fra det dybeste Fængsel;
56 du hørte min Røst, luk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
57 du var nær den Dag, jeg kaldte paa dig,
58 du sagde: "Frygt ikke!" fu, Herre, har ført min Sjæls Sag, du har forløst mit Liv.
59 Herre, du har seet Fortrædelighed imod mig, døm min Sag!
60 du saae al deres Hævn, alle deres Tanker mod mig.
61 Herre, du hørte deres Forhaanelse, alle deres Tanker mod mig,
62 mine Modstanderes Sprog og deres Raadsslag mod mig den hele Dag!
63 Betragt hvor de sidde og staa, jeg er deres Lire.
64 Betal dem, Herre, Gjengjæld efter deres Hænders Gjerning!
65 giv dem et Dække over deres Hjærte, din Forbandelse for dem!
66 forfølg dem i Vrede, læg dem øde, saa de ikke er under Herrens Himmel!
|