Bibelen

Det gamle testamente

IV. De fem hellige varselsbøger
3. Profeten Ezekiel

1. Profetens Kald og vielse.

Det lste Kapitel.

Herrens Aabenbarelse for Ezekie1.

1 I det tredivte Aar, paa den femtei fjerde Maaned, da jeg var mellem de Bortførte ved Kebars Flod, skete det, at Himlene aabnedes, og jeg saae Guds Syner;

2 paa den femte i Maaneden i det femte Aar efter Kong Jojakins Bortførelfe,

3 kom Herrens Ord bestemt til Præsten Ezekiel Buzis Søn i Kaldæernes Land ved Kebars Flod, og der kom Herrens Haand over ham.

4 Jeg saae da, og se, en Stormvind kom Nord fra, en svær Sky og Ild, som foer midt igjennem med et Skin trindt om den, og midt ud af den var der som Skin af gloende Malm midt i Ilden,

5 og fra Midten saf den var der et Billede af 4 Væsner, og de saae ud, som de havde menneskelig Lignelse;

6 hver af dem havde 4 Ansigter, og hver af dem 4 Vinger,

7 deres Fod var ret Fod, men deres Fodsaal var som en Kalvs Fodsaal og skinnende som Glandsen af blankt Kobber;

8 Menneskehænder havde de under deres Vinger mod deres 4 Sider, og deres Ansigter og deres Vinger havde de til deres 4 Sider;

9 deres Vinger sluttede den ene til den anden; de vendte sig ikke, naar de gik ; hver gik lige efter sit Ansigt,

10 deres Ansigt lignede et Menneskes Ansigt, Løveansigt til Højre havde alle fire, Oxeansigt til Venstre alle fire og Ørneansigt alle fire.

11 Foroven var deres Ansigter og Vinger adskilte, paa hver sluttede de tvende sig sammen, og de tvende vækkede deres Legemer;

12 hver gik lige efter sit Ansigt; hvorhen Aanden vilde gaa, derhen gik de; de vendte sig ikke, naar de gik.

13 Væsnerne lignede i Udseende gloende Kulbrændende som et Syn af Blus; Ilden foer mellem Væsnerne, den straalede, og Lyn gik ud fra Ilden. -

14 Væsnerne løb frem og tilbage som Lynglimt.

15 Jeg saae Væsnerne, og se, der var et Hjul paa Jorden hos Væsnerne ved deres fire Ansigter.

16 Udseendet af Hjulene og deres Arbejde var som Synet af Tarsissten, een Form havde de alle fire, og deres Udseende og Arbejde var, som det ene Hjule gik i det andet;

17 mod deres 4 Sider gik de, naar de gik, de vendte sig ikke, naar de gik;

18 deres Fælger vare høje og frygtelige, og deres Fælger vare fulde af Øjne trindt omkring paa dem alle fire ;

19 naar Væsnerne gik, gik Hjulene ved Siden af dem, og naar Væsnerne hævede sig op fra Jorden, hævede Hjulene sig;

20 hvorover Aanden vilde gaa, gik de, derhen, hvor Aanden vilde gaa, og Hjulene hævede sig i Forbindelse med dem, thi Livets Aand var i Hjulene;

21 naar hine gik, gik disse, og naar hine stode, stode disse; naar hine hævede sig fra Jorden, hævede Hjulene sig i Forbindelse med dem, thi Livets Aand var i Hjulene.

22 Over Væsnernes Hovedet var der Lignelse af en Hvælving, som Glandsen i frygteligt Krystal, udspændt over deres Hoveder foroven;

23 under Hvælvingen var deres Vinger lige udstrakte, den ene ved den anden, hver to til at dække dem, og hver to til at dække dem deres Legemer.

24 Jeg hørte deres Vingers Susen som en Susen af vældige Vande, som den Al1nægtigstes Susen, naar de gik, Sus og Brus som Sus fra en Lejr. Naar de stode stille, lode de deres Vinger synke;

25 og der kom en Røst ovenfra Hvælvingen, som var over deres Hoved; naar de stode stille, lode de deres Vinger synke;

26 og ovenover Hvælvingen, som var over deres Hoved, var der som et Syn af Safirsten i en Kongestols Lignelse, og over denne Kongestols Lignelse var der som Synet af et Menneske ovenpaa den;

27 og jeg saae som Skin af gloende Malm, som et Syn af Ild indvendig rundt om ; fra Synet af hans Lænder opad og fra Synet af hans Lænder nedad saae jeg som et Syn aled og Glands trindtom ham;

28 som Syn af Buen, der kommer i Skyen paa Regndag, saadan var Synet af Glandsen trindt om. Det var et Syn af Herrens Herligheds Billede. Jeg saae det, jeg faldt paa mit Ansigt og hørte en Røst, som talede.