Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
2. Klagesangene

Det 5de Kapitel

1 Herre! kom ihu, hvad os er skeet, betragt og se vor Skjændsel!

2 vor Arv er bleven Fremmede, vore Huse Udlændinger til Del;

3 vi ere blevne faderløse; Fader har vi ikke, og vore Mødre ere som Enker;

4 vort Vand drikke vi for Penge, vort Brænde kommer til os for Betaling ;

5 vi forfølges paa vor Hals, vi slide og har ingen Hvile;

6 Ægypterne give vi Haanden og Assyrien, for at mættes med Brød!

7 Vore Fædre syndede, de er ej mer; vi bære deres Brøde!

8 Trælle herske over os, ingen river os af deres Haand.

9 Med Liv i Haand for Ørkenens Sværd hente vi vort Brød;

10 vor Hud er brændt som en Ovn for Hungerens Kval;

11 Kvinder krænkede de i Zion, Jomfruer i Judas Streder;

12 Fyrster ere hængte ved deres Haand, de hædre ej Oldingers Person;

13 Ungersvende tage fat paa Kværnen, Knøse segne med Brændebyrden;

l4 de Gamle er ikke mer paa Tinget, Ungersvendene ved deres Strængeleg;

15 vort Hjærtes Glæde er forbi, vor Dands forvandlet til Sorg!

16 Affalden er vort Hoveds Krone, ve os dog, thi vi have syndet!

l7 derfor blev vort Hjærte svagt, derfor blev vore Øjne dunkle,

18 for Zions Bjergs Skyld, som er øde; Ræve løbe der.

19 Herre, du bliver evindelig, din Kongestol fra Slægt til Slægt!

20 hvorfor vil du glemme os evindelig, forlade os i Dage mange!

21 Herre! omvend os til dig, saa blive vi omvendte, forny vore Dage som i gammel Tid!

22 Har du aldeles forskudt os! er du saa saare vred paa os?